Ubegrænset adgang til alle artikler online
Den amerikanske svinepris svækkes en anelse igen. Selvom der kan være udsigt til lidt yderligere kortsigtet nedtur i den amerikanske svinepris så tegner det stadig til en større optur i det lange perspektiv. Samtidig er det yderst tvivlsomt at den lille nedtur, som den amerikanske svinepris oplever vil få indvirkning på de afregningspriser vi oplever her hjemme.
Nye tal fra det amerikanske landbrugsministerium viser, at det ikke ser så slemt ud for den amerikanske vinterhvede, som store mængder af nedbør ellers gav udsigt til. Til gengæld går det mildest talt ikke for godt med at så hverken majs eller soja i USA.
Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
LandboSyd efterlyser landmænd, der ønsker at gå sammen om at få søgt tilladelser til opførelse af solcelleanlæg.
Handelskrigen mellem USA og Kina har haft store økonomiske konsekvenser for amerikansk landbrug. Det har også påvirket afgrødepriserne her hos os. Dog er der en undtagelse. Amerikanske producenter af hvidløg har lukrereret på krisen. Men det er så også det, der er at sige godt om de to landes 10 måneder lange toldkrig.
Kun de cirka ti procent bedste slagtesvineproducenter formåede at lave overskud i deres driftsgren i 2018, viser nye Business Check-tal.
Det kan virke en anelse aparte at hvedeprisen nu er gået tilbage i optur her i Europa. Især når det nu har vist sig, at hveden står godt ude på de europæiske marker. Men det gør hveden til gengæld ikke i USA og det er grunden til det nye prisopsving som hveden nu oplever på begge sider af Atlanten.
Aktierne svinger op og ned. Usikkerheden på aktiemarkedet og de finansielle markeder som sådanne er total. Historien fortæller os, at usikkerheden netop er størst inden en ny krise. Er det starten på en krise vi står overfor lige nu?
Sagro opdagede, at Skat ikke havde tilbagebetalt skat af 400.000 kroner til 30 pensionister.
Kina er desperate efter at importere svinekød. Selv fra USA, som Kina lige nu ligger i handelskrig med. Med grillsæsonen der samtidig banker på døre,n er der nu igen gode udsigter for svineprisen på begge sider af Atlanten.
På det fysiske afgrødemarked er hvedekøberne nu kommet tilbage ovenpå de seneste ugers ret markante prissvækkelse. Det viser en ny opgørelse over eksporten af afgrøder ud af USA. Det er dog ikke ens betydende med, at vi har set prisbunden endnu. Men risikoen for yderligere prisfald er efterhånden begrænset.
Prisen på raps er fladet ud siden starten af maj, og der er udsigt til, at også den kan være på vej ned.
Der er udsigt til en rekordstor kornhøst i år, og det vil betyde markante prisfald. Find en aftager nu, anbefaler cheføkonom.