Ubegrænset adgang til alle artikler online
Man kan reducere en hel branche til et system, hvor problemerne er normen, mener denne læserbrevsskribent.
Politikken bør følge den samlede evidens: Hvis baggrundsbidraget fra regn er så højt, gavner det ikke miljøet at forbyde nogle få midler ud fra en teoretisk mulighed, især når målingerne i jorden ikke viser den forventede forskel, lyder det i dette læserbrev fra fagchef hos Bæredygtigt Landbrug.
At skubbe regningen over på landbruget underminerer troen på, at godkendelser af pesticider har nogen som helst værdi, og at retssikkerheden står fast.
Folketingsvalget er udskrevet, og nogen vil gøre det til et svinevalg. Jeg vil stemme på nogen, der taler sig selv og andre op.
Den danske ulvebestand er seksdoblet på syv år og fordoblet det seneste overvågningsår. Det kræver et bestandsmål, som man blandt andet opererer med i Sverige, skriver Leif Hølledig Nørgaard, der er formand for Task Force Vildt.
En aftale med moderne politikere er ikke en aftale. Den holder kun, indtil der er stemmer at hente for politikerne ved at stramme skruen yderligere.
Trepartens villige erhverv står ikke blot med en amputeret lillefinger. Landbruget står med skader, der breder sig som en politisk koldbrand.
Kunne folkevalgte erhvervsledere i andre organisationer holde til en offentlig bevågenhed, som TV 2-dokumentaren har kastet af sig, uden at det ville føre til en massiv debat om de folkevalgtes fremtid? Næppe.
Landbruget udpeges igen og igen som pesticidsynder, men debatten om grundvandet er langt mere nuanceret, skriver Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug, i dette debatindlæg.
Har PR-folkene på Axelborg og i det øvrige erhverv klædt landbrugets topfolk på, så de har en fair chance for at argumentere imod de beskyldninger, der rettes mod erhvervet på de sociale medier?
Man kan ikke stole på, at en aftale om naturpleje er en aftale om naturpleje. Eller at en aftale om tilskud til naturpleje er en aftale om tilskud til naturpleje.
Er de to formænd Søndergaard og Gæmelke blevet debatmæssigt »kastreret«, efter at TV2 har bragt billeder af mangelfuld dyrevelfærd fra deres stalde? Eller er de to topfolk som fisk i vandet i den aktuelle valgdebat?
Håbet for landbruget må være, at de, der vil føre en politik, som aktivt lukker en historisk stor del af landbruget, vælges fra af vælgerne.
Grundig forberedelse, dokumentation og rådgivning er afgørende for pris, tempo og tryghed i handlen, skriver advokat i denne klumme.
Landbrugsstøtten bør gå til de landbrug, der lægger mest vægt på bæredygtigt landbrug, fremfor det økologiske og konventionelle. Støtten bør gå til de landbrug, der laver fødevarer med det laveste klimaaftryk.
Et mere samlet landbrugserhverv – inklusiv de virksomheder, der har brug for råvaregrundlaget fra stalde og marker - har i grunden ikke noget alternativ til at tage kampen. Sammen. Koste hvad det vil.
Forude venter et folketingsvalg, hvor pesticider, drikkevand, nitrat, kvælstof, smågrisedødelighed, kastration, halekupering og generel dyrevelfærd sandsynligvis vil stå helt i top blandt valgemnerne.
Selv om landbruget ikke er fejlfrit, er den kritik, der rettes mod erhvervet alt for ensidig, og det kan medføre afvikling, ikke udvikling, skriver Flemming Skov i dette debatindlæg.
Til forskel fra at forlænge nogle olie- og gaslicenser i Nordsøen er nedlagt fødevareproduktion af en helt anden karakter. Nedlagt landbrug er simpelthen irreversibelt – altså uopretteligt, permanent, uigenkaldeligt og definitivt lukket og slukket.
Måske nogen i landbruget tænker, om nok ikke snart er nok? Ikke bare i ord men også i konkret handling.
Medlem af Bæredygtigt Landbrug opfordrer til fælles handling i fødevareklyngen, ny vurdering af kvælstofreglerne og juridisk opgør med statens implementering af EU-krav.
Vi ønsker at holde Landsretten og resten af dommerstanden fast på, hvad det er for en lavine, de har sat i gang, og hvilke konsekvenser det har for ansatte, ejere og landmandsfamilier i Danmark.
Bliv ikke forbavset, hvis svineaktivismen når nye lavpunkter i disrespekt for ejendomsretten og landmandsfamilier frem mod folketingsvalget.
Minivådområderne er på vej og i stor skala. Og lidt som »99 Luftballons«, så er det landmændenes bidrag til fred og samhørighed, lyder det i dette læserbrev.
Høje jordpriser og forbedrede driftsresultater øger lånemulighederne, men i en tid med markante prisudsving og usikkerhed bør fokus være på robust likviditet og en opdateret finansiel strategi, skriver klummeforfatteren.
På bundlinjen står, at landmanden er langt mere troværdig, end han ofte fremstilles af dem med mindst troværdighed i vores samfund.
»Grundløst« har Jeppe Bruus kaldt avisens artikler og advarslerne fra landbrugere og EU-retsekspert. Vi kan således konstatere, at ånden fra randzonesagen lever videre i de ministerielle kredse.
