Ubegrænset adgang til alle artikler online
Det er svært at se tegn på visioner og reelle udspil, der skal vise vejen og bringe os i mål med de langsigtede klima- og miljøvisioner.
Herhjemme falder der brænde ned over landbruget. Paradoksalt og tankevækkende nok storroses de samme danske landmænd af udlandet.
Når de nye landbrugsvurderinger foreligger i 2022, bliver den såkaldte 15 procent-regel for værdiansættelse af landbrugsejendomme i forbindelse med generationsskifte afløst af en 20 procent-regel.
Snart er det slut med de skattefordele, der i mange år har været ved såkaldte forældrekøb.
Der er brug for mere viden, før der bruges flere penge. Men det har politikerne helt åbenbart ikke tid til at vente på.
Det er anslået, at der med den samme nedbør nu kommer 20 procent mere afstrømning – så er der nok noget, der slet ikke passer.
Danmarks Naturfredningsforening forsøger som sædvanlig at gøre danske landmænd til syndebukke for aktuelle tilfælde af iltsvind i de danske fjorde, mener Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Man står tilbage med en stille undren over, hvordan og hvorfor det tilsyneladende er blevet en selvstændig pointe for Samvirkes redaktion at skabe usikkerhed om vores fødevaresikkerhed og drikkevandskvalitet hos danskerne.
Her i området er der ikke noget at komme efter for miljøministeren med bemærkningen »skrue op for indsatsen«, skriver landmanden Martin Pinholt fra Aalestrup i Himmerland.
Hvis vi skal ændre kvælstof fra at være et problem til at være en klimaaktør, skal vi lære at forstå sammenhængen.
Deadline for etablering af pligtige efterafgrøder er netop passeret. Det giver anledning til at se nærmere på, hvordan vi kan forbedre ordningen for efterafgrøder – forhåbentlig til både landmandens, samfundets, miljøet og klimaets fordel.
