Tillad notifikationer for at modtage de mest relevante nyheder og opdateringer fra Effektivt Landbrug.
Ubegrænset adgang til alle artikler online
Det stigende tørstofindhold og store variationer i næringsstoffer gør biogasgylle vanskelig at planlægge efter. Under ny kvælstofregulering øges kravet til præcision, men mange landmænd mangler pålidelige analyser og gennemsigtighed i kvaliteten, lyder det i dette læserbrev.
Fordelene ved en forfatningsdomstol, set fra et virksomheds- og skatteborgerperspektiv, synes at være langt større end eventuelle negative konsekvenser. Måske er det derfor, de nuværende magthavere stritter imod.
Det er ren tale, at man hos Dyrenes Beskyttelse iklæder sig småaktivistiske klæder med presserådgivning i spørgsmål om iltsvind, biodiversitet og folkesundhed.
Der er lidt at arbejde med for Axelborgs PR-folk, hvis de skal få landbrugstoppen til at »shine« i samme gyldne spotlight som udenrigsministeren, næste gang de er i dialog med TV 2 om tv-stationens landbrugsjournalistik.
Hvordan den bemærkelsesværdige rapport er blevet væk i systemet, synes ingen at kunne forklare. Men nu er den fremme i lyset.
Man må formode, at skal embedsværket og de politiske beslutninger, som sætter samfundsøkonomien under et gevaldigt pres under en grøn glorie, have et modspil, er Ceri, Michael Svarer og Peter Mogensen et seriøst bud på en kvalificeret udfordrer ud i økonomi.
Nok må være nok. Det er på høje tid, at brancheorganisationerne træder i karakter i sagen om udvidet producentansvar. Gerne i samlet trop. For det her vanvid skal vi have for en dommer.
Det vand, der kommer ud af forbrugernes haner, er der intet som helst i vejen med. Danskernes drikkevand er ikke i nærheden af at ramme de politisk fastsatte grænseværdier for kemi.
Hensyn til mennesker er tilsyneladende fuldstændig forsvundet, når visse »dyreelskere« med Trump-metoder går til kamp for deres version af dyrenes bedste.
Halveres svineproduktionen, risikerer Danmark ifølge Spiras’ formand både at miste arbejdspladser i landdistrikterne og blot flytte produktionen til lande med lavere dyrevelfærd og kontrol.
Den nye kvælstofregulering risikerer at fastlåse markerne, fjerne incitamentet til frivillige løsninger og dermed underminere hele arbejdet med den grønne trepart, skriver formanden og næstformanden i Jysk Landboforening i debatindlægget.
Miljøstyrelsens forbud mod udvalgte planteværnsmidler risikerer at koste landbruget milliarder uden at ramme den vigtigste kilde til TFA i grundvandet, skriver planteavlskonsulent i dette debatindlæg.
Mens EU strømliner reglerne for bioteknologi, vokser vores bekymring for landbrugets selvstændighed. Er den massive finansiering fra private fonde og nye patentregler i virkeligheden ved at fjerne danske landmænds handlefrihed og gøre erhvervet afhængigt af globale biotekgiganter, spørger læserbrevsskribenten.
At fortsætte med at føre dansk miljøpolitik med skyklapper tjener ingen. Måske udover en slidt, politisk fortælling, som åbenlyst ikke holder til et virkelighedstjek af grundige, tyske forskere.
Når unge ser marker som natur, bør svaret ikke være holdningsændring, men forståelse, mener læserbrevsskribenten.
Hvad gør man egentlig i sådanne sager - følger man dyrlægens ord om, at dyrene er færdigbehandlet? Eller overtrumfer Fødevarestyrelsens ord dét, som dyrlægen sagde under to døgn tidligere?
Hvis vi i Danmark mener noget alvorligt med både fødevareproduktion, klima og natur, kræver det en ærlig diskussion om arealanvendelse i vores lille land. Byudvikling bør ikke være et tabu.
Dsm-firmenich tager ikke let på udmeldingen fra LDM, men understreger i dette svar, at flertallet af landmænd har anvendt Bovaer med succes.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter oplever stor usikkerhed blandt medlemmer om ansvar og konsekvenser efter brug af Bovaer, lyder det i dette læserbrev fra formand Kjartan Poulsen .
Hundredvis af lodsejere engagerer sig lokalt for at løse de bundne opgaver. Alligevel presses arbejdet af en central regulering, der begrænser de lokale valg, lyder det fra læserbrevskribenten.
Det er muligvis ikke så meget beløbene til den enkelte, der er sagens egentlige kerne. Det er selskabets troværdighed, der er anløben. For kan man slå en handel af med Danish Crown og stole på slagterikoncernen? Tilsyneladende ikke altid.
Om Jeppe Bloch Nielsen orker at gå hele vejen til Højesteret med sin sag, bliver vi alle klogere på inden længe. Måske kan to friske højesteretssager inspirere svineformanden.
Mens fødevarechecken strømmer frisk fra regeringskontorerne ud i det oprørte vælgerhav, er der ingen brugbare naturpenge på landet. For stemmer er der muligvis ikke i midtsjællandske bønder.
Ingen kan, som vi læser landsrettens dom imod svineproducenternes formand, længere føle sig sikker på, at der ikke er aktivister, som med dommerstandens velsignelse, lusker rundt på kontorer og i produktionslokaler om natten og sætter deres udstyr op.
Der er ingen dokumenteret sundhedsrisiko ved de niveauer, der måles, lyder det fra denne læserbrevskribent.
At lægge fødevareproduktionen i hænderne på fremmede magter vil være at gentage fortidens fatale energiafhængighed af Putin og nutidens næsten lige så fatale afhængighed af gas fra Trump.
Rammelove og bekendtgørelser har efter min opfattelse flyttet magten fra Folketinget og fået store konsekvenser for landbrug og det åbne land.
