Hans arbejdsgivere Jan og Bjarne Gravesen i Thisted har meldt syv køer til at indtage ringen på Dyrskuet Thy Mors, men det er ikke dem, Daniel Egeberg hepper på, når dyrskuet åbner den 9. juni.
Den 18-årige thybo tager nemlig turen hjemmefra den fædrene gård, Ginnerup Vestergaard, ved Hurup med staldens tre bedste DRH-køer, mens far Torben er kommet til at lægge andre planer i dyrskue-weekenden.
- Jeg har altid syntes, det var sjovt at tage til dyrskuer. Der er nok en lille smule konkurrencemenneske i mig, og så ville jeg gerne prøve selv at have en ko med. Vi havde også snakket om det sidste år, men der blev det ikke til noget, så i år skulle det være, siger Daniel, da LandbrugNord møder ham og kæledægge-koen 1732.

Tam familie

1732 er blot en enkelt af en større flok blandt de 150 økologiske malkekøer, der nedstammer fra samme ko.
- Min far købte engang en ko på grund af dens gode indekser, og det er blevet til en familie af køer, der er lidt mere tamme end resten af besætningen. De bliver nusset lidt mere om – nok mest på grund af min mor, siger Daniel Egeberg, der dog ikke har de store forhåbninger til at slutte forrest i feltet blandt de 106 tilmeldte malkekøer.
- Jeg tror, der er andre, der har flottere køer med end vores, så jeg bliver overrasket, hvis vi kommer hjem med noget. Men selvom jeg selvfølgelig gerne vil vinde, er det langt fra kun det, det handler om, når man tager på dyrskue. Det er en konkurrence, som mange går op i, men der stadig også et sammenhold og noget hygge i det, som jeg rigtig godt kan lide, fortæller Daniel, der også har sin egen hereford-ko til at gå hjemme på faderens mark.
- Men hun er ikke flot nok til at komme med på dyrskue, konstaterer han.

Bekræftelse

Det er fem år siden køerne fra Ginnerup Vestergaard sidste er blevet trukket ind i ringen på et dyrskue. Engang var de fast inventar på skuet i Hurup to kilometer fra gården, hvor Daniel i sin tid også havde sin egen kalv med. Familien har også før været med i både Thisted og på Midtwest Farmshow i Skive.
Nu glæder Daniel sig til at høre dommernes vurdering af de tre rødbrogede køer.
- Det er også en af de ting, jeg godt kan lide ved et dyrskue. Jeg går meget op i avl, og her får man virkelig fremstillet, hvordan køerne egentlig ser ud, og kan måske få bekræftelse på, at nogle af de dyr man går og arbejder med i dagligdagen faktisk ser knaldgodt ud, siger landmandsaspiranten, der netop har afsluttet første del på landbrugsuddannelsen og er i fuld gang med halvandet års praktik, inden det igen er tilbage til skolebænken.

Fremtidsplaner

Mens køreplanen ligger klar for en fremtid som landmand – lige som både far, farfar, oldefar og tipoldefar – ved Daniel endnu ikke, om han ender med at drive slægtsgården videre som femte generation.
- For nogle år siden var jeg sikker på, at jeg ikke skulle overtage. Gården ligger lidt dumt med hovedvejen på den ene side og en å på den anden, så det er svært at udvide. Men der er jo altid muligheder, hvis man er i stand til at tænke lidt anderledes. Derfor er jeg heller ikke længere så skråsikker, siger han.
Stalden blev sidst udvidet i 2009 og der er stadig plads til endnu en malkerobot, hvis kvier og goldkøer bliver flyttet et andet sted hen.
- Vi har ingen planer lige nu, men det er da en af mulighederne, siger Daniel.
Far Torben har da heller ikke tænkt sig at vride armen om på ryggen af sønnike for at få ham til at overtage gården.
- Der er bestemte ikke noget pres. Og det er slet ikke noget, han skal tage stilling til nu. Nu skal han først lige ud og leve sit ungdomsliv, og så må vi se, siger fjerde generation på gården, der stadig jævnligt får besøg af tredje generation, som efterhånden har rundet de 80 år.
- Min farfar kan ikke undvære det, så han kommer stadig og hjælper lidt til engang imellem, fortæller Daniel.

Brænder for køerne

Ligesom generationerne før ham, er det køerne, der driver værket hos Daniel Egeberg.
- Det er da fint nok at komme ud og køre på marken engang imellem, men jeg kan bedst lide at gå i stalden. Det er helt sikkert køerne, jeg interesserer mig mest for, fastslår han, inden det bliver tid til klipning og træning af køerne, så de kommer til at stå skarpest muligt til dyrskuet i Thisted.
For selvom han ikke regner med topplaceringer, skal der stadig gøres noget ud af det.
- Når man stiller op til dyrskue, bliver man nødt til at lægge nogle timer i det, fastslår han.