bannerPos

Svineproducent: Udfasning af zink kræver fokus

Ifølge Svineproduktion.dk, er der hos Seges Svineproduktion optimisme at spore i forhold til at få udfaset medicinsk zink. Men det kræver, at de resterende svineproducenter tager hul på rejsen. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
16-10-2020 21:00

Medicinsk zink er ikke længere en del af det foder, grisene får hos Hans Jørgen Hansen. Det har været en længere proces, men nu har han fundet sin opskrift. Det fortæller han til Svineproduktion.dk.

Svineproducent Hans Jørgen Hansen fra Kegnæs på Sydals har de seneste tre år produceret grise uden brug af medicinsk zink, og ifølge en artikel på svineproduktion.dk er det uden de store problemer med fravænningsdiarré.

Vejen til en zinkfri produktion begyndte for fem år siden. Her fik Hans Jørgen Hansen besøg af en sælger, som ville sælge et vidundermiddel, som skulle løse problemet nemt og smertefrit. Sådan gik det dog ikke. Vidundermidlet mistede hurtigt sin virkning. Men det gav Hans Jørgen Hansen blod på tanden i forhold til at finde en anden vej til zinkfri produktion. Også selvom det var en dyr fornøjelse i starten.

- Det var dyrt. Men så blev det jo sådan, at nu skulle vi ud af det. Rådet fra dyrlæger og rådgivere var ellers dengang, at vi skulle vente og se, hvordan udviklingen formede sig. Men vi tog beslutningen om, at vi gik i gang med at udfase zinken, og det har vi ikke fortrudt, siger Hans Jørgen Hansen til Svineproduktion.dk.

Efter at have prøvet en række forskellige ting, fik Hans Jørgen Hansen et tip fra sin dyrlæge, Michael Agerley fra Porcus. På den ene af to bedrifter havde Hans Jørgen Hansen en valse til at stå. Og rådet var simpelt: Tilføj en portion valset byg til foderet for at se, om det havde en effekt.

- Det gjorde vi så i nogle stier. Og nogle gjorde vi ikke. Samtidig fortyndede vi foderblandingen, for vi hældte det bare i de blandinger, der var i brug. Og det havde ret hurtigt en god effekt på fravænningsdiarré, siger Hans Jørgen Hansen.

Forskel fra besætning til besætning

Siden har han ikke set sig tilbage. På sit foderlager har han en pose med 10 kg medicinsk zink stående. Og der har været 10 kg i den længe.

- Et par enkelte gange har vi drysset en smule zink i foderet, hvis der har været problemer med diarré. Og hvis jeg var i tvivl om, om zink virkede før, så er jeg det ikke længere. Hvis de får en smule i foderet, så er der bare ro. Men vi har måske gjort det 2-3 gange de seneste tre år, så det er ikke noget, vi gør tit, forklarer Hans Jørgen Hansen.

Selvom han har fundet sin opskrift på zinkfri svineproduktion, og nu kører helt uden medicinsk zink, har det ikke været en nem vej.

- Jeg tror der er stor forskel fra besætning til besætning. Det er noget man skal føle og finde sin egen vej i, siger han.

Hans Jørgen Hansens dyrlæge, Michael Agerley, er også fortrøstningsfuld i forhold til at nå at udfase medicinsk zink i Danmark helt inden det bliver forbudt i 2022.

- Min holdning er, at når vi lærer at fodre grisene rigtigt, så betaler de også for det. Med den viden vi har i dag, så kommer vi rigtigt langt. Jeg tror på, at vi kan få det til at lykkes langt de fleste steder, siger Michael Agerley, dyrlæge og medejer af Porcus.

Optimisme at spore

Også hos Seges Svineproduktion er der optimisme at spore i forhold til at få udfaset medicinsk zink. Men det kræver, at de resterende griseproducenter tager hul på rejsen.

- Ved at få grisene ordentligt i gang efter fravænningen, så undgår vi fravænningsdiareen. Og det betaler sig. Derfor er det et af flere områder, vi kigger særligt på nu i arbejdet med at skabe en zinkfri griseproduktion, siger Nicolai Weber, afdelingschef, Ernæring og Sundhed, Seges Svineproduktion.

Hør mere om erfaringerne fra praksis i podcastserien »Zinkfri 2022«, hvor svineproducent Hans Jørgen Hansen, dyrlæge Michael Agerley og afdelingschef og dyrlæge Nicolai Weber fra Seges Svineproduktion fortæller.

cab

Nu kan du registrere overdragelser af betalingsrettigheder

Du kan nu se betalingsrettighedernes foreløbige værdi for 2021 og registrere overdragelser af betalingsrettigheder med henblik på støtteudbetalingen 2021.

Ny partner med i samarbejde om lukkede påfyldningssystemer for sprøjtemidler

Fem førende virksomheder i landbrugssektoren Adama, BASF, Corteva Agriscience, Nufarm og Syngenta får følgeskab af endnu en partner. Certis Europe har således tilsluttet sig samarbejdet om at introducere easyconnect CTS på det europæiske marked i 2021/22, i blandt andet Danmark.

Svineproducenter støtter chauffører efter trusler om transportstrejke

Danske dyretransportchauffører truer med at iværksætte en landsomfattende strejke fra onsdag, hvis de nuværende regler, der indebærer bøder i 10-15.000 kroners klassen, ikke bliver lavet om. Nu får chaufførerne støtte af Danske Svineproducenter.

Valtra får sit eget Farming Simulator League-hold

Valtra træder ind i esports verdenen ved at lancere sit eget hold i den kommende FSL-sæson, der starter i slutningen af november 2020. Holdet består af seks spillere, der allerede har bevist sit høje niveau i konkurrencen, hvoraf tre af spillerne rangerer som nummer to i sidste FSL-sæsonfinaler.

Skiold Landmeco får Patent Nords Innovationspris 2020

Innovationsprisen, der uddeleles af Patent Nord, går i 2020 til Skiold Landmeco.

Voldsom udbudspukkel på slagterier påvirker tysk notering

Den tyske notering for smågrise, Nord-West-noteringen er heller ikke i denne uge ændret. Noteringen er derfor stadig på 27 euro, mens noteringen for 8-kilos grise også er uændret på 17,50 euro.

Tredobling af puljer sender 500 mio. kroner ud til nye miljøvenlige stalde i 2020

Tilskuddet til nye og mere miljøvenlige slagtesvine- og kvægstalde i 2020 tredobles. Oprindeligt var det 85 millioner kroner i hver pulje. Nu er der 250 millioner kroner til hver pulje.

DR: Sådan har corona muligvis spredt sig mellem minkfarme

Coronasmitten har spredt sig som en løbeild blandt de nordjyske minkfarme de seneste måneder, men nu kan man være kommet et lille skridt nærmere, hvordan smitten har bredt sig.

Online-viden direkte til gården erstatter kvægkongres i 2021

Landbrug & Fødevarers Sektorbestyrelse for kvæg har med tungt hjerte konkluderet, at det ikke er muligt at planlægge og afholde Kvægkongres næste år.
Side 1 af 1955 (39088 artikler)Prev1234567195319541955Next