Godsejer vil have solceller på 58 hektar

Erik Vind, Sanderumgaard på Østfyn, vil producere strøm svarende til 12.000 husstandes forbrug. Det skriver Fyens.dk

På billedet ses Sanderumgaard i fuld gang med kornhøsten ved en tidligere lejlighed.

Hvis det står til godsejer Erik Vind fra Sanderumgaard på Østfyn skal 58 hektar landbrugsjord bruges til solcellepaneler – og forsyne 12.000 husstande med strøm.

Det skriver Fyens.dk.

- På vores landbrug ser vi på forskellige muligheder i forhold til, hvad vi kan producere. Vi laver grøntsager, korn, juletræer, asparges og så videre, og så har vi set, at solceller er vejen frem for grøn energi, siger Erik Vind til avisen.

Sanderumgaard, der driver land- og skovbrug på i alt 1.100 hektar, har udvidet arealet med 30 procent siden 2000.

På de 900 hektar med landbrugsafgrøder finder man afgrøderne vinterhvede, byg, raps, stivbladet svingel, rødsvingel og almindelig rajgræs.

Læs også