Ubegrænset adgang til alle artikler online
Måske bliver de udenlandske kolleger behandlet helt efter fortjeneste de fleste steder. Måske kan det nogle steder gøres en del bedre. Men sikkert er det, at medarbejdere som brasilianske Bruna Silva bliver stadig mere centrale i den danske husdyrproduktion
Desværre er det næppe sidste gang, at der er dele af det danske samfund, som vil opleve at se sig stemplet som ligegyldigt fra magtens centrum.
Forbud mod Pfas giver mening – men burde vi ikke starte med de største og farligste kilder?, skriver fagchef i dette debatindlæg.
Lad være med at bilde danskerne ind, at trepartsaftalen kører på skinner. Det er lige så utroværdigt et postulat som de finansielle dommedagsmeldinger.
Liberal Alliance kritiserer regeringens håndtering af den grønne trepart og advarer om, at landmænd risikerer at blive klemt i en forhastet grøn omstilling.
Mere end 5.400 hektar alene i Ringkøbing-Skjern kommune har lodsejere meldt ind til omlægningsplanen. Ifølge Vestjysk viser samarbejdet mellem kommune, landboforening og udtagningskonsulenter markant effekt.
De mange afsløringer danner et krystalklart billede af et Danmark, hvis forvaltning bevidst har implementeret og håndteret direktiverne forkert, trods at man har været oplyst om det gentagne gange. Et Danmark, hvor befolkningen bevist er blevet vildledt, og hvor et stort milliardtab er påført et enkelt erhverv, lyder det fra denne læserbrevskribnt.
Rasmus Kjær oplever, at danske landmænd »bukker og skraber« når myndighederne dukker op og lader frustrationerne gå ud over folkene på gulvet. Hvorfor er der ikke flere arbejdsgivere, der demonstrerer imod »det moderne slaveri«, lyder hans spørgsmål.
Der findes heldigvis ikke “to slags landmænd” – de, der går op i dyrevelfærd, og de, der ikke gør. Der findes et stort flertal, som hver dag arbejder seriøst med deres ansvar, lyder det fra næstformanden i Agillix.
Danske landmænd presses fra alle sider af nye regler, uklare aftaler og usikre kompensationer. Men hold hovedet højt, lyder det fra formanden for Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund gav på folkemødet på Bornholm hinanden et håndslag om at stå sammen for markvildtet.
Trods massiv dokumentation for giftige stoffer i havmiljøet, har miljøministeriet i årevis kun fokuseret på kvælstof. Det møder skarp kritik fra Agerskovgruppen.
Politikerne indfører med en delaftale regulering på landbruget uden svar på kompensation og byrdefordeling. Det risikerer ifølge Spiras at knække tilliden og ødelægge det lokale samarbejde, som allerede virker.
Økonomiminister og Venstre-næstformand Stephanie Lose kalder Bæredygtigt Landbrugs kritik for virkelighedsfjern. Men Klaus Aage Bengtson fra foreningen svarer igen, og påpeger, at BL er budbringer for landmænd, der er bekymrede over de de økonomiske usikkerheder, som der stadig ikke er svar på.
Et bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter langer ud efter andelsselskabernes nuværende organisering og ledelseskultur. Hvis andelsbevægelsen skal overleve, skal den moderniseres og åbnes op for unge, professionelle landmænd. Der er ikke blot brug for fællesskab og kaffemøder, lyder det.
Det er rigtigt, når Søren Søndergaard skriver, at »en del er gået skævt«. Og ikke meget skal fortsætte med at gå den gale vej, for så stiger usikkerheden yderligere i dansk landbrug og hos følgevirksomhederne. Og dermed vil trepart-skamlens ene ben sandsynligvis begynde at vakle.
Alle organisationer, der forlanger respekt for ejendomsretten, bør sætte sig sammen og lave en plan for, hvorledes vi kan protestere mod endnu et overgreb på ejendomsretten, skriver Bent Hovalt Bertelsen i debatindlægget.
Klaus Aage Bengtson kritiserede for nylig i et debatindlæg den grønne trepartsaftale og efterlyste lederskab fra Venstre. Her svarer økonomiminister og Venstre-næstformand Stephanie Lose på kritikken.
- Det er på tide, at vi får skabt regler, der understøtter — ikke undergraver — de klimagevinster, vi alle har brug for, skriver Asger Christensen og Saoirse McKeever Andersen i dette indlæg.
Nok er nok. Og det handler ikke om sarte sjæle. Det handler om dyreholdere, som ikke for enhver pris vil agere samfundets naturplejere med deres husdyr som gidsler og føde for ulve.
Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået, skriver Niels Peter Ravnsborg.
Landøkonomisk Selskab ønsker indsatsen for et bedre vandmiljø baseret på et meget stærkere fagligt grundlag – og ikke baseret på modeller, der er frigjort fra virkeligheden, skriver formanden i dette debatindlæg.
Vadehavet udviser god økologisk tilstand, men det gælder desværre ikke for den kemiske tilstand, hvilket er en katastrofe for livet i Vadehavet. Indsatsen bør derfor målrettes bedre spildevandsrensning, medens øvrige indsatser stilles i bero, skriver Jens Lund Pedersen i dette debatindlæg.
Det har været en besynderlig oplevelse at markere ét-årsdagen for den grønne trepart, lyder det fra L&F-formand Søren Søndergaard i dette læserbrev.
Christiansborg og den virkelige verden, hvor op mod en million træer nu destrueres, har intet som helst med hinanden at gøre. I det krydsfelt skal der sættes turbo på skovrejsningen, som skal gå fra noget nær 0 til 70.000 hektar inden 2030.
En opsigtsvækkende afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet har vakt begejstring i rewilding-kredse, der udråber sagen som en sejr for vild natur og som et opgør med »overformynderiske« embedsdyrlæger. Det er desværre en fejllæsning, skriver dyrlæge Tue Villebro i dette debatindlæg.
Fonde, staten og investorer overtager i stigende grad dansk landbrugsjord. Den grønne trepart risikerer at skubbe selvejerbønderne ud og svække fødevareproduktionen. Agerskovgruppen kalder nu på en genåbning af aftalen, før det er for sent.
