Ubegrænset adgang til alle artikler online
Når det kommer til landbrugsmaskiner, er det en klar tendens, at alt bliver større. Det til trods tager Krampe også en lille nyhed med på Agromek. Og salgschef Kenneth Brønner er spændt på gæsternes reaktion.
MSR Plant Technology er til årets Agromek blevet tildelt tre stjerner for en europanyhed, som også er blandt de nominerede til Agromek Award. Og Michael Stolberg-Rohr står klar på Agromek til at drøfte fremtidens kartoffeldyrkning.
Vogelsang er klar på Agromek med udstyr til landbruget og biogasbranchen, og særligt to nye varianter af den opgraderede PreMix vil være i fokus på standen.
En større udbudsrunde på traktorer, redskaber og maskiner til vedligeholdelse af arealer til Forsvaret er netop afsluttet, og det blev den danske virksomhed Danish Agro, der vandt licitationen.
I Rødkærsbro er Grimme Skandinavien så småt ved at være på plads i nye rammer efter tilbygningen, som blev afsluttet først på året. Nye rammer giver nye muligheder, og det betyder, at Grimme har valgt at blive hjemme, når Agromek løber af stablen i næste uge.
Når VM Tarm stiller op på Agromek er det med en ny lettere gylletrailer med autoparkering på kranen.
Den Give-baserede maskinproducent Thyregod har solgt produktionsrettighederne til sine radrensere til svenske Väderstad. Produkterne skulle fortsat produceres og skaffe arbejdspladser i Jylland, men aftalen har ikke leveret, oplyser Thyregod, der lander et tocifret millionunderskud.
New Holland præsenterer en række forbedringer af deres FR Forage Cruiser-serie, som har til formål at optimere kapacitet, reducere nedetid og forbedre førerkomforten. De nye modeller byder på avanceret blokeringsovervågning, opdateret kabine og intelligent datastyring.
Det bliver et stort stjernedrys, når Agromek-udstillingen løber af stablen i dagene 26. til 29. november i MCH Messecenter Herning. Hele 69 virksomheder bliver anerkendt for deres innovation og teknologinyheder inden for maskiner, staldmekanisering, viden og service, kornhåndtering, traktorer, høstmaskiner med mere.
På EuroTier-udstillingen har Fliegl netop lanceret en ny SkateMaster, der er en videreudvikling af Skate-slæbeskærsnedfælder. Kernen i SkateMaster er Fliegls sneglefordeler, som sikrer præcis fordeling af gyllen både på langs og tværs.
Kuhn introducerer en ny serie af Profile 1.CM-fuldfodervogne på EuroTier-messen i Hannover.
Den Brøndby-baserede Caterpillar-forhandler Zeppelin Danmark kommer med opråb til maskin- og byggeribranchen. Entreprenørmaskiners miljøbelastning er ifølge virksomhedens ledelse ureguleret på trods af, at maskinerne er overalt i byggeriet, som står midt i en grøn omstilling.
På EuroTier-udstillingen præsenterer Kramer en helt ny teleskoplæsser, model KT316, der modtog DLG’s guldmedalje på EnergyDecentral-udstillingen.
Krampe Fahrzeugbau har lanceret en ny afskubbervogn på EuroTier-udstillingen i Hannover, så Krampe RamBody-serien nu kan leveres i tre modeller. Når EuroTier-udstillingen slutter, ruller den nye afskubbervogn videre til Agromek, hvor den kan ses på Krampes stand i Boxen.
Landbrugsmaskinproducenten Pöttinger har åbnet en afdeling i Holland, så man bedre kan servicere sine hollandske kunder.
Schäffer lancerer ny kompaktlæsser på EuroTier-udstillingen, model 16e, der gør det muligt at arbejde emissionsfrit og støjsvagt i trange områder. Med sin kompakte størrelse og alsidige anvendelighed er den ideel til stalden og daglige opgaver på gården, hvor traditionelle maskiner kommer til kort.
Den opdaterede version af Ropa Keiler II, som har tilnavnet RK22, kører i disse dage landet tyndt i det, der efterhånden er de sidste dage i årets kartoffelhøst. Det er særligt på kapaciteten, at RK22 har taget et skridt op fra forgængeren.
Efter grundig test hos 200 beta-kunder i fem lande blev den nye digitale platform Claas Connect lanceret den 1. oktober.
På EIMA-udstillingen i Bologna har Lemken lanceret en ny vendeplov i Diamant-serien med modelbetegnelsen 18. Den nye plovserie er en opdatering af Diamant 16-serien, som blev introduceret for seks år siden.
Det nye Traxion CropCare-dæk fra Vredestein, lanceret på EIMA-udstillingen i Bologna i denne uge, sikrer høj stabilitet og slidstyrke til bugserede og selvkørende sprøjter, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Med en vægt på 1.850 kg og otte meters arbejdsbredde er Samson IDs et let alternativ i Samsons program af græsnedfældere.
På den 20.000 kvadratmeter grund ud til motorvejen ved Ringsted er Nellemann Machinery klar til åbent hus i de nybyggede 4.800 kvadratmeter importør- og forhandlerfaciliteter.
Case IH QuadTrac 715 AFS er blevet kåret som årets traktor i HighPower-kategorien af et dommerpanel bestående af 25 europæiske landbrugsjournalister. Kåringen fandt sted på EIMA-udstillingen i Bologna onsdag i denne uge, hvor juryen bag »Tractor of the Year 2025« afslørede de bedste traktorer i flere kategorier.
Selvom vi de seneste par måneder har set store udsving i traktorsalget, og tallene stadig er mørkerøde i både Danmark og en lang række lande i Europa, er der en svag positiv udvikling i den europæiske maskinbranche ifølge CEMA (Committee for European Agricultural Machinery). Traktorsalget for oktober måned faldt med næsten 50 procent, men for de første ti måneder er salget kun nede med lidt over 16 procent. New Holland står øverst på podiet for traktorsalget i Danmark i oktober måned.
Amazone styrker nu deres brand ved at føre de grønne og orange farver igennem på alle produkter i programmet.
FMR Maskiner indgår samarbejdsaftale med Fugato A/S om salg og service af Deutz-Fahr og Sany på Bornholm.
Det var nørderne, der var samlet, da Grimme Skandinavien onsdag holdt demonstration af de røde kartoffelmaskiner.
Familien Ladefoged Rasmussen har indgået en omfattende aftale om leveringer af elektriske minilæssere i 2025-26 for at fremme elektrificeringen af landbruget.
På Roens Dag viste MO Implements en Maschio Artiglio-grubber frem. Den har blandt andet vist sit værd i roemarker med dybe spor.