Efter protester: Frankrigs regering bøjer af for landmændenes vrede

Det var egentlig ikke en del af det officielle program, da der torsdag var EU-topmøde i Bruxelles med deltagelse af de 27 EU-landes stats- og regeringschefer samt EU-toppen. Alligevel kom mødet til at få et kraftigt landbrugspræg, for de mange demonstrationer og protestaktioner i flere lande er ikke gået ubemærket hen.

Særligt i Frankrig har der været store demonstrationer i flere større byer, mens veje og grænseovergange i andre EU-lande er blevet blokeret af de vrede landmænd. Torsdag var det til gengæld Belgien, der var centrum for protesterne i forbindelse med topmødet.

Ifølge flere medier var der over 1.000 traktorer, der fyldte op i den del af Bruxelles, hvor EU-institutionerne hører til.

Bål af vrede

Demonstranterne savner forståelse for de vilkår, som politikerne har skabt for fødevareproduktionen i medlemslandene, og her har reguleringer og handelsaftaler med ikke-EU-lande været med til at kaste brænde på vredens bål.

Men efter flere ugers aktioner i Frankrig tog præsident Emmanuel Macron bladet fra munden og sagde først på ugen, at noget må ændres.

- På europæisk niveau er vi nødt til at have en politik, der understøtter den selvstændige fødevareproduktion, som vi ønsker at bevare, sagde den franske præsident tirsdag ifølge Financial Times, og tilføjede, at det ikke skal ske ved at udpege EU som en skurk, men ved at ændre den politiske kurs.

Og mens flere hundrede demonstranter viste deres utilfredshed med tingenes tilstand, så tog regeringslederne fat om problemets rod.

Ændringer undervejs

Og efterfølgende annoncerede formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, at der er forandringer på vej.

- Europarådet har diskuteret udfordringerne i landbrugssektoren og bekymringer rejst af landmænd. Idet man mindes den afgørende rolle, den fælles landbrugspolitik spiller, opfordrer det Rådet og Kommissionen til at videreføre det nødvendige arbejde, sagde Ursula von der Leyen.

Hun påpegede, at det er vigtigt at forsvare landbrugets interesser i forhold til konkurrencesituationen, når EU laver handelsaftaler med andre lande. Men den tyske formand havde også fokus på de administrative byrder.

- Det ligger mig meget på sinde at reducere disse administrative byrder. Så vi vil samarbejde med det belgiske formandskab om et forslag, som vi derefter vil fremlægge i tide inden det næste landbrugsrådsmøde, for at arbejde på at reducere disse administrative byrder, lød det fra Ursula von der Leyen.

Næste møde i landbrugsrådet finder sted den 26. februar.

Franske landmænd får bedre vilkår

Tilbage i Frankrig fortsætter landmandsprotesterne med at give politisk udslag.

Den franske regering har allerede fastfrosset de ordninger, der giver landmænd rabat på diesel, og torsdag meddelte politikerne så, at Frankrig sætter det såkaldte Ecophyto-program på pause.

Det er et program, der skal halvere brugen af pesticider frem mod 2030, men der er brug for en anden fremgangsmåde, sagde den franske landbrugsminister, Marc Fesneau torsdag.

- Vi vil omarbejde Ecophyto-planen, sætte den i bero, mens vi omarbejder et vist antal aspekter og forenkler det, sagde han.

Fødevaresuverænitet

Desuden annoncerede den franske premierminister, Gabriel Attal, at regeringen sætter en støttepulje på 150 millioner euro (godt 1,1 milliarder danske kroner) til husdyropdrættere. Han vil samtidig have principper om fødevaresuverænitet nedfældet i fransk lovgivning.

- Vi vil forankre landbruget i landdistriktsloven som en grundlæggende interesse for nationen. Vi vil gøre det med landmænd på grundlag af klare indikatorer, der er defineret sammen med dem, sagde premierministeren ifølge France TV Info.

Meldingerne fik de franske landbrugsorganisationer til at opfordre deres medlemmer til at stoppe deres blokader og tage hjem, hvilket mange af dem valgte at gøre.

Til gengæld har de nye toner fra den franske regering fået miljøforkæmpere helt op i det røde felt.

- Vi har en regering, der har besluttet ikke længere at beskytte vandet, ikke længere beskytte jorden, ikke længere beskytte biodiversiteten eller endda vores sundhed, siger Marine Tondelier, der er generalsekretær for foreningen De Grønne - europæisk økologi, ifølge nyhedsselskabet.