Ministerens udspil utilstrækkeligt

Ifølge Anne Hjelm, Gotlænderforeningen, er ministerens "opstramning” af reglerne et meget lille og kortsigtet skridt på vejen.

- Efter vores opfattelse og de tilbagemeldinger vi har på landsplan, er der allerede nogen som har kastet håndklædet i ringen og erkendt, at det f.eks. næsten er umuligt at drive rentabel naturpleje i såkaldte ulvezoner, selvom der p.t. gives tilskud til ulvesikre hegn og tilskud til indkøb af vogterhunde. Storålam, som er den produktion, der har været hårdest ramt har nu besluttet, at det ikke bliver med får, der skal drives naturpleje i Stråsø Plantage. Mindre fåreavlere har også haft besøg af ulve udenfor ulvezonen.

Mange fåreavlere udtrykker stor nervøsitet grundet manglende retningslinjer for håndtering af ulve generelt og evt. erstatning både indenfor og udenfor definerede ulvezoner. Uforholdsmæssigt mange får og lam er blevet angrebet, når man tager udgangspunkt i hvor få registrerede ulve, vi har indtil nu. Udviklingen i antal ulve og spredningsmønstret må betragtes som usikkert, udtaler hun.

De erstatningsbeløb der p.t. udbetales efter ulveangreb, kan på ingen måde kompensere for øget tilsyn, dyrlægeregninger, bortskaffelse af døde eller aflivede dyr samt tab i produktionen grundet stress på enkelt dyr og på flokniveau. Ligeledes kan det være vanskeligt at genanskaffe får, der er tilpasset naturpleje. For ikke at tale om det betydelige stressniveau man udsætter den enkelte, fåreholder for ved udsigt til at skulle aflive skambidte dyr.

En husdyravlers værste scenarie. Selvom vi producerer fra fødsel til slagtning, er der nogen dyreetiske regler som er meget vigtig for husdyravlere. Dyrene må ikke lide under mangel på foder, tørst, sygdom samt stress. 

Flere af vores medlemmer i det jyske har tilkendegivet, at de ikke tør udvide besætningen med naturpleje for øje eller fortsætte deres produktion. Nogen afvikler og andre er i gang med at reducere besætningen. Det må betragtes som et samfundsmæssigt tab, da fåreavl er med til at sikre det stigende behov for naturpleje, skabe variation og biodiversitet i det åbne land, holde gang i de små slagterier og gøre det attraktivt at bosætte sig på landet, hvor det er muligt at holde husdyr og for nogen af os, drive det som erhverv.

Den trend vi ser i øjeblikket, er netop en begyndende udflytning af yngre familier, der vælger at flytte fra de større byer ud til nogle af de værdier, som vi andre sætter pris på og gerne vil fortsætte med. 

Problemulve  

Det er ikke realistisk at få reguleret problemulve, men det forslag til dokumentationskrav, der foreligger nu.  Jørgen Blazejewicz, som er den der har haft de fleste angreb, har aldrig set en ulv. Allerede her vil der være ekstra udgifter til vildtkameraer m.v., bedre hegn osv. også selvom man driver fåreavl udenfor den definerede ulvezone. Indkøb og drift af vogterhunde vil kun være et alternativ for meget få besætninger i DK, og slet ikke hvis der afgræsses op til eller indenfor offentlige rekreative arealer med stor færdsel.

Vi hilser den foreslåede hotline tlf. velkommen, men den bør være døgnbetjent, da drab og skambidning også foregår udenfor normalt arbejdstid. Der bør iværksættes en undersøgelse af hvilke konsekvenser, der har for produktionen, et evt. ulvebesøg har på besætningsniveau. Flere fåreavlere har haft besøg af guldsjakalen, og den bør derfor indbefattes i den kommende revision af vildtforvaltningsplanen.

De nuværende tilskud til ulvesikre hegn er ikke tilstrækkelige. Tilskuddet bør gives til alle der fremover får problemer med at sikre deres husdyr mod ulve- og sjakalangreb. Der bør gives tilskud til hegnalarmer i området med kronvildt. I områder hvor der optræder problemulve kompenseres ligeledes for merudgift til øget opsyn. For de få avlere hvor vogterhunde er et alternativ, bør de reelle udgifter til køb af og drift af vogterhunde dækkes.

Erstatning af døde og aflivet får og lam fastsættes ud fra markedsværdien. Der udbetales kompensation for medgået arbejdstid til aflivning af dyr, dyrlægeregninger samt bortskaffelse af dyrene. I visse besætninger vil ulveangreb medføre så meget stress, at ilæmmede får taber deres fostre og vil i en periode have vanskeligt ved at blive med lam igen. Forkvinden Anne Hjelm udtaler, at mange Gotlænderavlere har samme fortjeneste ved salg af kød som salg af de meget attraktive grå krøllede skind. Gotlænderforeningen garver skind for medlemmerne til en markedsværdi på 2,5-3 mio. kroner.