Ubegrænset adgang til alle artikler online
At lægge fødevareproduktionen i hænderne på fremmede magter vil være at gentage fortidens fatale energiafhængighed af Putin og nutidens næsten lige så fatale afhængighed af gas fra Trump.
Rammelove og bekendtgørelser har efter min opfattelse flyttet magten fra Folketinget og fået store konsekvenser for landbrug og det åbne land.
Venstre-byrådsmedlem i Aalborg advarer mod, at den grønne trepart kan føre til mindre landbrug og dyrere fødevarer, hvis der tages for meget jord ud af drift.
En rapport, der peger på halm og andre afgrøderester som et effektivt »klimavåben«, er et godt eksempel på, at viden og faglighed er yderst vigtige brikker i det globale puslespil, der kan være med til at løse klimaudfordringerne.
2026 byder på vigtige valg om jord, økonomi og strategi, som kan få direkte betydning for din bedrift og din fremtid som landmand.
Virkeligheden er, at jo mere, vi overlader det til andre lande at forsyne verden med mad, desto mere fjerner vi os fra at producere fødevarer under forhold, hvor vi selv sætter rammerne som forbrugere og politikere.
Grundvandsparker sælges som grøn løsning, men bygger på mangelfulde præmisser og truer retssikkerheden for landmænd, påpeger formand for L&F Planter.
Som landbruget har organiseret sig i dag, synes erhvervets gennemslagskraft i samfundet at være en smule begrænset – måske ikke mindst set fra stalddørene.
Ligesom som Trumps ageren er treparten noget, hvor staten tilegner sig andres ejendom ved hjælpe af trusler og på et udokumenteret grundlag, mener læserbrevsskribenten.
I denne replik svarer direktør i Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen Lendal på chefredaktør Jacob Lund-Larsens leder i Effektivt Landbrug den 15. januar.
Når enkelte sager får lov at definere et helt erhverv, rammer kritikken også de landmænd, der følger reglerne og passer deres dyr ordentligt, skriver Agerskovgruppens næstformand i dette debatindlæg.
Den robusthed, der kendetegner danske landmænd, bliver der brug for i 2026. For der er massive udfordringer forude. Men det har der været før, og alligevel bedriver dansk landbrug en af de mest veldrevne, produktive, klima- og miljøvenlige fødevareproduktioner i verden.
Det er helt basale menneskerettigheder om privatlivets fred og ejendomsrettens ukrænkelighed, der er på spil i Østre Landsret mandag.
Med trepartens udrulning og med de kommende kvælstofkrav er uenighed og slingrekurs nok det sidste, der gavner dansk landbrug. Der skal træffes nogle helt afgørende valg om den politiske kurs.
Den danske ungdom kan sagtens selv tage stilling til, hvad den ser som natur. Og det er åbenbart i høj grad naturlandskabet.
End ikke afgivelse af 15 procent af agerjorden i Danmark har kunnet tilfredsstille dem, der ser landbruget i et evigt negativt lys.
Der er tilsyneladende ikke mange kommuneskatbetalende danskere, som brokker sig over brugen af »giftig« vejsalt i grådige kommuner. Måske fordi et fravalg af vejsalt i kommunerne ville gøre livet besværligt for folk.
Kvælstofhammeren er åbenbart et »sikkerhedsnet« i ministerens verden, der fra mange stalddøre kunne minde om et grønt parallelsamfund, udtænkt langt fra den faglige virkelighed.
Symbolpolitik, klimaaftaler og treparter har ifølge Bæredygtigt Landbrug fjernet fokus fra faglighed, fødevaresikkerhed og national styrke – nu opfordres politikerne til at tage ansvaret tilbage.
Jeppe Bruus kaldte på plante-årsmødet i Herning kvælstofhammeren et »sikkerhedsnet«. Det er en hån mod samtlige landmænd i kongeriget. For er der noget, kvælstofreguleringen ikke er, så er det et sikkerhedsnet. Det er usikkerhed i kilometermål.
Ulf Nielsens erfaringer fra naturpleje peger på, at robuste ponykrydsninger i praksis kan klare vinteren uden læskur på samme vilkår som racerene heste. Det uddyber han i dette læserbrev.
Hvis vi, der har råd, lover at bruge mindst hver 10. krone på mad, kan den øgede momsindtægt måske gå til hjælp for dem, der ikke har råd?
Danmarks klimaindsats er er reelt at sidestille med en hundeslæde på indlandsisen i kampen mod de klimaforandringer, der nok er helt reelle, men som vi danskere ingen som helst indflydelse har på i virkelighedens verden.
Regningen er samlet op af de virksomheder, som har brugt uanede HR-ressourcer på at sætte sig ind i de yderst komplicerede regler under lovgivningen om udvidet producentansvar. Et ansvar som samtlige politiske partier i Danmark har ignoreret.
Kvælstofkrav, arealudtagning og manglende realisme risikerer at flytte fødevareproduktion ud af Danmark – uden gevinst for klimaet, skriver Kim Alexander Jensen i dette læserbrev.
De landmænd, der siger fra over for klimatiltag, som de oplever skader deres dyrs velfærd, baserer naturligvis ikke deres beslutninger på rygmarvsreaktioner uden faglig evidens.
Formand advarer om, at regulering, trepartsaftale og erfaringerne fra minkforløbet nu truer selvejet og fremtiden for dansk landbrug.
