70 millioner kroner i puljen til skovrejsning
Landskabskonsulent Søren Paludan oplever stigende interesse for skovrejsning, og der er i år også flere penge i puljen med tilskud.
Plantning i krumme linjer giver hurtigt et naturpræg.
SKOV Der har gennem de senere år været stigende interesse for at opnå tilskud til skovrejsning, og det forventes der også at være i år, hvor fristen for ansøgning forventes at blive den 20. september.
- Der er kommet flere penge til ordningen, så der er nu afsat 70 millioner kroner til årets ansøgninger, fortæller Søren Paludan fra Paludan Landskabskonsulent.
Han glæder sig over, at der er politisk vilje til at alle ansøgere, der opfylder kravene, skal kunne få tilskud og oplyser i den sammenhæng, at der er to år til at gennemføre projektet.
- Tilskud, der er knyttet til bekendtgørelsen, vil fortsat blive 32.000 kroner pr. hektar til løvskov/skovbryn og til nåletræ er det 16.000 kroner pr. hektar, fortæller Søren Paludan og tilføjer, at minimum to hektar landbrugsareal skal tilplantes.
Ordningen er baseret på Vandmiljøplanen. Der er delvand-oplande, hvor afvandingen sker direkte til havet, som pt. ikke kan opnå tilskud, meddeler Søren Paludan og gør samtidig opmærksom på, at der kommer en ny ordning i 2021.
- Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning. I en ny ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå.
Varieret skov
- Vi står foran klimaforandringer, og derfor skal de træarter, vi vælger, både være robuste og have gode tilpasningsevner, påpeger Søren Paludan og fortsætter:
- Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte for tørke og vælter let i storm. Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag.
Søren Paludan forklarer videre, at et fald i sommernedbøren på bare 10 procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte.
- Vi står foran klimaforandringer, og derfor skal de træarter, vi vælger, både være robuste og have gode tilpasningsevner.
Søren Paludan
I forbindelse med skovrejsning anbefaler Søren Paludan altid at skabe en spændende og varieret skov, og en ny art, som han selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje (spisekastanje).
Ingen har fortrudt
- Den gror hurtigt, har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven, fortæller Søren Paludan, som også gør opmærksom på skovenes gode klimaeffekt.
- Én hektar skov lagrer 5-20 tons CO2 om året, og da den gennemsnitlige dansker har et årligt CO2 udslip på cirka 10 tons, vil en skov på fire hektar således klimakompensere en familie på fire personer. Desto mere nåletræ man planter, desto større er CO2-lagringen.
Slutteligt nævner Søren Paludan, der lavet skovrejsning i 25 år, at han aldrig har oplevet nogen fortryde deres valg.
- En af mine kunder, Claus Bay, plantede jeg to hektar skov for i 1999. Nu 21 år senere skal jeg plante tre hektar skov for ham på hans nye ejendom på Fyn, hvor han driver en stor gård.
- De penge, jeg brugte på at plante skov i 1999, er de bedste penge, jeg nogensinde har brugt. Derfor skal jeg selvfølgelig også have skov på min nye ejendom. Skov er en investering for livet, pointerer Claus Bay.
jhal
