Mentorer fra erhvervslivet og landbruget skal hjælpe til med at skabe Danmarks dygtigste landbrugsledere på Gråsten Landbrugsskole.
På Gråsten Landbrugsskole slipper de ikke deres elever, selvom det kan være flere år siden, at de har afsluttet deres uddannelse hos dem. Det er nemlig aldrig for sent at dygtiggøre sig, og derfor udbyder skolen agrarøkonomuddannelsen og Landbrugets Akademiuddannelse. Det næste hold agrarøkonomer er klar til at starte 1. februar.
- Vi rækker en hånd ud til alle de faglærte landmænd, som efter at have arbejdet praktisk med landbrug i nogle år er blevet nysgerrige på de mekanismer, der ligger bag en moderne landbrugsvirksomhed, fortæller Kirsten B. Nielsen, uddannelsesleder på Gråsten Landbrugsskole og fortsætter:
- Det er aldrig for sent at tilegne sig mere viden, og på agrarøkonomuddannelsen kommer vi ind bag tallene, og giver de studerende et basisfundament omkring ledelse, virksomhedsøkonomi og projektledelse. Det er områder, som vi ved er yderst relevante for de landmænd, som drømmer om at blive selvstændige eller har et mål om at blive leder af et stort landbrug, siger hun.
Erhvervsprofiler skal hjælpe unge landmænd
Et af de initiativer, som skal hjælpe de kommende agrarøkonomstuderende godt igennem uddannelsen, er en mentorordning, hvor de studerende tilbydes at få tilknyttet en erfaren erhvervsprofil. Det kan være en selvstændig landmand eller en leder fra et af følgeerhvervene.
- Det er en forholdsvis ny ordning, men vi har allerede høstet rigtig gode erfaringer med mentorordningen. Hidtil har de studerende sparret med deres lærere, men det giver helt andre perspektiver og indsigter, at få sparring på sine opgaver fra en uden for skoleverdenen, påpeger Kirsten B. Nielsen.
På agrarøkonomuddannelsen er der fokus på økonomi, strategi og ledelse, og ifølge Anders Andersen, der er udviklingschef hos rådgivningsvirksomheden SLF, er det netop de tre ting, der vigtige for fremtidens ledere.
- For at de unge i landbruget får flest muligheder i livet, skal de tage en uddannelse, hvor man kombinerer teoretisk viden med praktisk erfaring, og her er agrarøkonomuddannelsen god. De lærer at dokumentere den viden, de har, og de får indsigt i økonomi, ledelse og samfundsforhold. De færdigheder giver en god ballast for at være leder og drive virksomhed, siger Anders Andersen.
Fra stalden til kontoret
Ditte Grotum Jorsal blev uddannet agrarøkonom for 3 år siden, og hun har ikke fortrudt, at hun tog en pause fra arbejdet for at dygtiggøre sig.
- Jeg havde arbejdet i produktionen i mange år, men blev nysgerrig på alt det, som ligger bagved de beslutninger, som skulle træffes for at optimere produktionen. Jeg ville ikke være selvstændig, men ville lære, hvad der sker bag en landbrugsvirksomhed, derfor søgte jeg ind på agrarøkonomuddannelsen, siger hun og fortsætter:
- Mit fokus i den afsluttende opgave var ’HR og Ledelse’, og det er præcis de ting, som jeg arbejder med i dag i mit nuværende job som HR og økonomiansvarlig på landbruget Stovgård, forklarer Ditte Grotum Jorsal.
Uddannelsen for en landmand behøver dog ikke stoppe efter agrarøkonomuddannelsen, der findes også en overbygning på den, det er Landbrugets Akademi Uddannelse (LAU). LAU laves i samarbejde med IBA.
- Uddannelse stopper aldrig, så derfor udbyder vi også akademifag. Det kan for eksempel være ledelse i praksis, projektledelse, erhvervsøkonomi og marketingsstrategi eller forretningsforståelse. Det er et ekstra lag på ens erhvervsuddannelse, og fagene modsvarer universiteternes bacheloruddannelse, forklarer Kirsten B. Nielsen.
Der er løbende studiestart på Landbrugets Akademi Uddannelser, mens det næste hold agrarøkonomer starter på Gråsten Landbrugsskole d. 1. februar 2021.
/hka