Tekst: John Ankersen

Balancen mellem på den ene side et konkurrencedygtigt og effektivt landbrug, der samtidig skal levere på den grønne klimadagsorden. Det er hvad dansk landbrug i endnu højere grad end i dag, skal indstille sig på i årene der kommer.

Det mener i hvert fald fødevareminister Rasmus Prehn, (S), der forleden var med direkte fra København, da godt 300 deltagere havde klikket sig på den digitale nytårskur i SLF, der i år var gået digitalt grundet corona-restriktionerne.

Og netop landbrugets evne til gennem tiden at omstille og tilpasse sig, er Rasmus Prehn ikke et øjeblik i tvivl om kan og vil lykkes.

-  Landbruget har gennem tiden vist stor omstillingsevne eksempelvis omkring omstilling til økologi, og leverer fødevarer, der i dag er efterspurgte i hele verden. Jeg ser frem til at gribe dialogen, lød det fra Rasmus Prehn.

 

Grønt landbrugsudspil

Rasmus Prehn løftede under nytårskuren en lille flig af det kommende landbrugsudspil fra regeringen omkring miljø og klima, hvor den grønne omstilling vil være en vigtig brik. Men flere detaljer kunne han ikke afsløre:

-  Det ville være dejligt, hvis jeg i aften kunne løfte sløret for det kommende landbrugsudspil, men der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, sagde Rasmus Prehn.

Han understregede samtidig, at det ligger fast, at landbruget kommer til at levere på den grønne dagsorden. Selv formulerede han det som at danskerne – især de unge – i forbindelse med det seneste folketingsvalg sendte et klart klimasignal.

Under den efterfølgende spørgerunde blev der spurgt ind til de beregninger der ligger til grund for reduktionskrav til landbruget omkring kvælstof og CO2-udledning. Og hvor der hele tiden skærpes og lægges oven i kravene.

Hér efterlyste flere muligheden for at få en ”second opinion” fra andre eksperter og forskere, og hvor landbruget bliver inddraget mere. Et synspunkt Rasmus Prehn ikke afviste.

-  Lad os være i dialog og jeg ser gerne på ”second opinion”. Vi skal være ambitiøse på klima og miljø, men landbruget skal også kunne hænge sammen, sagde Rasmus Prehn

 

 

Tilliden skal genoprettes

Vandplaner med skrappe mængdekrav omkring reduktion af kvælstof, landbrugets CO2-udledning og sidst men ikke mindst – hele forløbet omkring mink.

Der er nok af områder, hvor regeringen er på kant med landbruget, og hvor utilfredsheden regeringen og dens støttepartier er stor.

Rasmus Prehn tog især udgangspunkt i minkforløbet, som han selv understregede, var årsagen til, at han overtog et ministerium, som i den grad i forvejen var på kant med landbruget på flere fronter.

-  Efter så voldsomt et forløb og så store uoverensstemmelser er det klart, at der er behov for at få genoprettet tilliden og styrket samarbejdet og relationerne med landbruget, lød det fra Rasmus Prehn, der understregede, at han netop ser det som en af sine vigtigste opgaver som ny fødevareminister.

 

Stort fokus på vandplaner

Formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, var også blandt nytårskurens indlægsholdere.

Og han lagde ikke skjul på, at vandplanerne har topfokus hér ind i 2021. Og han stiller samtidig stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt vandplanerne overhovedet giver mening.

- Før skulle vi nå 45.000 tons årlig kvælstofudledning i 2027. Nu er barren gjort endnu højere. Forskere på Aarhus Universitet har nu fundet på, at vi skal langt under 40.000 tons. Det er ikke kun totalt urealistisk – det er også et helt unødvendigt mål. Og hvor er respekten for det gode landmandskab, lød det fra Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard understregede samtidig, at hvis man følger Aarhus Universitet vil det betyde afvikling og ikke udvikling af dansk landbrug, da det blandt andet ville betyde en braklægning af en halv million hektar landbrugsareal. Samtidig mener han, at man bliver nødt til at se på Danmarks nabolande.

-  Nabolandenes udledning skal medregnes og de skal også levere, sagde Søren Søndergaard og nævnte Flensborg Fjord og Vadehavet som eksempler på havmiljø, hvor udledningerne ikke kun kommer fra Danmark.

Samtidig så han gerne, at man også tog andre faktorer ind omkring havmiljø – blandt andet spildevand fra kommunale rensningsanlæg, invasive arter og mikroplast.

 

Brexit og ny EU-landbrugsreform

Rasmus Prehn glæder sig over, at EU og Storbritannien kørt før nytår landede en aftale omkring Brexit, der betyder at samhandel og relationer mellem de to parter også fremadrettet er sikrede.

Noget, der ikke mindst er vigtigt for landbruget og hele fødevaresektoren, hvor Storbritannien er et vigtigt marked.

Og ministeren er ikke alene med sin glæde og lettelse over aftalen. Det samme gør EU-parlamentsmedlem for Venstre, Asger Christensen.

I sit indlæg kom han også ind på en anden af de store igangværende projekter på EU-plan, nemlig forhandlingerne om en ny landbrugsreform.

- Jeg er glad for, at der er gode danske aftryk på reformen, som skal endelig på plads. Det gælder blandt andet bruttoarealordningen, og så skal danske landmænd have nemmere ved at drive deres bedrifter. Vi kan også se frem til, at vi får mulighed for at søge støtte til grønne projekter, der giver mening for den enkelte, lød det fra Asger Christensen, som ikke gik af vejen for at hævde, at selv om Danmark er et lille land, så er der alligevel mulighed for at få god indflydelse, lød det fra Asger Christensen.