Det har skabt en heftig debat, at miljøminister Lea Wermelin i slutningen af juni i år løftede sløret for nye jagtregler med arealkrav for ejendomme.
JAGT Et for stort antal ældre hanner blandt Danmarks kronvildt, der falder for jægernes skud. Det var baggrunden for nye jagtregler for kronvildt, som miljøminister Lea Wermelin (S) tidligere på året lancerede med støtte fra regeringens egne støttepartier.
For udgangspunktet var, at for mange ældre hanner inden for kronhjorte, der blev skudt af jægere for især at få de eftertragtede gevirer, var ikke godt for aldersfordelingen i bestanden af kronvildt i Danmark, lød vurderingen.
I Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren om jagt, har seks ud af syv organisationer i rådet anbefalet og bakket op omkring, at der indføres arealkrav for jagt på kronhjorte.
På baggrund af indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet, der foruden arealkrav også ser på flere supplerende værktøjer til at sikre en mere bæredygtig sammensætning af kronvildtbestanden, ventes miljøministeren at lave en konkret model for, hvordan et arealkrav bedst kan komme til at fungere.
Arealkrav har mødt modstand
Det er dog langt fra alle inden for landbrugs- og jagtkredse, der kan se idéen i at indføre arealkrav for jagt på kronvildt i Danmark.
Hos Bæredygtigt Landbrug mener man, at de nye jagtregler er et indgreb mod ejendomsretten.
Samtidig noterer man sig, at Danmarks Jægerforbund – som det eneste medlem i Vildtforvaltningsrådet – er gået imod forslaget om arealkrav ved jagt på kronvildt.
Selv om Danmarks Jægerforbund samlet set støtter Vildtforvaltningsrådets indstilling til ny forvaltningsplan for kronvildt, har forbundet været modstander af punktet vedrørende arealkrav.
- Vi har i jægerforbundet kæmpet imod arealkravet i flere år, og jeg er da ærgerlig over, at det ikke er lykkedes os at overbevise vores samarbejdspartnere i Vildtforvaltningsrådet om, at arealkravet ikke er en mirakelkur, sagde jægerforbundets formand Claus Lind Christensen tidligere på året til onlinemagasinet »Mit Jagtblad«.