Fuldt hus til Agri Farm Day

Hold efter hold blev sendt i marken for at høre det sidste nye indenfor planteværn og plante-forædling, under Agri Farm Day i mandags.

Omkring 700 landmænd og andre interesserede deltog i årets Agri Farm Day på Agri Nords forsøgsmarker på Christianshøj ved Klarup syd for Aalborg i mandags, hvor der også var fyldt godt op med maskin- og produktudstillere.   

- Der var rigtig god tilslutning, og vi endte på omtrent samme antal, som vi plejer, omkring 700 deltagere, fortæller teamleder for Agri Nord Planteavl og koordinator for Agri Farm Day, Poul Madsen. 

Agri Farm Day har omkring 20 år på bagen. Det startede med at være et mindre planteavls-fagligt arrangement. I dag er det et større arrangement med deltagelse af en række frø- og kemifirmaer foruden Agri Nords egne konsulenter og en produkt- og maskinudstilling. 

Agri Farm Day arrangers i samarbejde med grovvarevirksomheden Mollerup Mølle. 
 

Læs også