Knap 100 interesserede landmænd var sidste mandag mødt op til Velas’ åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby. Her blev de informeret om de forskellige typer af sorter og blandt meget andet advaret om græsukrudt i vintersæden.

- Vi har et stort problem i år, lød det fra Poul Erik Jørgensen, planteavlskonsulent hos Velas.

- Vi har haft et mildt efterår, og det har resulteret i især en del italiensk rajgræs og agerrævehale. Også på ejendomme, hvor vi aldrig har haft problemer før, understregede han og fastslog, at der skal handles øjeblikkeligt, hvis ikke man vil tages med bukserne nede.

Noget Fanden har skabt

- Græsukrudt er noget Fanden har skabt for at genere dansk landbrug, lød det fra Poul Erik Jørgensen, der med den bemærkning fremtvang et par smil, men undlod ikke at fastholde alvoren i problemet.

- Gør vi ikke noget i år, kaster græsukrudtet en masse frø, og så er problemet endnu større næste år.

Løsningen kan ifølge konsulenten være at slå græsukrudtet af eller give det en gang Round Up.

- Og spar ikke på det, lød det.

- Jeg ved godt, at det gør ondt at køre i en mark, der ser sådan her ud, men det skal I gøre, understregede Poul Erik Jørgensen.

Maskiner spreder ukrudtet

Græsukrudtet spredes primært via maskiner, der færdes fra én mark til den næste. Også allerede nu, når der blandt andet køres med sprøjten.

- Frøene sætter sig fast på traktoren, og så tager vi dem med rundt. Så vær omhyggelig med rengøringen, fastslog den erfarne planteavlskonsulent og forklarede, hvordan vintersædsdyrkningen har fremmet græsukrudt, og at de ser større og større udfordringer med resistente græsser.

- Vi bliver derfor nødt til at se på andre midler mod græsukrudtet end ukrudtssprøjtninger alene. Det kan for eksempel være sen såning eller mindre vintersæd i sædskiftet, påpegede han.

Biomasseklip af raps

Planteavlskonsulent Anders Sigersted tog sig af rapsen og fremhævede biomasseklip og rapstjek.

- Vinterrapsen skal godt fra start, og de første uger efter etableringen er afgørende. Vi ved godt, at I har rigtigt meget andet lige i den periode, så vi tilbyder at holde øje med vinterrapsen, og giver fire besøg fra fremspiring til vinterrapsen er godt i gang, forklarede han.

Rapstjekket planlægges, så konsulenterne rammer de mest kritiske tidspunkter for afgrøden. Derudover får man et biomasseklip pr. mark ultimo november og en strategi for gødningstildeling i foråret.

- Vi kørte også rapstjek sidste år og lavede en del biomasseklip. Det har givet os et ret klart billede af, at gødningstildelingen i foråret kan tilpasses efter andelen af biomasse i efteråret. Så det er helt sikkert noget, jeg anbefaler at få gjort, lød det fra Anders Sigersted.

Præcisionsjordbrug kan erstatte efterafgrøder

Også brugen af præcisionsjordbrug blev præsenteret, og især muligheden for at erstatte kravet om efterafgrøder med brug af præcisionsjordbrug blev modtaget med interesse.

- Fra 2022 kan præcisionsjordbrug erstatte pligtige- husdyr- og målrettede efterafgrøder, fortalte planteavlskonsulent Mikkel Brauer og uddybede, at 11 hektar præcisionsjordbrug erstatter én hektar efterafgrøder.

Det er kun marker med korn eller raps, der kan anvendes i ordningen, der kaldes »Præcisionsjordbrugsordningen«.

Der er visse krav om beregnet kvælstofbehov, laboratorieanalyser af flydende gødning eller anden organisk gødning, samt krav til udstyret om kantspredning og sektionskontrol, ligesom udstyret skal kunne generere en logfil, der kan konverteres til shape-format.

Efter de to timers rundvisning i forsøgsmarken var det som vanligt muligt at få en grillpølse i hyggeligt samvær med kollegaer ved Danish Agro-afdelingen ved forsøgsarealet.