Indsatsstyrke med ekstra protein

Det startede med to geder, så fruen i huset mellem Hjørring og Sindal, Randi Hansen, havde noget at få tiden til at gå med. Men så kom sønnike, Benjamin, og far, Morten, til at snakke om, at det kunne være spændende at etablere en egentlig produktion af kødgeder.

Nu tæller besætningen hos Vendsyssel Øko Ged 57 individer og kan dermed kalde sig landets største besætning af økologiske boergeder. Næste år skulle der gerne blive dobbelt så mange.

- Jeg har en drøm om, at gederne kan blive min primære beskæftigelse i sommerhalvåret, mens min skoventreprenør-virksomhed, så kommer til at fylde mest om vinteren. Men det kræver, at vi får skabt et marked for gedekød, fortæller Benjamin Hansen, der indtil videre kun har solgt kødet gennem slagteriet til lokale aftagere.

Stort potentiale

Han fortæller, at det er en lidt svær balancegang at bevæge sig ud i et marked, der endnu ikke eksisterer.

- Lige nu er vi der, hvor efterspørgslen ikke er så stor, men samtidig skal vi også have en produktion, der er tilpas stor til, at vi kan imødekomme alle forespørgsler og have et udbud, der kan trække nye kunder til. Vi kan ikke gå ud og slå noget stort op, uden at have kapaciteten til at følge op på det, fortæller Benjamin Hansen.

Familien vurderer, at der skal omkring 200 moderdyr til, før man kan komme i betragtning hos supermarkederne.

- Så langt er vi dog endnu ikke i forhold til efterspørgslen, men jeg tror på, at der er interesse for det. Vi skal bare have skubbet lidt til det, så folk ved, at gedekød i det hele taget er en mulighed, konstater Benjamin Hansen, der i første omgang sigter mod at åbne en gårdbutik for folk med hang til ged.

Selvom han erkender, at en god oksebøf stadig er favoritten på hans egen middagstallerken, ser Benjamin Hansen et stort potentiale i gedekød.

- Jeg kan godt lide smagen af gedekødet, og jeg synes det er et godt alternativ, hvis man vil prøve noget lidt anderledes. Det er også en god mulighed for folk, der går meget op i kost og motion. Der er faktisk mere protein og mindre fedt i gedekød end i kyllingekød, fortæller han.

- Men jeg har også en fornemmelse, af, at vi måske ville have lettere ved at afsætte kødet, hvis vi boede tættere på en stor by som Århus eller Aalborg. Der har man lidt et andet syn på det, end herude på landet, hvor der er folk, som er interesserede, men også mange, der synes, at vi er tossede, fordi vi kan finde på at spise ged, siger Benjamin Hansen.

Fokus på kød

Med fokus på gedekødet lægger familien Hansen vægten anderledes end de fleste i den boergede-erfaklub, de er med i.

Erfaklubben tæller omkring 30 gedeavlere med besætninger fra to og op.

- De fleste går meget op i avlen, mens vi går mest op i kødproduktionen. Derfor betyder det heller ikke så meget for os, om de har en brun plet på maven eller ej. Men selvfølgelig hænger det hele sammen. Man kommer ikke langt med kødproduktionen, hvis man ikke også har blik på avlen, siger Benjamin Hansen, der efterhånden føler, han har fået opbygget en god stamme i besætningen.

- En af udfordringerne ved at vælge boergeder i forhold til andre dyr er, at man ikke bare kan købe 100 dyr og så køre hårdt på. Man blive nødt til at købe fire her og to der og så videre. Så det foregår med små skridt, men vi har alligevel fordoblet antallet af avlsdyr hvert år de seneste år. Det kommer vi forhåbentlig også til fremover, siger Benjamin Hansen, der lige nu har cirka 30 avlsdyr i flokken.

En anden udfordring ved boergeder har været, at der ikke findes megen viden udover den, som de 30 erfa-medlemmer giver videre til hinanden.

- Det har været spændende selv at skulle opfinde indretningen i stalden og den slags, men det har også givet nogle dyre lærepenge hist og her. Blandt andet sidste efterår og vinter, hvor vi havde store problemer med parasitter og orm. Det er der heldigvis kommet styr på nu, konstaterer Benjamin Hansen.

Personlighed

Fedtfattigt og proteinrigt kød er dog langt fra eneste grund til, at Benjamin og Morten Hansen har valgt at satse på gederne.

- Jeg har tidligere haft lidt skotsk højlandskvæg, men det kan altså være træls at komme op og diskutere med en tyrekalv. Der er gederne noget mere overkommelige, selvom man selvfølgelig også skal tænke sig om, når man går ind til bukken. Og så reagerer de bare på en anden måde, som jeg godt kan lide, siger Morten Hansen, inden både han og sønnike nævner gedernes personlighed som en af de store fortalere for at vælge netop dem frem for andre dyr.

- Jeg har arbejdet med både køer og grise, men man får altså et andet forhold til gederne. Jeg har hørt nogle sige, at de er lige så kloge som hunde. Det skal jeg ikke kunne afgøre, men de har i hvert fald en anden personlighed end mange andre dyr, siger Benjamin Hansen.

Både han og faderen slår dog fast, at det primære formål med dyrene er, at de efter 12-13-måneder skal ende på slagtebænken, hvor de gerne skal veje 20-25 kilo i slagtet vægt.

- Et er, at vi godt kan lide at arbejde med dyrene, men for mig har det altid været meningen, at det i sidste ende også skal give penge, siger Morten Hansen.

Effektive afgræssere

Inden de kan skabe værdi på middagsbordet, har gederne dog også nogle evner i forhold til naturpleje, som andre dyr ikke kan matche.

- Geder er højgræssere, som starter med grene og buske og er virkelig effektive naturplejere. Ham inde ved Naturstyrelsen kaldte dem engang for »indsatsstyrken«. Det synes jeg rammer meget godt, for de er ideelle i forhold til eksempelvis nogle af de Life-projekter, hvor man har ryddet store arealer og nu har problemer med trævækst, som afgræssende køer ikke kan klare, forklarer Benjamin Hansen, der håber at udvide sit samarbejde med Naturstyrelsen til næste år. Lige nu afgræsser gederne et område ved Tornby.

- Naturplejen skulle med tiden også gerne være med til at give noget økonomi, så lige nu arbejder vi på at finde frem til modeller, for hvordan vi kan bruge dem endnu mere i forhold til det, siger Benjamin Hansen, der som økologisk besætningsejer skal have gederne ude fra 15. april til 1. november.