Sofari søger nye værtsgårde
Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet.
Forbrugereventet Sofari efterlyser værter, som søndag 21. maj har lyst til at give danskerne mulighed for at opleve det økologiske griseliv. Det er Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød (FØKS), som arrangerer Sofari, der sidste år trak knap 9.000 danskere ud på de økologiske griseproducenter.
Foreningens formand, Randi Vinfeldt, håber, at op mod halvdelen af foreningens cirka 30 medlemmer er parate til at åbne deres landbrug for gæster, som har lyst til at se, hvordan produktionen foregår på landbrug, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø, natur, klima og dyrevelfærd.
- Det er bare vigtigt, at forbrugerne kommer ud og oplever, hvordan deres fødevarer bliver produceret, siger Randi Vinfeldt efter et 2022, hvor den økologiske griseproduktion var udfordret af et dårligt bytteforhold pgå grund af ekstremt høje foderpriser og lave afregningspriser.
Den cocktail har fået enkelte af de tidligere Sofari-værter til at stoppe produktionen, men branchen har heldigvis fået tilgang af enkelte nye producenter, oplyser Randi Vinfeldt.
- Jeg vil gerne opfordre de nye medlemmer til at blive værter for Sofari, for vi er nødt til at arbejde på alle platforme for at øge salget af økologiske grisekød, siger FØKS-formanden.
Ny Mesterlære skal gøre det mere attraktivt at bruge elever i landbruget
Fremtidens landmænd skal i lære i landbruget, men mange er i dag afvisende over for at tage elever ind i erhvervet. Ofte forbindes elever med manglende arbejdskraft i perioder, og det skaber for stor usikkerhed ude på arbejdspladsen. Med Ny Mesterlære er eleven mindre i skole, og skoleperioderne planlægges uden for arbejdspladsens travle perioder.
42 procent af landbrugsvirksomheder har fravalgt at have elever i deres drift. Det bunder i en frygt for, at eleven bliver en byrde frem for en fortjeneste. Og så er de udfordret på, at elever i perioder skal på skole. Og det fører til mangel på arbejdskraft.
Ifølge landmand Mikkel fra Krogstrup I/S er der især én bestemt grund til, at mange er afholdende fra at tage elever ind.
- Mange frygter, at det ikke kan betale sig med den oplæring, der skal til i forhold til, hvad de får ud af at have en elev, fortæller Mikkel, der indtil for nylig aldrig har haft en elev.
For Mikkel ændrede det sig, da hans nuværende elev Magnus søgte ind som Ny Mesterlære-elev. Magnus startede med at arbejde i 1,5 år, inden hans første skoleperiode i november.
Med Ny Mesterlære starter elever deres uddannelse med en lang praktik og har efterfølgende færre skoleperioder og mere tid ude på lærepladsen. Og så passer skoleperioderne med højsæsonerne ude i landbruget.
- Magnus har haft lange perioder ude hos os, og så har vi sendt ham på skole i de perioder, hvor der ikke er så travlt, siger Mikkel om fordelen ved at have en elev i Ny Mesterlære.
Også for Magnus selv er det en befrielse med mindre skole og mere tid på arbejdspladsen.
Tilvækst i landdistrikterne
Forenet Kredit har bedt »Fremforsk, Center for fremtidsforskning« om at undersøge udviklingen i landsbyer og landdistrikter. Det er der kommet to rapporter ud af, som giver et indblik i befolkningsudviklingen i landdistrikterne og i hvad der tiltrækker og fastholder tilflyttere til landdistrikterne.
Undersøgelserne viser, at rygterne om de danske landsbyers snarlige død, er for unuanceret: Der er befolkningstilvækst i 30 procent af landdistrikterne.
Undersøgelserne viser også, at væksten er spredt ud over landet. Faktisk er der ikke én kommune i landet, som ikke har et landdistriktssogn, hvor antallet af beboere vokser. Typisk er det de større landsbyer, som vokser mest, men det varierer fra landsdel til landsdel.
- Undersøgelserne dokumenterer, at selvom vi er i en tid med urbanisering, er der stadig mange, som søger mod de mindre lokalsamfund, siger vicedirektør i Forenet Kredit, Karsten Beltoft og tilføjer:
- Desuden er det interessant, at en stor andel af tilflytterne til landsbyerne går fra at være lejere til i deres nye hjem at være ejere. Men samtidig viser undersøgelserne også, at efter corona-pandemien er flere tilflyttere end tidligere flyttet i lejebolig i landdistrikterne. Den udvikling er relevant at følge med i, for som undersøgelsen viser, har det stor betydning for befolkningsvæksten i landsbyerne, at der er relevante, ledige boliger.
Ny podcast om jægernes våben
Da isen trækker sig tilbage fra det, der i dag er Danmark, indvandrer de første mennesker. Fortællingen om jagtvåbnenes historie begynder for mange tusinde år siden. Dengang som i dag – og hele vejen op igennem tiderne – var jagtens succes afhængig af det gode jægerhåndværk, dygtigt fremstillet værktøj og sans for detaljen. Og så var jagten som regel livsfarlig – med livet som indsats.
Hvordan så menneskenes første jagtvåben ud, og hvordan udviklede de sig gennem tiderne til dem, vi har i dag? Det bliver der taget hul på det første afsnit i Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jægernes våben.
I det første afsnit i en miniserie om jagtvåbnenes historie tager Rune Clausen, museumsinspektør ved Det Grønne Museum, lytterne med på en rejse tilbage i tiden.