Biogassen på vej mod nyt rekordniveau
Mængden af biogas i de danske biogasrør har været stærkt stigende i løbet af 2022, og inden årsskiftet er det muligt, at 40 procent af gassen i den danske energiforsyning, udgøres af biogas. Det siger Frank Rosager, der er direktør i Biogas Danmark.
- Biogasanlæggene producerer mere biogas, og samtidig falder gasforbruget, blandt andet fordi der er dele af industrien, der skifter væk til olie og andre ting. Det vil sige, at der er en dobbelt effekt, og jeg vil tro, at vi på grund af det vil passere 40 procent ved årsskiftet, siger han.
Han tilføjer, at der er potentiale til, at hele den danske gasforsyning kan udgøres af biogas. det skyldes blandt andet, at der er store uudnyttede energiressourcer i landbruget, blandt andet halm.
Kommune og landboforening underskriver partnerskabsaftale
Fødevareproduktionen er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes fire styrkepositioner, og i Danmarks arealmæssige største kommune står landbruget da også for ca. 80 procent af CO2-udledningen.
Derfor er landbruget også en væsentlig medspiller i Ringkøbing-Skjern Kommunes ambitiøse klimaplan frem mod 2050. Og derfor har kommunen indgået en klimapartnerskabsaftale med landboforeningen Vestjysk.
Byrådet godkendte forleden partnerskabsaftalen, der forpligter Vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimaplan. Den blev godkendt på byrådsmødet i september og skal sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune reducerer sin samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030, bliver fossilfri i 2040 og klimaneutral i 2050.
Sådan laver du som landmand fuglevenlig brak
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark præsenterer nogle enkle anbefalinger, som tilsammen skal gøre en forskel for fuglene, når landmændene fra 2023 skal udlægge fire procent uproduktive arealer, for eksempel brak.
Anbefalingerne er delt op i seks centrale anbefalinger og fire initiativer for de landmænd, som vil gøre endnu mere.
De centrale anbefalinger handler for eksempel om, at brakken skal starte fra nul (gerne fra forrige års stub) og aldrig fra græs, og at halvdelen skal spredes ud på ejendommen: på vandlidende pletter på marken, som bræmmer ind mod eksisterende natur eller som lærkepletter, der er udyrkede områder midt i markerne.
Når brakken skal starte fra nul, så slipper man for at så græs fra start. Samtidig er de dårligste jorde: de vandlidende pletter på marken og bøvlede kanter ind mod levende hegn ofte de bedste steder for fuglene og normalt de ringeste for dyrkningen.
Anbefalingerne er ikke bare aktuelle i forbindelse med planlægningen for det kommende år, men de vil også være relevante i efterfølgende år.
Du kan blant andet finde guiden med anbefalingerne på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.
Aalborg-forskning kan redde landbrugsjord fra saltdøden
En nyudviklet raffineringsmetode gør saltplanterne til en mere indbringende og dermed attraktiv afgrøde. Ekstrakt fra planterne kan blandt andet anvendes i hudplejeprodukter, og forskning tyder på, at planterne indeholder stoffer, som kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande som gigt samt nedbringe brugen af antibiotika i husdyr.
Det er professor Mette Hedegaard Thomsen fra Aalborg Universitet, som har udviklet teknikken, der markant øger udnyttelsen af saltplanterne. Hendes forskning betyder, at de hårdføre planter kan udgøre et endnu vigtigere element i løsningen på flere af de store udfordringer under FN’s verdensmål.
- Det gælder ikke mindst i forhold til de enorme områder landbrugsjord, vi mister hvert år på grund af tilsaltning. Saltplanterne optager saltet i jorden, så i rotation med andre afgrøder kan de holde tilsaltningen nede. På længere sigt kan de også fjerne saltet fra allerede ødelagte landbrugsområder, siger Mette Hedegaard Thomsen.
Rodfrugter på skoleskemaet
Coops undervisningsprogram GoCook skal inspirere skoleelever i næsten 7.000 klasser over hele landet til at bruge danske råvarer i sæson. Det gælder blandt andet blandt andet knoldselleri, pastinakker, persillerødder og bolsjebeder.
- Med tidens mange kriser er det vigtigere end nogensinde, at børn lærer at bruge danske råvarer i sæson. Rodfrugter er billige, sunde og klimavenlige - og de smager tilmed godt, siger Bente Svane Nielsen, projektchef for GoCook.
GoCook er Coops madprogram for børn og unge. Missionen er at skabe den første generation af børn og unge, som er bedre til at lave grøn mad end deres forældre. Smagekassen er GoCooks største projekt. Her kan skoleklasser over hele landet bestille en kasse fyldt med råvarer og tilhørende undervisningsmaterialer.