Danish Crown fastholder svinenoteringen på 9,50 kroner pr. kilo for uge syv i et stagnerende marked.
Heller ikke i uge syv sker der ændringer i Danish Crowns grisenoteringer. Det er 11. uge i træk, at svinenoteringen er uændret.
Det europæiske marked er rimeligt stabilt til trods for omfattende nedlukninger i hele Europa. Fra land til land er der i større eller mindre grad debat om, hvornår en gradvis genåbning kan begynde, men indtil videre er der ikke de store ændringer. Det skriver Danish Crown i deres ugentlige markedsberetning torsdag.
- Alle holder øje med, hvad der sker fra land til land, men vi kommer formentlig ind i marts, før der begynder at ske noget. Tyskland har lige forlænget deres omfattende nedlukning til og med den 7. marts, hvor frisørerne dog fik lov til at åbne den 1. marts, men det flytter ikke den grundlæggende stemning i kødmarkedet, og det er det, der skal til, siger fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.
Covid-19 påvirker salget
Der er et jævnt salg af forender, bove, brystflæsk og bacon i øjeblikket og en pæn efterspørgsel på skinker, fordi der er en udbredt tro på, at der vil komme gang i café- og udelivet hen over foråret. Samtidig er markedet for nakker relativt godt årstiden taget i betragtning, og det samme gælder mørbrad.
- Vi ser et andet mix end normalt hen over vinteren. Salget af nakker og mørbrad plejer at være meget sløvt lige nu, men begge dele afsættes pænt, fordi der er langt flere, der laver mad hjemme. Det er dog ikke noget, der flytter priserne lige nu, men det kan betyde, at der fryses mindre til sommer end i et normalt år, siger Lars Albertsen.
Til markederne udenfor Europa er der et godt salg til Kina og en stabil efterspørgsel fra Japan.
Håber på snart at indhente slagtepukkel
Tilmeldingen til indeværende uge forløb efter planen, og dermed er der som forventet reduceret i mængden af udsatte grise, så der skal udsættes 155.000 til uge 7, skriver Danish Crown om slagtesituationen.
- Den forventede tilmelding til næste uge er lidt større, men med en god kapacitet forventes det, at der reduceres yderligere i mængden af udsatte grise til 115.000 til uge 8, tilføjer de.
db
- Vi har plads til flere dyr