Det markeres i år med et flot jubilæumsskue, der finder sted lørdag den 14. september kl. 9.00 – 16.00 på Hindsig Ridecenter ved Horne nær Varde.
Dagen vil byde på masser af spændende oplevelser og aktiviteter for hele familien. Dyrskuet åbnes officielt kl. 9.00 af formand for 4H Børnedyrskuet Per Mikkelsen, hvorefter formiddagen vil byde på dyr og udstillinger og show med entertaineren Carsten Knudsen, der er kendt som et af medlemmerne i ”De Nattergale”.
Dagen byder også på auktion over kager samt kåring af vinderen af kagepyntningskonkurrencen.  Desuden vil ballonklovnen Ole underholde, ligesom dagen byder på pony-games – et forhindringsløb for ponyer. Der vil også være rideopvisning med islænderheste, ligesom Varde Garden optræder.