Skoleklasse i landbrugets fodspor

4. og 5. klasse fra Bogense skoles afdeling Kongslund blev sendt en hel dag i landbrugets fodspor for selv at danne sig et indtryk af, hvordan livet er »derude på landet«.

De jyske heste på Lindøgaard indgår i det bevaringsværdige arbejde for gamle danske racer. Jørgen Rasmussen forklarede gerne de interesserede skoleelever hvordan han stadig bruger de jyske heste til at pløje jorden. Markmand Anders Dall i samtale med lærer Vivi Bak Jørgensen. Begge er enige om, at det er vigtigt at få vist landbruget frem. Kartoffelmuseet har til huse på Hofmansgave. Markmand Anders Dall fortalte engageret om både kvægbesætning og markbrug, da Bogense skoles afdeling Kongslund besøgte Stiftelsen Hofmansgave.
En kvægstald var utrådt land for mange af eleverne. Hjadstrup Maskinstation har netop investereret i en ældre model Mertz roeoptager. Slæbeslangebom på 36 meter hos Hjadstrup Maskinstation. Snart skal de i gang med glæsslåning og ensilering hos Hjadstrup Maskinstation.

Med oplægget »På tur i landbrugets fodspor« var fjerde og femte klasse på Bogense skoles afdeling Kongslund i sidste uge på besøg hos tre forskellige landbrugsaktører.

- I historie har vi arbejdet med stenalderen og talt om, hvordan man der begyndte at dyrke jorden. Først med hest, som vi skal se hos Jørgen Rasmussen, der stadig spænder de jyske heste for ploven. Dernæst hos Hofmansgave, der er et stort landbrug med meget jord og malkekøer og med et kartoffelmuseum, der fortæller lidt om en afgrøde, der har været en vigtig del af landbrugsdriften gennem mange år.

- Sidst besøger vi Hjadstrup Maskinstation – selvfølgelig for at få tilfredsstillet mange af elevernes lyst til at se maskiner – men også fordi, det er en del af fortællingen om, hvordan man før i tiden var mange ansatte på gårdene og hvordan man gårdene imellem hjalp hinanden med driften. I dag hyrer langt de fleste en maskinstation til det arbejde, de ikke selv har maskiner til, fortalte lærer Vivi Bak Jørgensen og understregede, at børnene har godt af at komme ud og se, hvordan et landbrug drives og mærke stemning de forskellige steder.

- Vi har så mange meninger, når vi sidder hjemme foran skærmen. Men måske kan der rykkes lidt ved de meninger, når vi har været ude i virkeligheden og opleve. Det er den oplevelse, vi gerne vil give børnene med den her dag, lød det.

 

Bevaringsværdige jyske heste

Jørgen Rasmussen (78 år) fra Lindøgaard lige ved ebbevejen mod Æbelø tog veltilpas imod de to klasser fra morgenstunden.

- Jeg har ventet med at lukke hestene ud til I kom, sagde han og viste an mod stalden.

Jørgen Rasmussen har gennem årene arbejdet meget for at bevare den jyske hest og er af Miljø- og Fødevareministeriet udnævnt til at være en »Bevaringsbesætning«.

- Det betyder, at vi har fokus på avlen og ikke tilfører gener ude fra, forklarede han.

 

Den jyske hest er den ældste danske hesterace og er, ifølge Jørgen Rasmussen, en rigtig arbejdshest.

- Den er rolig og har et godt sind. Vi kører en del med dem – og pløjer stadig lidt for sjov. Blandt andet holder vi en pløjedag lørdag i uge 41.

Hestene fodres med wrap, hø og et kg havre om dagen.

- Det fungerer. Det kommer an på, hvor fancy man skal være. Men med det foder til rådighed, så klarer de sig fremragende, fastslog den erfarne ejer og understregede samtidig, at han har heste, fordi han har været landmand.

- Det var sådan, vi drev landbrug, da jeg var ung.

Viser gerne frem

Hos Stiftelsen Hofmansgave mødte børnene en anden form for landbrug.

Her fortalte markmand Anders Dall om produktionens 330 malkekøer og 800 hektar, hvor der produceres foder til køerne og frø til DLF.

- Vi er næsten færdige med at så. Vi mangler kun de sidste 20 hektar majs, fortalte Anders Dall inden han tog børnene med gennem stalden. Alle var enige om, at livet som ko slet ikke så dårligt ud. Her kunne man både sove, hvis man havde lyst og blive kløet på ryggen af stive roterende børster.

 

- Vi er stolte af det, vi laver – både her på stedet og generelt som landmænd, understregede Anders Dall.

- Derfor viser vi også meget gerne frem. Jeg tror aldrig, at vi har sagt nej til en skoleklasse, der viser interesse for at få noget mere viden.

Anders Dall påpegede, at han mærker en større interesse fra skoler og børnehaver for at komme ud og se – primært hvordan dyrene har det.

- Vi oplever en stor spørgelyst. Men jeg synes også godt, at vi kan mærke, at der er færre og færre familier, der har en berøring med landbruget. Så vi har en stor opgave foran os i at få formidlet, blandt andet at dyrene har det godt, og at det faktisk er rigtigt spændende at være landmand.

Begejstring for maskiner

Dagen blev afsluttet hos Hjadstrup Maskinstation, hvor ejer Leif Jørgensen hurtigt blev populær, da han gav lov til, at alle maskiner både måtte røres og afprøves.

- Jeg kan godt huske, hvordan det var at være i den alder. De skal bare have lov til at sidde i alle maskinerne, hvis det er det, de vil, lød det.

Og det var det. Der blev kravlet højt til vejrs i mejetærskeren, de forskellige traktorer blev afprøvet og traktormærker diskuteret, hvorefter mange konstaterede, at de også skulle være landmænd, når de blev større.

Samtidig kunne Leif Jørgensen fortælle, at de stort set er færdige med at så, og at meget af gyllen også er nedfældet.

- I den forbindelse har vi netop købt en 12 meter græsnedfælder til Vredoen, der skal i gang hurtigst muligt, lød det fra Leif Jørgensen, der også kunne fortælle, at der netop er indkøbt ny kalkspreder med to aksler.

- Det gør, at vi kan have et større læs med. Ligesom den er med gradueret tildeling. Så den kan både sprede gødning og kalk efter et gradueringskort. Det er en Bredal K165.

På grund af efterspørgsel er der kort forinden besøget indkøbt en 36 meters slæbeslangebom og en roeoptager af ældre model.

- Der er vel i omegnen af 100 hektar roer i vores område, der skal tages op. Det er jo slet ikke de mængder, som det var tidligere, men det kan godt betale sig for os, når optageren ikke var dyrere, end den var, fastslog maskinstationsejeren.

Kartoffelmuseum

Kartoffelmuseet på Hofmansgave er landets eneste.

Museet blev indviet i foråret 2000 efter, at Otterup Kartoffellaug i foråret 1999 gik i gang med istandsættelsen af den cirka 100 kvadratmeter store bygning, Stiftelsen Hofmansgave har stillet til rådighed til formålet.

Kartoffeldyrkningsmaskiner og redskaber af enhver art fik museet sponsoreret af landmænd på Nordfyn, så museet viser nu, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000. Museet er ligeledes forsynet med plancher, billeder og faglige oplysninger, der fortæller kartoflens historie.

Læs også