Ubegrænset adgang til alle artikler online
Hvedekamp skudt i gang med fokus på CO2-aftryk
Vejledningsmaterialet, der skal understøtte den politiske aftale om pesticidfri dyrkning i BNBO, er ved at tage form, og i mange kommuner er der møder om den kommende proces.
Der er fundet enkelte bladlus i nogle af de tidligst såede marker. Der bedømmes i tidligt såede marker i milde områder af landet, og bekæmpelse vurderes endnu ikke nødvendig.
Landbrugsstyrelsen opdaterer jordbundstypekortet. I det nye kort er den tidligere usikkerhed om typerne JB4 og JB6 afklaret, og flere marker skifter status fra JB4 til JB6.
Da mange vintersædsmarker er sået sent, og væksten er bagud på grund af fugtige forhold og køligt vejr, vurderes den generelle risiko for manganmangel at være mindre i år sammenlignet med sidste år.
Det er ved at være tid, hvis man overvejer efterårsetablering af vårhveden. Hos Hedegaard har man set gode resultater.
Verden går en tørrere fremtid i møde i mange af de lande, der dyrker hvede. Hvedearealet er derfor under pres og kan blive reduceret betydeligt. Dyrkningsprincipper som conservation agriculture, der holder på jordens vand, kommer til at vinde frem, vurderer professor Jørgen E. Olesen.
Krav om målrettede efterafgrøder baseres på forkerte tal for anvendt gødning. Det konkluderer Bæredygtigt Landbrug efter aktindsigt, og den faglige direktør finder det urimeligt.
Stålsiloer med omrøresystemer anvendes flere steder til sammenblanding af flere kornarter til foderbrug. FarmTest giver et indblik i siloernes evne til at lave en ensartet opblanding.
Skærpede efterafgrødekrav i den nye gødningslov skaber, som Agri Nord forudsagde sidste år, kæmpe problemer for de nordjyske landmænd. Agri Nord forsøger nu igen at få reglerne ændret.
Det tørkepåvirkede hvedeareal er steget de seneste 20 år. Ved århundredets slutning kan 60 procent af hvedearealet være tørkepåvirket. Nye dyrkningsmetoder og sorter er påkrævet. Det samme er en global klimaindsats, vurderer forskere med den danske agro-professor Jørgen E. Olesen i panelet.
Øget høstkapacitet i våde år er et af hovedargumenterne for at investere i eget tørreri. Netop nu er efterspørgslen efter anlæg stigende, lyder det fra Almas Korn A/S.
I går holdt roeforædlingsfirmaet MariboHilleshög roetræf på Lolland. – Fra i år kan dyrkerne købe frø direkte hos frøfirmaerne op til 30 dage efter den nye sortsliste er kommet, fortæller salgschef Ole Lauridsen.
Mindst 2/3-dele af forbruget af især fungicider vil skulle erstattes med nye typer af aktivstoffer i de nærmeste år, lyder vurderingen fra Cortevas udviklingsfolk. De lover helt nye aktivstoftyper – blandt andet hentet fra naturlige svampe og bakteriel gæring.
I Skamstrup syd for Mørkøv er de første økologiske roer oppe af jorden. Og forventningen til dem er store, når roefabrikken Nordic Sugar i Nykøbing modtager det første læs på mandag, og der kan foretages målinger for udbytte og sukkerindhold.
Onsdag var der efterårstræf i demoparcellerne på Sofiehøj Forsøgscenter ved Holeby. NBR (Nordic Beet Research), Nordic Sugar og VKST havde arrangeret dagen, som var en opfølgning på roedagen i juni.
Hedegaard A/S og Limagrain var sammen med landmand Gert Jonstrup ved Vrå værter for en majsdemo, hvor sorter og gødningsforsøg blev præsenteret.
Grundlaget for en ordentlig høst er et godt såbed. Det er vigtigt, at sådybden og udsædsmængden løbende justeres i forhold til de aktuelle forhold i marken.
Trods en enkelt mark, hvor hestebønnerne svigtede, har Ib Hjorth på Udbyneder Østergaard ikke fortrudt, at han valgte hestebønner i mere end 200 hektar i 2019.
Generelt har det været et høstår på højde med 2015 hos Ib Hjorth på Udbyneder Østergaard. – Jeg tror, det er det bedste nogensinde, lyder det fra den erfarne økolog.
Indtil rapsen har fire-fem blade, har den stadig et begrænset rodnet og kan derfor have svært ved at optage mikronæringsstoffer som mangan og bor.
Efteråret er højtid for udtagning af jordprøver. Rådgiver anbefaler, at der tages jordprøver hvert femte år, så der kan rettes op på eventuel næringsstofmangel.
På Højstedgård ved Skibby i Nordsjælland dyrker Morten Alfastsen specialafgrøder. Han sætter pris på det gode samarbejde havefrøavlerne imellem.
Selvom Landbrugsstyrelsen beklager ordlyden i efterafgrødebreve, som misforstås af landmænd og konsulenter, fortsætter strømmen af breve. Med samme indhold.
Årets kontrol af efterafgrøder begyndte onsdag i sidste uge – både græsudlæg udlagt i foråret og efterafgrøder etableret omkring høst. Manglende pligtige efterafgrøder kan udløse bøde samt KO-træk.
Findes der bladlus på to til tre procent af hvedeplanterne, anbefales en sprøjtning mod bladlus, som kan smitte med havrerødsot.
På Birkemosegaard har familien Klausen dyrket kål og broccoli siden 2004. De leverer grønt til danske supermarkeder, og i deres egen gårdbutik kan man opleve et udvalg af både traditionelle kålsorter, såvel som mere eksotiske typer.
Forventningerne til et nyt svampemiddel, Inatreq, der forventes godkendt i Danmark til 2021-sprøjtesæsonen, er så store, at kemifirmaet Corteva i torsdags startede en ny fabriksdel i Frankrig alene til denne produktion.
Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.
Der blev udvist meget stor interesse og gået i dybden med nørderiet, men ikke med såmaskinerne, da Agrovi i går afviklede såmaskinedemo på Aagaard Gods. Arrangementet, omhandlede direkte såning, og det gentages i morgen fredag på Lolland.
