Regnen og varmen er kommet samtidig. Det har fået både vårsæden og ukrudtet til at spire. Der er derfor lige nu imellem bygerne et vindue for bekæmpelse af ukrudtet. Man skal dog altid lige vurdere, om man rammer afgrøden lige så meget eller mere end ukrudtet.

- Den lave temperatur hele foråret har gjort, at ukrudtet har været svært at ramme med blindstrigling. Derfor kan en ukrudtsstrigling i den spirende vårsæd eller vintersæden være gavnlig, fortæller Ninna Boesen, økologikonsulent hos VKST.

- Generelt, tilføjer hun, rammer man ukrudtet bedst, lige inden det spirer frem. Man får den næstbedste effekt, når det står med kimblade og meget ringe effekt, når ukrudtet først har fået løvblade. Det handler som altid om timing.

Ukrudtsstrigling i spirende vårsæd

Er ukrudtet på kimbladsstadie eller som hvide trevler i jorden, så har striglingen en bekæmpende effekt på op til 90 procent af det spirende ukrudt.

- Korn kan godt tåle strigling ved fremspiring i to centimeters dybde, hvis det gøres med forsigtighed. Når kornet har ét fuldtudviklet blad, tåler det ikke tildækning og her skal man holde sig væk. Når kornet har fået to blade, kan man igen strigle og her lidt mere aggressivt.

- Ærter og hestebønner kan, når de er fire centimeter høje og har to eller flere blade, tåle strigling i ned til tre centimeters dybde. De tåler overraskende meget, når de først har fået lidt størrelse, forklarer Ninna Boesen videre.

Ukrudtsstrigling i vintersæd

Hun minder samtidig om, at for at en ukrudtsstrigling er effektiv i vintersæden, skal afgrøden være større end ukrudtet.

- Det skyldes, at hovedeffekten kommer ved at tildække ukrudtsplanterne med jord. Er afgrøden på samme størrelse som ukrudtet, risikerer man at skade afgrøden lige så meget som ukrudtet, lyder det fra Ninna Boesen.

Ukrudtsarterne i marken er også afgørende. Ukrudtsstrigling i vintersæden anbefales ifølge økologikonsulenten kun ved aggressive ukrudtsarter som kamille, valmue og kornblomst.

For at få den rette effekt af ukrudtsstriglingen skal der køres med en vis hastighed og aggressivitet, da effekten som nævnt fås ved tildækning af ukrudtet.

- Er vintersæden veletableret og i god vækst her i foråret, kan den tåle mange »tæsk« – blot hver kornplante har lidt grønt over jorden, skal de nok komme sig, oplyser Ninna Boesen.

Radrensning

Ved en stor bestand af aggressive ukrudtsarter kan radrensning give gode resultater. Det gælder især på ukrudtsarter som agerkål, hanekro, burresnerre, kamille, pileurter, kornblomst og græsser (ikke kvik). Effekten på ukrudtet er størst på kimbladstadiet.

- Den første radrensning i korn bør derfor ske så snart rækkerne er synlige og kornet har to blade. Kør i to centimeters dybde og pas på med at tildække kornet. Et jævnt såbed uden for mange knolde og sten øger kapaciteten af radrensningen. Anden radrensning kan man køre i tre centimeters dybde og hyp gerne cirka fem centimeter jord ind i rækkerne.

Radrensning i bælgsæd gøres første gang, når afgrøden har to-fire blade. Her skal man skubbe lidt jord ind i mellem rækkerne uden at tildække afgrøden. Anden radrensning er typisk 10 dage efter første. Sidste rådrensning laver man i ærter, når fangtrådene lige netop når hinanden imellem rækkerne, og i hestebønner når toppen når rammen på radrenseren.

Vintersæden er ved at lukke af nu, så det er ved at være for sent at radrense i her. Gøres typisk først i april, hvis det er nødvendigt.

Planter