Hussam Nour-Eldin, Københavns Universitet, er leder af et forskerhold, der netop har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner. Pengene skal gå til grundforskning, der i fremtiden kan bidrage til at højne udbyttet af kornafgrøder og gøre dem mere næringsrige.
FORSKNING Det var en helt almindelig ensom dag på hjemmekontoret under coronakrisen, da Hussam Nour-Eldin modtog en mail, der fik ham til at sitre af glæde resten af dagen.
Han og hans forskerhold fik nemlig besked om, at de havde fået 10 millioner kroner til at fortsætte deres forskning i at forstå hvordan afgrøder kan gøres mere effektive, via at kunne sætte flere frø og blive mere næringsrige.
Den fine bevilling blev givet af Human Frontier Science Program (HFSP), som støtter banebrydende forskningsprojekter, der undersøger komplekse mekanismer i levende organismer.
- Det er en meget eksklusiv bevilling, der er svær at få. Derfor er det en kæmpe blåstempling af os som forskerenhed, lyder det fra Hussam Nour-Eldin der er lektor på Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Københavns Universitet og leder af en international gruppe bestående af fire forskere.
Har arbejdet siden 2015
De fire forskere har siden 2015 arbejdet med at undersøge, hvordan plantehormoner regulerer planters vækst og udbytte.
- I 1950'erne opstod der en række mutationer i hvede, ris og majs, der bevirkede, at afgrøderne blev kortere, og dermed bedre kunne stå imod vind og vejr. Samtidig gjorde mutationerne, at planterne brugte næringen på at producere flere og større korn i stedet for lange aks, siger Hussam Nour-Eldin og tilføjer:
- Først i 1990'erne fandt man ud af, at disse afgrøder var muteret i gener, der enten producerer eller reagerer på et vigtigt plantehormon kaldet gibberellinsyre. Det gjorde, at afgrøderne ændrede sig drastisk til de korte moderne afgrøder, vi dyrker i dag over hele verden, forklarer Hussam Nour-Eldin.
Et mysterium
Selvom man længe har vidst, at der findes gener, som transporterer hormonet gibberelinsyre rundt i planter, havde det været et mysterium, hvilken rolle generne spiller for planternes vækst.
Men tilbage i 2015 kortlagde forskerholdet via en banebrydende opdagelse det første gen, der påvirker, hvordan hormonet gibberellinsyre bevæger sig rundt i planter, og det er det gennembrud, de vil fortsætte med i den nye bevilling, der strækker sig over de næste tre år.
- Ligesom man i 1950'erne fik mere effektive afgrøder, håber vi på at kunne tune planterne, så de bliver endnu mere udbyttes- og nærings-rige i fremtiden, afslutter Hussam Nour-Eldin.
De fire forskere fik allerede i 2015 syv millioner kroner fra HFSP i den såkaldte Young Investigators' Grant. Den nye bevilling på er en fornyelse af den eksisterende og strækker sig til 2023.
hka