Når vinteren melder sin ankomst, skruer vi ikke overraskende ekstra op for termostaten. Kig derfor dit stuehus grundigt efter for at se, om du kan slippe for at betale for varme, du ikke får glæde af.
Af bygningskonstruktør Anders Bodilsen, LMO
Stille og roligt nærmer vi os de kolde vinternætter og sneklædte dage. En tid, hvor vi hver især tyer til en ekstra trøje og et ekstra nøk på termostaten på både radiator og gulvvarmen.
Ingen af os har lyst til at fryse, og vi bruger derfor mere energi og flere penge på varme end ellers. Det er der ikke noget overraskende i. Men i en tid, hvor vi med rette kigger på omkostninger i og uden for bedrifterne, er der også flere muligheder for at spare på energien: Prøv at tage et grundigt kig på stuehuset og på, hvor energien bruges.
Termografi fanger varmeudslip
Som det altoverskyggende punkt skal du først og fremmest kigge grundigt på selve stuehusets opbygning og konstruktion. Det hjælper ikke meget at indsætte en ny varmekilde, hvis stuehuset stadig er dårligt isoleret og måske utæt. Netop dårlig isolering og utætheder kan give et mindre godt indeklima.
Det er oplagt at få registreret, hvor stuehuset lader mest energi og dermed varme slippe ud. Det kan gøres ved at få taget billeder med et termografikamera af eksempelvis facade, tag og vinduer. Sådanne billeder vil vise, hvor der slipper mest varme ud.
Flere muligheder for efterisolering
Hvis du er indehaver af et hus med fladt loft med tagrum, vil en af de første åbenlyse muligheder typisk være at lægge ekstra isolering på loftet. Du skal dog først kontrollere om dampspærren er tæt, så der ikke kan trænge damp ud i konstruktionen. Samtidig kan det også give træk i blæsevejr, hvis huset ikke er tæt. Hvis du derimod har skråvægge, er det noget mere kompliceret og kræver nærmere rådgivning.
Når loftet er klaret, kan du tage et kig på dine vinduer og døre.
Er de gamle og utætte, kan det være en stor fordel at udskifte dem til energivinduer. Tænk dog på, at nye vinduer er mere tætte, så derfor er det vigtigt med eventuelle udluftningsventiler andre steder, så indeklimaet ikke forringes.
En anden mulighed er at kigge på dine facader. Er de isoleret, eller er der mulighed for efterisolering i en hulmur? Hvis det ikke er muligt, kan du overveje en udvendig isolering med puds – som en allersidste mulighed kan du gå efter at få lavet indvendig efterisolering. Uanset hvilken type, du overvejer, så anbefaler vi at søge rådgivning for at få det bedst mulige resultat.
Skal du bruge pengene?
Men er det ikke dyrt at renovere mit hus bare for at undgå, at der fiser lidt varme ud? Det er absolut et relevant spørgsmål at stille sig selv, og hvis man har et nyere stuehus fra midten af 1980’erne og frem til i dag, så er der formentlig ikke behov for at kaste sig ud i store udbedringer eller opgraderinger. Dog kan installationer være en god mulighed at kigge på.
Men mange af landbrugets stuehuse er tilbage fra 70’erne, 50’erne, og endda 20’erne og længere endnu. Og der vil det uden tvivl være relevant at få kigget varmeforbruget efter i sømmene.
Derfor vil det være en god ting at stille sig det spørgsmål, om det kan svare sig at energirenovere, eller om det er bedre at bygge nyt. Nogle gange kan det være svært at holde pengene hjemme ved at renovere et gammelt hus, som du måske ikke får igen, og så er det stadig et gammelt hus.