Ubegrænset adgang til alle artikler online
Spildevands-ånden er ude af flasken. Og den må under ingen omstændigheder komme tilbage i glemslens mørke. Sagen skal belyses fuldstændigt.
H.C. Gæmelke afviser skarpt John Haugegaards udtalelser om, at effektivitet vejer tungere end dyrevelfærd i dansk griseproduktion.
Norge har vist, hvordan olieindtægter kan investeres til gavn for kommende generationer. I Danmark har vi derimod - i kortsigtet perspektiv - soldet Novo-gaven væk, mener læserbrevsskribenten.
Der er ingen som helst brugbar undskyldning for ikke at tage arbejdsmiljø-tyren ved hornene, og få bragt forholdene i orden, hvis de ikke allerede er det.
Antallet af kommissioner, ekspertudvalg, ekspertudtalelser og anbefalinger fra forskere er utallige. Og det smitter hele vejen ned igennem vores samfund via styrelser, kommuner og ud i skoler og vuggestuer.
At påstå, at landmænd frivilligt skal aflevere en del af deres indtjening, er ikke bare uklædeligt. Det er respektløst over for et erhverv, der hver dag leverer fødevarer af højeste kvalitet til både Danmark og verden, mener Anders Nørgaard.
Må en statslig styrelse egentlig indføre egne retningslinjer, når det gælder overvågningen af vores vandmiljø og grundvand? Tilsyneladende ikke for Højesteret.
Byggeri på lejet jord kan være en smart løsning, men uden en skarp lejekontrakt risikerer du at miste både kontrol og investering.
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, afviser kritikken af landmændene for de høje kødpriser. Han peger på politisk usikkerhed og globale markedsvilkår som de egentlige årsager til, at danskerne betaler mere for en hakkebøf.
50 millioner kroner i afgiftsbesparelser rykker naturligvis ikke en tøddel ved de fødevarepriser, der debatteres overalt – også på topniveau i det politiske Danmark lige nu.
Vagn Larsen langer i dette læserbrev ud efter manglende anerkendelse af dansk landbrug.
Nedlæggelse af gode jobs skal man ikke juble over. Men Niels Duedahl har vist en handlekraft og et mod til at træffe upopulære beslutninger. Den handlekraft har man respekt for i andelshaverkredse.
Planters fordampning giver en betydelig og overset kølingseffekt, som kan supplere CO2-reduktionerne og dermed bidrage til at nå Parisaftalens klimamål, påpeger agronom.
Jens Peter Aggesen kritiserer, at miljøindsatsen ensidigt rammer landbruget, mens forurening fra spildevand og slam overses.
Det er Mette Frederiksen og hendes kolleger i en række EU-lande, der fører klimapolitik, som betyder, at fødevareproduktionen med husdyr i Europa falder. Den politik indretter markedet sig efter.
Ville reaktionerne fra politikere, styrelser og andet godtfolk være anderledes, hvis det var i byerne, man mærkede konsekvenserne af de manglende jernbanebomme og de strejfende ulve?
Milliarderne ruller i disse tider for fuld udblæsning fra danskernes lommer og direkte derhen, hvor regeringstoppen synes, den kan høste grønne, gule og blå fordele. Og ingen protesterer. Det er tæt på ubegribeligt.
Usikre rammevilkår og uforudsigelige markedsforhold kræver, at landmænd handler hurtigt, udnytter mulighederne og sætter retning for bedriften – også når fremtiden er uklar.
Danmarks tidligere minkavlere fik at føle, hvad uindskrænket politisk magt i en krisetid kan have af konsekvenser for menigmand og dennes virksomhed og familie.
Debatten om de stigende fødevarepriser, som lige nu føres ved ethvert middagsselskab, kommer også til at ramme ned i valgkampen op til november måneds kommunalvalg.
De voldsomt stigende fødevarepriser, der målt i procenter er cirka tre gange højere end den generelle inflation i Danmark, bør ikke komme bag på én eneste. Stigningerne er resultatet af den politik, der føres her til lands.
Tilsyneladende er det et rigtigt godt kort at spille, hvis man vil til tops i Danmarks største, grønne organisation, at man har den røde partibog i orden.
Tag nu de spildevandsudledninger alvorligt, venner. Også de af jer, som pr. automatik retter fokus på landbruget og kvælstof. Erkend nu, at mange af landets kommuner udleder milliarder af liter urenset spildevand.
Ifølge bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Thomas Jensen, er det en alvorlig fejl at fjerne næsten en halv million hektar dyrkbar jord i Danmark, mens verdens befolkning vokser og fødevareusikkerheden stiger.
Jens Peter Aggesen, formand for Agerskovgruppen, kræver, at trepartsaftalen om klima og landbrug skrottes. Han henviser til, at det oprindelige grundlag – ESG-rapportering – er blevet droppet i EU, og kalder afgiften og jordudtagningen konkurrenceforvridende og meningsløs.
Staten er simpelthen ikke i stand til at beskytte danskerne, som den er forpligtet til ifølge national lov og EU-lovgivning. Men det har ingen konsekvenser for staten at bryde kontrakten. Konsekvenserne påhviler alene naturen og danskerne.
Det er ganske enkelt urimeligt at spille hasard med børn og andre menneskers liv, blot fordi nogen synes tanken om frie ulve er fed. Den skøre idé bør biddene fra problemulven Bram stoppe.
