På grund af Covid-19 stiger udbuddet af grisekød i Europa stiger som ventet som følge af udbruddet af afrikansk svinepest i Tyskland, lyder det fra Danish Crown, der også i næste uge fastholder svinenoteringen på 10,30 kroner pr. kg.

- Så sent som onsdag aften kom det frem, at et stort slagteri i Tyskland lukkes ned fra udgangen af denne uge og tre uger frem på grund af et udbrud af corona-virus blandt medarbejderne.

- Det sker på et tidspunkt, hvor slagtekapaciteten i Tyskland på grund af corona-forholdsregler allerede var på det laveste niveau i mange år.

- Derfor er udbuddet af grisekød i Europa lige nu relativt lavt, og det sikrer stabile priser, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Udsætter 185.000 grise

- Markedet er meget volatilt, fordi rigtigt mange i Europa lige nu køber ind med en meget kort horisont. Derfor opstår der fra dag til dag mangel på enkelte produkter, men der er ikke nogen klar retning i markedet lige nu, siger Lars Albertsen, og tilføjer:

- Vores sælgere sidder helt tæt på kunderne for hele tiden at gribe de muligheder, der opstår, men den uforudsigelighed og risiko, som kombinationen af afrikansk svinepest i Tyskland og Covid-19 udgør, har skabt en situation, jeg aldrig har set før.

Til landene udenfor Europa er der en rigtig god efterspørgsel fra alle markeder i Asien, samt Australien og Oceanien.               

Danish Crown forventer at udsætte 185.000 grise til uge 42 og 43.

- Vi beklager den store mængde udsatte grise, og de gener det medfører, lyder det fra selskabet, der tilføjer, at medarbejderne i Blans og Sæby har sagt ja til overarbejde fredag aften og lørdag i Blans, så der slagtes 7.000 ekstra grise.

For søernes vedkommende udsættes der 146 søer til uge 41, hvor tilmeldingen matcher kapaciteten, så det forventes, at der slagtes op.

mip

Afrikansk svinepest