- Vi er ude i nu, at der også skal laves minivådområder midt på dyrkningslandet, hvis målene skal nås. Og landmændene vil synes, det er træls. Det er et valg mellem pest eller kolera, siger Peter Aalykke, der er oplandskonsulent.

Landbruget måtte indtil 2016 i mange år leve med, at mange af afgrøderne blev undergødsket med kvælstof. 

Men i december 2016 vedtog man en landbrugspakke, hvor landbruget fik lov til at gøde deres afgrøder op til kvælstofnormerne. Til gengæld forpligtede landbruget sig til samlet at reducere kvælstofudledningen med forskellige virkemidler. De er opdelt i to kategorier.

Den ene er kollektive virkemidler. Det er enten kommunale eller statslige større vådområdeprojekter, skovrejsning, og der er også nogle lavbundsprojekter – og derudover er der minivådområder. Den anden er virkemidler på enkeltejendom. Det er typisk efterafgrøder eller reduceret kvælstofnorm.

Økonomiske konsekvenser

De reduktioner, der ikke indhentes med kollektive virkemidler, skal indhentes med virkemidler på enkeltejendom. Nu er der udkast til nye vandplaner, hvor det fastlægges, hvor stort et behov der er for kvælstofreduktion i forskellige oplande.

- Som eksempel kan jeg bruge oplandet til Haderslev Fjord. Det er det, jeg lige nu har fokus på, fordi det i forhold til udkastet er et af de områder, der rammes hårdt. Hvis udkastet til vandplanen holder stik, får vi strammere krav til kvælstofreduktion. Hvis det skal løses på enkeltejendomsniveau, så vil det ifølge Seges beregninger betyde driftstab på mellem 800 og 3.800 kroner pr. hektar. Det vil betyde, at mange ikke kan drive en bedrift med overskud i det område, siger Peter Aalykke og fortsætter:

- Hvis dette skal undgås, så må vi ind og se på, hvor meget, der kan løses kollektivt. Det vil, i dette område, primært sige med minivådområder. Hvis man går ind og kigger på et kort, hvor vi med computersystemer har beregnet, hvor mange minivådområder tænker vi, der kan ligge i oplandet til Haderslev Fjord, er der cirka 100 muligheder af forskellig størrelse. Beregningen viser faktisk, at hvis vi skal nå målet for kvælstofreduktion udelukkende med minivådområder, så skal de alle sammen laves. 

De tre musketerer

Peter Aalykke konstaterer også, at de lavthængende frugter ikke dækker behovet. De lave områder, hvor man alligevel ikke kan dyrke, eller dem der ligger, hvor der er en fin udsigt fra stuehuset – vil langtfra sikre, man når i mål.
 
- Det er lidt som de tre musketerer. En for alle og alle for én. Hvis det samlede krav skal opfyldes, så er det et spørgsmål om, at hver enkelt landmand gør, hvad han kan, men landmanden er også afhængig af, at hans nabo gør det, siger Peter Aalykke.

- Samtidig er det jo ikke ligeligt fordelt. For det er jo ikke alle naboerne, der kan. Kortet viser, hvem der kan, og hvem der ikke kan, påpeger han.

Det er ifølge Peter Aalykke en medvirkende årsag til de specielle udfordringer, der har været ved de kollektive virkemidler. Han forklarer, at det har været vanskeligt at få folk med ombord, fordi virkningsgraden og forskellen i det samlede regnestykke afhænger af, at alle er med. Dermed kan det også ses som spildt arbejde, hvis man etablerer et minivådområde, og det viser sig, at naboen ikke er villig til det samme.

Fristen for at nå målet er i 2027, og konsekvensen ved ikke at nå målet er at de enkelte landbrug pålægges store krav på bedriftsniveau.

Det er vigtigt at komme i gang, for etablering af minivådområder er noget, der kan trække ud. Især hvis alle først skal blive enige om at gøre det, for derefter at indhente de nødvendige tilladelser og etableringer, mens der øjensynligt vil blive efterspørgsel på disse.