Chinchilla – et særegent pelsdyr

Der er fuldstændig roligt, når man går ind i den tidligere svinestald hos Hans Erik Ploumann Johansen i Allerslev ved Præstø. Det til trods for at stalden rummer 250 avlsdyr af det lille sydamerikanske pelsdyr chinchilla med unger i alle størrelser. 

- Chinchillaer er natdyr, så om dagen er her roligt, mens der om natten er hektisk aktivitet, forklarer Hans Erk Ploumann Johansen.

Oprindelig var det hans afdøde hustru, Helle, der i 1988 havde lyst til at arbejde med chinchillaer, der er kendetegnet ved en meget blød pels, et forholdsvis roligt gemyt, store øjne og tilsvarende store ører.

- Chinchillaer er polygame og lever i små familieflokke bestående af en han og op mod en halv snes hunner. Vi begyndte med to flokke, fordelt på to hanner og otte hunner.

De 10 dyr udviste dog indledningsvis ikke den store lyst til at formere sig. Hvis de bestemmer sig for, at de ikke vil have unger, eller bliver træt af hannen, så sker der bare ikke noget.

- Tilsvarende er lokalet for stort, og der ikke er andre dyr, så formerer de sig heller ikke. Derfor måtte vi gøre lokalet visuelt mindre med presenninger og købte samtidig flere dyr for at få gang i avlen, oplyser Hans Erik Ploumann Johansen, som efter hustruens død fortsatte avlen, i dag assisteret af datteren Anja Wesselhoff, Rekkende.

80 avlere i Danmark

Chinchillaen kommer fra Andesbjergene i Sydamerika og lever der i mere end 1.500 meters højde. I naturen er der kun få spredte flokke tilbage, efter der i århundrede har været drevet jagt på dem for pelsens skyld. 

- Faktisk var chinchillaen helt ved at uddø, men amerikanske pelsfarmere tog dem til sig, og siden har de spredt sig til hele verden, hvor de holdes i farme på næsten samme måde som andre pelsdyr, fortæller Anja Wesselhoff.

Da familien i Allerslev begyndte pelsfarmen i 1988, var der på Sjælland omkring 50 chinchillafarme. I dag er der syv. Til gengæld er farmene væsentlig større end i 1980’erne, hvor der i snit var 20 til 50 avlsdyr på en pelsfarm.

- For blot et år siden var der 100 avlere på landsplan, nu er der 80. Priserne og efterspørgslen på pels har stor indflydelse i vores del af pelsdyravlen, forklarer Hans Erik Ploumann Johansen.

Hunner med plastkrave

Selv om chinchillaer er polygame, kan hunnerne godt finde på at slås for at sætte hierarki. Ungerne lader de dog være i fred og passer gerne hinandens unger.

- Derfor går hver hun i et bur for sig med sine unger, mens hannen frit kan gå rundt og besøge hunnerne, parre sig med dem og hjælpe dem, når de føder deres unger, fortæller sydsjællænderen.

Hunnerne er udstyret med en plastkrave, som gør det umuligt for dem at komme ud gennem hullet til en gang, hvorfra hannen har adgang til de forskellige bure med hunner. Et par dage efter fødslen lukkes der for hannen, for at ungerne bliver hos moderen, og avlen kan styres.

Én meter lang tarm

Den dag, LandbrugØst er på besøg, er der flere hunner, der har fået unger, som ved fødslen er fuldt udviklede med åbne øjne og pels.

Drægtigheden er 111 dage, og chinchillaer får unger hele året – op til to kuld årligt og med kuldstørrelser op til tre. Ungdyr, der ikke skal anvendes i avl, aflives og pelses otte måneder gamle. Skindene sendes via Kopenhagen Fur til en garvet garver i Ganløse nordvest for København.

- Det er nemlig vigtigt, at skindene behandles ens for sammenligningens skyld ved pelsauktionen i Glostrup, hvor de sælges, påpeger Hans Erik Ploumann Johansen. 

Fodringsmæssigt er chinchillaer at regne som gnavere, der holder på foderet med forpoterne, og dermed spiser som et egern.

Da de ikke har meget mavesæk, men i stedet en én meter lang tarm, kan de ikke brække sig. De er samtidig semidrøvtyggere, og de spiser op mod halvdelen af deres afføring igen og igen.