Som det fremgår af dagens fokusartikel, så har Coronavirus ramt olieprisen hårdt de seneste dage. For blot to uger siden, så det ellers ud til, at olieprisen havde fundet sig et nyt bundniveau omkring 55 dollar pr. tønde og at OPEC-landene sammen med Rusland skulle få succes med at få olieprisen tilbage over 60 dollar, hvilket er et afgørende prisniveau for om produktion af olie er profitabelt. Billedet ændrede sig dog brat i sidste uge og olieprisen er nu faldet tilbage til en test af det afgørende bund og støtteniveau ved 50 dollar pr. tønde.

I forrige uge gik olieprisen fra et lavpunkt i 55 dollar til et toppunkt i 60 dollar pr. tønde. Nu her efter to uger, er olieprisen så nede og banke mod 50 dollar pr. tønde igen. Der har med andre ord indfundet sig en voldsom usikkerhed på oliemarkedet.

Olieprisen kan gå mod 40 dollar

De 50 dollar er et meget afgørende bund og støtteniveau i nedadgående retning. Hvis dette niveau bliver brudt, som en konsekvens af Coronavirus, så kan OPEC ikke gøre meget, med henblik på at få olieprisen tilbage over 60 dollar pr. tønde. Derimod vil et brud under 50 dollar betyde, at vi skal yderligere nedad. I grafen I første omgang mod en bund fra 2016 i området omkring 40 dollar og måske endda længere ned, hvis verdensøkonomien skulle gå ind i decideret recession. Det er derfor en meget vigtig test, som olieprisen står overfor lige nu i nedadgående retning.

I skrivende stund handler olieprisen til 50,50 dollar pr. tønde. Bruddet er derfor ikke en endegyldig realitet endnu. Men det kan bruddet blive meget snart.

Ny modstand oppe ved 60 dollar

Hvis olieprisen derimod kan holde sig over de 50 dollar, så finder vi første modstandsniveau i opadgående retning, ved toppen fra forrige uge i 60 dollar pr. tønde. Brud op over 60 dollar pr. tønde vil være tegn på, at olieprisen skal godt op igen. Men det er ikke noget vi skal regne med lige nu. Ikke så længe situationen er så kaotisk ude på børsmarkederne, som tilfældet er.

De tekniske indikatorer er knækket rundt igen og peger således ikke længere op. Tværtimod. Derfor ændrer jeg nu min anbefaling fra køb til at afvente situationen indtil vi har fået et bevis på, om olieprisen kan holde sig over 50 dollar, eller nu skal til at søge ned mod 40 dollar pr. tønde.

Brent, 1st pos.

Aktuel pris: 50,50 Usd/tønde

Anbefaling

Jeg ændrer min anbefaling fra køb til afvent. Hvis guldprisen bryder under 50 dollar og en eventuelt recession skulle sætte ind, som en konsekvens af Coronavirus, så kan guldprisen falde yderligere tilbage i den kommende tid mod i første omgang 40 dollar pr. tønde. Afviser guld derimod den nuværende test af 50 dollar vil en ny købsmulighed fremkomme ved brud over 60 dollar.

Analyse

Modstand: 60 $

Støtte: 50 $

Trend kort: Ned

Trend lang: Hen

Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen

Finans