DN og L&F’s forslag til jordfordeling giver forsker bange anelser

Man er desværre naiv, hvis man tror, at biodiversiteten får radikalt bedre vilkår i Danmark, ved at 100.000 hektar i Danmark ikke længere skal være pløjemarker, lyder det fra Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet i et debatindlæg på Altinget.

Indtil videre er der de fleste steder kun blevet taget godt imod Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings fælles forslag til jordfordeling, hvor det foreslås at tage 100.000 hektar jord ud af drift. Forslaget blev under den netop overståede valgkamp fremhævet igen og igen af politikere fra både blå og rød blok, når debatten kom ind på klima.

Ikke alle er dog umiddelbart lige begejstret. I et debatindlæg hos Christiansborgmediet Altinget giver seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, således udtryk for en stor portion skepsis omkring L&F og DN-udspillet.

Rasmus Ejrnæs var en del af det forskerteam fra flere forskellige universiteter, som i marts i en rapport evaluerede tre demonstrationsprojekter om multifunktionel jordfordeling i Ringkøbing-Skjern, Jammerbugt og Skive kommuner

Forskerne kom her frem til, at resultaterne af jordfordelingerne ikke havde indfriet det potentiale, som man på forhånd havde forventet. Det gjaldt blandt andet inden for natur, hvor Rasmus Ejrnæs har sit speciale.

Som følge af erfaringerne fra de tre pilotprojekter skriver forskeren nu følgende:

- Man er desværre naiv, hvis man tror, at biodiversiteten får radikalt bedre vilkår i Danmark, ved at 100.000 hektar i Danmark ikke længere skal være pløjemarker.

Langt fra vild natur

Ifølge Rasmus Ejrnæs så slynger vi i Danmark om os med beskyttelseskategorier såsom beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder og nationalparker, men hvis man skraber lidt i lakken, viser det sig, at naturområderne stadigvæk nyttiggøres til skovbrug og landbrug.

- Naturområderne er afvandet med grøfter, dræn og kanaliserede vandløb. Naturområderne er tømt for vildtlevende pattedyr. Naturområderne er kystsikret og sandflugtsdæmpet. Træerne plantes, tyndes og hugges. Overdrevene, engene og strandengene overgræsses for at hente landbrugsstøtte hjem til ejeren eller forpagteren. Det er altså først og fremmest i eksisterende naturområder, at der i dag er behov for at disponere pladsen til naturen, lyder det fra forskeren i hans debatindlæg.

Ifølge ham er risikoen ved en kommende jordfordeling, at landmænd nu bliver betalt dyrt for at få omlagt dyrkede marker til naturområder.

- Men i den proces overser vi ganske, at naturens førsteprioritet ville være at sikre en effektiv og varig naturbeskyttelse af vores eksisterende naturområder i skove, enge, overdrev, moser, strandenge, heder og klitter, lyder det fra Rasmus Ejrnæs.

I en kommentar forskeren selv har sat på sit indlæg efterfølgende, hvor han bliver gjort opmærksom på, at det fælles udspil fra DN og L&F om jordfordeling kun bør være en start, skriver Rasmus Ejrnæs, at han ikke er modstander af jordfordeling.

- Det er klart at jordfordeling er en god idé – det anfægter jeg ikke. Der er mange samfundshensyn, som ikke varetages optimalt, sådan som jorden er disponeret i dag. 

- Men biodiversiteten har for vane altid at ende som taberen, når vi mennesker spiller Stratego, så derfor er der behov for allerede nu at gøre beslutningstagerne opmærksom på at ægte naturdisponering, er deres ansvar, lyder det.

ege

Læs også