600.000 ton biomasse fra lokale landmænd: Ny energipark tager form på Vestsjælland
Et bredt industrisamarbejde og lokal forankring baner vejen for en ny energipark ved Gørlev, som skal omdanne op mod 600.000 ton restbiomasse fra lokale landmænd og industri årligt og spiller en central rolle i både lokale og nationale klimamål.
Den nye energipark har fået stor opbakning fra både landbrug og industri, hvilket har øget skaleringen. Der er ikke tale om den omtalte energipark på billedet. Arkivfoto
Efter mere end et års intensivt samarbejde mellem Kalundborg Kommune, rådgivningsfirmaet Niras og Energipark Vestsjælland ApS er første store milepæl nu nået, hvor et forslag til lokalplan og miljøvurdering er afleveret og klar til politisk behandling.
Energiparken, som planlægges opført på et ca. 43 hektar stort areal ved Gørlev på Vestsjælland, har i processen opnået markant opbakning fra både lokale landmænd og virksomheder.
- Det er yderst positivt og afgørende for projektets udvikling, at vi har fået så stærke tilkendegivelser fra potentielle leverandører i vores lokalområde. Uden denne opbakning fra landbruget og industrien på Vestsjælland, ville projektet ikke have fået den skala og robusthed, som det nu har, udtaler bestyrelsesformand Anders Andersen fra Energipark Vestsjælland i en pressemeddelelse. Han tilføjer:
- Det er ikke bare en energipark – det er en lokal grøn løsning skabt i tæt samarbejde med dem, der leverer grundlaget for energien.
Den store opbakning har ifølge parterne skabt grundlag for at udvide projektets kapacitet fra de oprindeligt planlagte 400.000–500.000 ton biomasse til nu op mod 600.000 ton årligt.
Grøn teknologi i samspil
Energiparken i Gørlev bliver en »multifunktionel energisymbiose«, hvor biogas, pyrolyse, solenergi og på sigt elektrolyse skal udnyttes i sammenhæng. Målet er at omdanne restprodukter fra landbrug og industri til grøn energi, samtidig med at CO2-udledningen reduceres.
Særligt teknologierne biogas og pyrolyse er centrale i projektet.
- Ved at kombinere teknologier i én samlet løsning, får vi både reduceret drivhusgasser, produceret vedvarende energi og skabt værdifulde biprodukter som biogødning og biokul. Det er helt i tråd med kommunale og nationale ambitioner inden for klimahandling, hvor Kalundborg er særlig kendt for »Kalundborg Symbiose«, udtaler direktør i Energipark Vestsjælland, Thomas Østergaard Jørgensen.
Biogas udnytter blandt andet husdyrgylle og organiske restprodukter, mens pyrolyse omdanner restbiomasse til biokul, som kan lagres i jorden og binde CO2 i årtier.
Konkrete klimaløsninger til landbruget
Energiparken er ikke blot et lokalt klimaprojekt, men ses som en vigtig brik i opfyldelsen af de nationale klimamål, hvor landbruget skal bidrage med betydelige reduktioner.
- Skal vi lykkes med den grønne trepart og nå klimamålene, er der brug for investering i konkrete løsninger, der gør det muligt for landbruget at bidrage aktivt og ikke passivt med afgiftsbetalinger, siger Anders Andersen.
Energisymbiosen i Gørlev er ifølge formanden et eksempel på, hvordan lokale ressourcer og aktører kan bringes sammen til fælles nytte, hvor restprodukter bliver til energi med stor klimaeffekt.
Lokal opbakning og tilpasning
Kalundborg Kommunes kommunalbestyrelse har givet 100 procent opbakning til planprocessen, som blev igangsat i september 2024.
I processen er der indgået frivillige aftaler med naboer, hvilket har muliggjort en bedre placering af anlægget, både trafikalt og landskabeligt. Lokale råd og borgere er blevet inddraget gennem møder, og flere forslag fra lokalområdet er indarbejdet i projektet.
- Der har været et rigtigt godt og professionelt samarbejde mellem Kalundborg Kommune, Energipark Vestsjælland og vores rådgiver Niras, hvilket er resulteret i et godt og gennemarbejdet lokalplansforslag, udtaler Thomas Østergaard Jørgensen.
Næste skridt er den politiske behandling og en offentlig høringsperiode. Et borgermøde er planlagt til oktober 2025, hvor projektet bliver præsenteret, og lokale får mulighed for at komme med input.
- Vi ser frem til den offentlige høring og dialogen med lokale stemmer, herunder hvordan stiforløb og rekreative elementer kan spille sammen med projektet på bedst mulige måde. Energiparken er et ambitiøst og nødvendigt skridt mod en grønnere fremtid, men det skal ske i tæt samarbejde med dem, der bor og arbejder i området, påpeger direktøren.
Den nye energipark er blot det seneste skud på stammen af sin slags. Tidligere på året kunne Effektivt Landbrug også meddele, at Holstebro får en energipark, der skal fokusere på power-to-X-teknologi og lagring af grøn energi.
