Som en del af Det Grønne Hjørne står Hjørring Læplantningslaug. De har netop færdiggjort en række læplantninger i den vestlige del af Hjørring Kommune – uden tilskud.
- Vi er de eneste i Danmark, som laver en kollektiv plantning uden tilskud, fortæller formand Niels Ole Volhøj.
I dag er han på besøg ved mælkeproducent Peter Schultz Andersen i Høgsted ved Vrå, for at se hvordan de 330 meter læhegn, han fik plantet først i maj, ser ud.

Planter bidresistente sorter

Hjørring Læplatningslaug begyndte sidste år at arbejde med ideen om at plante læhegn og småbeplantning kollektivt uden tilskud, primært for at kunne bruge flere bidresistente sorter.
- Vi har store udfordringer med råvildt i området, derfor vil vi blandt andet gerne bruge nogle buske og træer, som der lige nu ikke gives tilskud til. Ved at plante uden tilskud bestemmer lodsejeren selv, hvad han vil have plantet, for det er hans læhegn, siger Niels Ole Volhøj.

Bestemmer selv over sit læhegn

Peter Schultz Andersen har tidligere altid plantet læhegn med tilskud, men den kollektive plantning uden tilskud tiltalte ham.
- For det første giver det mig mulighed for at plante, hvad jeg vil, blandt andet en hel række sitkagran, fordi rådyrene helst går udenom dem. Samtidig kan mit læhegn blive underkendt af synskontrollen, hvis for mange planter er væk fordi rådyrene har spist dem. Oven i det har vi faktisk tidligere været udsat for tyveri af planter i en læbeplantning. De planter kan jeg godt klare mig uden, men når der kommer kontrol, risikerer jeg at få læhegnet kasseret af synskontrollen, for noget der egentlig ikke er min skyld, siger han.
Med hans nu 330 meter 3-rækkede læhegn kan han gøre, hvad han vil.
- Der er ingen krav om hjemmehørende planter, faunastriber og et hul hver sjette meter, konstaterer Peter Schultz Andersen om læhegnet, som skal give mere læ for majsene.

Økonomien er den samme

I alt har ni lodsejere været med i første runde og i alt fået plantet 22.000 træer og buske.
Både Niels Ole Volhøj og Peter Schultz Andersen er enige om, at der rent økonomisk ikke er den store forskel på, om man får etableret et læhegn med eller uden tilskud.
- Et tilskudsberettiget læhegn er skattepligtigt, hvorimod et ikke-tilskudsberettiget læhegn er fradragsberettiget i regnskabet, siger Niels Ole Volhøj.

Planter næste år i øst

Næste år åbnes der op for en kollektiv plantning uden tilskud i den østlige del af Hjørring Kommune. Her håber formanden på, at der bliver sat op imod 50.000 planter i jorden.
Rent praktisk foregår den kollektive plantning ved, at interesserede lodsejere tilmelder sig ved Hjørring Læplantningslaug. 
Den netop afsluttede runde havde et minimumskrav på enten et 3-rækket læhegn på minimum 200 meter til 75 kroner pr. løbende meter, eller et 6-rækket læhegn på minimum 100 meter til 150 kroner pr. løbende meter.
HedeDanmark foretager en reolpløjning, hvorefter planterne sættes i jorden. Der vil være to års mekanisk renholdelse efter behov og efterplantning det første efterår, hvis det er nødvendigt.
Hjørring Læplantningslaug kan findes i Det Grønne Hjørne, og de forskellige planter til et kommende læhegn kan ses lige uden for teltdugen.

Et læhegn passer ikke sig selv

For at opnå et læhegn med fuld effekt kræver det pasning de første mange år. Og en af de ting, man især i nogle områder skal være opmærksom på er rådyr.
Nogle hegner deres læhegn ind, andre sprøjter med hjortetaksolie, mens Niels Ole Volhøj, formand for Hjørring Læplantningslaug har et par andre metoder.
I de nyetablerede læhegn ved Peter Schultz Andersen, er det tydeligt, at rådyrene allerede har være hårde ved planterne.
- HedeDanmark, som har stået for etableringen fortalte, at da de var ved at være ved enden, var rådyrene i gang med at bide i de første planter, som var sat i jorden kort