Af formand Ole Elbæk

NYTÅRSBREV Efter storm og regn kommer der godt vejr. Det håber vi på i landbruget. Dette politiske stormvejr er et af de største i nyere tid. Det stiller store krav til eftertanke, og det rejser spørgsmål. Hvorfor holdt digerne ikke?

I de forgangne 10 år har vi haft 10 forskellige fødevareministre i skiftende regeringer. Vores erhverv har været præget af enorme forandringer og omstillingskrav. En virksomhed i samme situation havde været pisket til at handle hurtigt – og typisk ville den rådgives til at opsøge kontinuitet.

Spørgsmålet stiller sig: Kan et erhverv være tjent med den manglende kontinuitet i de skiftende rammevilkår, der bliver givet fra forskellige ministre?

Vores erhverv reguleres med beslutninger, der træffes med et minimalt flertal i regeringen på 90 mandater. Følelsesladede holdninger bliver ofte en del af argumentationen, og fagligheden bliver tilsidesat.

Jeg er meget bevidst om, at man ikke kan »kræve« i et demokrati, men man må følge flertallet. Lige nu oplever jeg dog, at der findes et demokratisk underskud.

Jeg vil appellere til, at vores politikere overvejer betydning og konsekvens nøje, inden lovgivning og rammevilkår for vores erhverv ændres.

Landbruget er kapitalkrævende, når det kommer til afkast, og vores branche har meget lave omsætningshastigheder. En planteavler har en omsætningshastighed på et år, en mælkeproducent regner i 10-12 måneder, og der går 10 måneder fra, at man løber en so, til at afkommet kan slagtes. Det driftsmateriel og de bygninger, vi bruger, afskriver vi typisk over 20-30 år.

- Følelsesladede holdninger bliver ofte en del af argumentationen, og fagligheden bliver tilsidesat.

Ole Elbæk 

Vi er stolte over vores omstillingsparathed. Men vi arbejder ud fra fysiologiske og biologiske præmisser, som vi ikke kan ændre på. Derfor bør rammevilkår ændres på et fælles, fagligt grundlag og med afsæt i en realistisk tidshorisont.

Ønskescenariet er brede, politiske forlig, hvor vores branches faglige viden inkluderes og bliver en del af diskussionen om fremtidens fødevareproduktion.

Vi skal huske, at det er en hårfin balance, når vi sætter vilkår for vores fødevareproduktion. Sætter vi vilkårene forkert, kan produktionen flytte ud af vores hænder, og det er måske med ringere dyrevelfærd og større miljø- og klimabelastning til følge.

Vi bør alle deltage i diskussionen og i arbejdet. Det skaber de bedste forudsætninger for, at vi sammen kan være en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for – både når det kommer til økonomien, miljøet og klimaet.

Godt nytår.