Ubegrænset adgang til alle artikler online
At henvise til landbrugets kvælstof hver eneste gang vandmiljøet er på tale, er som at høre på Mette Frederiksen tale om konspirationsteorier fra politiske modstandere i minksagen, når SMS-kritikken reelt kommer fra statsansatte IT-eksperter i Forsvarets Efterretningstjeneste.
En ny grænsehandel er opstået over Øresund. Både private og virksomheder tanker svensk brændstof. Den danske stat mister ifølge energiselskabet OK små 600 millioner kroner i tabte afgifter ved den øgede grænsehandel.
Naturligvis findes der fortsat tusindvis af klimaangste mennesker på Jorden. Og stribevis af aktivister. Men tendensen er aftagende.
Vi deler vandet i både bælter og åbne farvande med vores nabolande. Danske landmænd hverken kan eller skal kompensere for omverdenens kvælstofudledning. Derfor må interkalibreringsgarantien ikke glemmes, skriver L&F-formand Søren Søndergaard i dette debatindlæg.
Ville det ikke være trygt og godt, hvis landets folketing, pressen og danskerne kunne få reel indsigt i, hvad regeringen laver? For det er vel kun dem, der ikke har rent mel i posen, der bør føle sig utrygge ved mere overvågning?
Statsministeren er i praksis urørlig, hvis regeringskollegerne i Moderaterne og Venstre dækker mink-flanken. Et godt bud vil nok være, at det gør de.
Idéerne i grøn trepart samt den kommende kvælstofregulering kaldet Nuar giver anledning til en masse spørgsmål, lyder det fra læserbrevsskribenten.
Signalet fra EU-kommissæren er klart: Vi skal have flere husdyr – ikke færre. Vi skal producere mere mad – ikke mindre. De har forstået alvoren i Norge og Sverige. Imens skærer vi dybt herhjemme.
Vi har allerede vist vejen herhjemme med verdens første nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer i 2023. Nu skal vi trække de erfaringer med til Bruxelles, skriver debattørerne.
EU-Kommissionens budgetforslag kan alene realiseres ved nye indtægter direkte til EU eller yderligere bidrag fra landene. Det bliver vanskeligt, vurderer klummeskribenten, der opfordrer landmændene til allerede nu at gøre sig strategiske overvejelser.
I detailhandlen har man omgående taget konsekvensen af denne måneds nye bureaukratiske påfund – »udvidet producentansvar« – og hævet priserne for at imødegå milliontab.
Venstres Erling Bonnesen får ros af formanden for BL for at stå fast på, at landbruget ikke mødes af yderligere krav på kvælstofområdet. Venstre lægger dermed sin politiske kapital i at give garantien, uanset hvad Novana-målinger viser, lyder det i læserbrevet.
Der er i denne sag behov for, at danske landmænd ikke alene kan få en politisk forsikring om, at der kan gives fuld gas på de resterende 85 procent af landbrugsarealet. Der er også brug for en faglig forsikring.
Landmænd risikerer massiv regulering, selv efter at 15 procent af arealet er taget ud, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug. Han henviser til beregninger, der viser, at store dele af dyrkningsfladen skal skrues helt ned til braklægningsniveau.
Der er ikke én model, der kan rulles ud over hele landet. Det burde være afspejlet langt bedre i vandplanerne, skriver formanden for Landbrug & Fødevarer i dette læserindlæg.
Lige nu står uduelighederne i kø. Det viser politikernes daglige, desperate udmeldinger om forsvar, regelrytteri og manglende konkurrenceevne med al ønskelig tydelighed.
Hvem der næste gang bliver udsat for aktivisternes vrede, vides ikke. Måske gør du. Måske gør vi. Måske gør din lokale slagterbutik, butiksejerne og deres børn.
Hun har ret, Bettina Buhl fra Det Grønne Museum på Djursland: Danskerne skal droppe klagesangen over dyre råvarer. Og se at komme ud i køkkenet og væk fra skærmene og bruge tid, penge og råvarer fornuftigt.
I skovene ses allerede resultaterne af den førte nedskæringspolitik. Over lufthavnene svæver de synlige beviser på en falleret forsvarspolitik. Snart kan turen komme til kølediskene.
Aftalen er det frivillige fundament for lokal handling og nationale mål, skriver Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en kommentar til Effektivt Landbrugs leder den 24. september.
Måske finder langt de fleste danskere simpelthen livsglæde og værdi i at spise, som de gør. Måske har de ikke brug for at blande ærtemel i bollerne.
Er der virkelig en levende sjæl, der reelt tror på, og som kan argumentere fagligt og sagligt for, at tiltagene i treparten gør den mindste forskel for klimaet på Jorden?
- I debatten om vandmiljøet bliver spildevandets rolle nogle gange overset. Men det er en vigtig faktor, der – ligesom landbrugets udledninger – påvirker fjordenes tilstand, skriver Lisbeth Henricksen fra Seges Innovation.
Kvaliteten af et stærkt bestyrelsesmedlem kan for nogen aflæses i honoraret, men skal i endnu højere grad aflæses på bundlinjen, lyder det fra Kurt Skovsted, der i 17 år har været med til at sætte det stærkeste hold i landbrugets bestyrelser.
Åbent Landbrug er en bragende succes, som end ikke landets nationalsport kan hamle op med på en helt almindelig søndag i september.
Selvfølgelig skal vi overholde reglerne, men at hæve bødestraffen for at køre gylle på frossen jord løser ikke problemet i sig selv, skriver Martin Hjort Jensen i dette debatindlæg.
Minister vil give landmænd 50.000 kroner i bøde for gylle på frossen jord. Men hvad med kommunernes egne udslip af urenset spildevand?, spørger formanden for Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
