Tænketankstanker om landbrugets fremtid

Iben Krog Rasmussen er nok den eneste tænketanksdirektør, der som gymnasieelev havde som daglig dont hjemme på fødegården også at muge ud i en svinestald. I hvert fald nok den eneste tænketanksdirektør af kvindekøn, som også er fåtallige i sådan et job.

I artikler over de næste ti uger vil den 27-årige kandidat i statskundskab og medstifter af Tænketanken Frej her i avisen samle op på de tanker og idéer om landbrugets fremtid, som hun har gjort sig i tænketankens femårige levetid.

- Det er mine tanker om, hvordan dansk landbrug kan udvikles og hvilke styrkepositioner og svagheder, dansk landbrug har. Det er idéer, som jeg har tænkt meget over, og som er skabt i samtaler med alle de frivillige i Frej, de danske landmænd og alle vores partnere i Frej, siger Iben Krog Rasmussen, som er født på Nørremosegård ved Østofte på Lolland.

De ti artikler er sammenfatninger af en bog, som hun agter at udgive i slutningen af 2020. Titlen gemmer hun på endnu.

- Mit hjerte vil altid være hos landmanden. Og selv om jeg har boet i København i syv år, så har jeg aldrig distanceret mig fra landbruget. Det tillader mig at tænke nogle andre tanker om dansk landbrug, end hvis jeg selv ejede en gård eller arbejdede for Landbrug & Fødevarer, siger Iben Krog Rasmussen.

Ingen udvej at gå tilbage til 1980

Frej består som organisation af omkring 70 frivillige mellem 20 og 30 år. Flere er studerende eller uddannede akademikere, der ligesom Iben Krog Rasmussen er barnefødt i landbruget. Tænketanken har til formål at anvise nye veje for fødevareproduktionen og at fremme forståelse mellem landbruget og det omgivende samfund.

Frejs netværk vidner om vidtspændende lydhørhed for tænketankens idéer. Bestyrelsen og et råd af rådgivere favner lige fra nøglepersoner i landbrugssektoren til landbrugskritiske foreningsfolk fra storbyen.

- Der er ikke nødvendigvis noget skisma imellem økologisk landbrug og konventionelt landbrug, siger Iben Krog Rasmussen om tænketankens tilgang til, hvad landbruget bør satse på som strategier for erhvervets fremtid.

Hendes bog er en påmindelse om, at udviklingen i verden af i dag er noget, som landmændene er en del af. Ingen ting bliver bedre for landbruget af at gå i stå eller at gå tilbage til, hvordan det var i 1980, siger hun.

- Landbruget får sig ofte positioneret i opposition til den udvikling, der sker. Men i virkeligheden tror jeg ikke, at dansk landbrug selv har lyst til at stå dér i opposition.

Må satse mere på planteproduktion

Bæredygtighed er et nøglebegreb i hele Frejs tænkning, der betragter bæredygtighed som både en præmis og en mulighed for alle typer landbrug. For Frej forudsætter bæredygtighed en bestandig positiv udvikling og et positivt bidrag til verden omkring sig med øget dyrevelfærd, klimaforbedringer, biodiversitet, og social bæredygtighed, opremser Iben Krog Rasmussen.

- Vi ser ikke bæredygtighed som et stadie eller andet nirvarna (buddistisk begreb om en frelsestilstand, red.). Bæredygtighed er bestandig udvikling, uanset om man er økologisk eller konventionel landmand eller planteavler eller kvægproducent.

Hun savner et strategiskifte i landbruget, som da bønderne i 1800-tallet med økonomisk held sadlede om fra korneksport til mejeri- og kødeksport, fordi østeuropæiske landmænd udkonkurrerede dem på kornpriserne. Fokus på klima og bæredygtighed giver igen mulighed for at tænke nyt og gå sammen om værdiskabelse og nye eksporteventyr, siger Frej-direktøren.

- Det må ikke være multinationale selskaber, der løber med den vækst. Det bør være de danske landmænd i et tværfagligt samarbejde og ejerskab, siger hun og fremhæver kartoffelmelsfabrikkerne og Chr. Hansen som forbilleder for, hvordan planteavl kan værdiforøges af industrien som nye forretningsområder.