Der er formentlig blevet brugt langt mindre kvælstof på de danske marker i 2017, end Aarhus Universitet forudså for seks år siden. Den såkaldte baselinekvote, der er en prognose over det forventede kvælstofbehov, er således mere end 50.000 tons mindre end den indmeldte kvote i gødningsregnskaberne.

Bæredygtigt Landbrug har i den seneste tid forsøgt at gøre opmærksom på forskellen.

Fra foreningen mener man, at forskellen på to tal er så stor, at den fører til, at landmænd i dag bliver mødt af indsatskrav til reduktion af kvælstofudledningen, for eksempel krav om efterafgrøder, som reelt set kan vise sig at være unødvendige. I et nyhedsbrev i fredags til landsorganisationens medlemmer omtalte BL-formand, Flemming Fuglede Jørgensen, sagen:

- Der er tale om så central en kæmpefejl, at hele den målrettede regulering bliver skæv af det. Og denne skævhed fremgår også helt tydeligt af de netop offentliggjorte kort med krav til målrettet regulering, som i nogle områder er helt uden for sund fornuft. Det kort vender på mange måder op og ned på, hvad der tidligere har været gældende, og det fremgår ikke på hvilket grundlag, det er lavet. Det går ikke.

- De forkerte beregninger kan betyde, at op mod en tredjedel af vores landbrugsjord skal braklægges, og at vi skal døje med alt, alt for mange efterafgrøder. I nogle områder er der tale om et samlet krav på langt over 50 procent af arealet, skrev Flemming Fuglede Jørgensen.

Heri lød det også, at man dog er i dialog med Miljø- og Fødevareministeriet. I sidste uge var der blandt andet møde med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) om sagen, og i denne uge har man haft drøftelser med højtstående embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet.

 

»Det er godt at få ret«

I Flemming Fugledes nyhedsbrev fra fredag lød det sågar, at ministeriet har erkendt, at der er tale om en fejl, som nu bliver rettet.

- Alle er enige om, at den rigtige N-kvote er på 415.000 tons (2017) – også ministeriet

- Og ministeriet bedyrer, at beregningerne bliver rettet – i 3. planperiode. Det vil sige efter 2021. Det er godt at få ret, og ministeriet har givet BL ret, efter vi påpegede fejlen, skrev BL-formanden, der dog også gerne ser, at der bliver gjort noget allerede nu, og at man ikke venter til tredje vandplanperiode.

Prognosen for det samlede kvælstofbehov i 2017 lød på 471.000 tons, hvilket altså giver en forskel på hele 56.000 tons i forhold til den indmeldte kvote i gødningsregnskaberne.

 

Afviser at have erkendt fejl

Fra Miljø- og Fødevareministeriet kan man dog ikke genkende udlægningen i Bæredygtigt Landbrugs nyhedsbrev. Det fortæller afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Christian Vind, som kun vil svare på Effektivt Landbrugs spørgsmål skriftligt.

Han forklarer, at baselinekvoten, som er udarbejdet af Aarhus Universitet, er en prognose for det samlede kvælstofbehov frem mod 2021. Denne prognose er baseret på data fra gødningsanvendelsen i 2011, som på baggrund af en række antagelser er fremskrevet til 2021. Han afviser at have givet Bæredygtigt Landbrug ret i, at der er tale om en fejl.

- Nej, vi har ikke givet Bæredygtigt Landbrug ret i, at der er fejl i baselinekvoten og vi har gjort foreningen bekendt med, at vi ikke er enige i den udlægning. Baselinekvoten er som beskrevet en prognose. At den faktiske udvikling afviger fra prognosen, kan ikke betragtes som en fejl, lyder det.

 

Kan variere betragteligt

Fra Christian Vind lyder forklaringen, at når der er forskel på baselinekvoten og den indmeldte kvote i gødningsregnskaberne, skyldes det, at den indmeldte kvote er korrigeret for en række parametre såsom afgrødesammensætning, økologer, landbrugsareal der går ud af drift, fradrag for manglende udlæg af efterafgrøder, kvælstofprognose med mere.

- Størrelsen på de enkelte parametre kan variere betragteligt fra år til år. Det er således forventeligt, at der er forskel mellem den indmeldte kvote og baselinekvoten mellem de enkelte år, skriver Christian Vind.

Bæredygtigt Landbrug mener, at der bliver lavet indsatser for at reducere kvælstofudledningen, som er helt unødvendige, da der er så stor forskel på, hvad man havde forventet af forbrug af kvælstof i landbruget og hvad der rent faktisk er brugt. Hvorfor har foreningen ikke en pointe her?

- Der er ikke nogen 1:1 sammenhæng mellem størrelsen af den samlede gødningskvote og den beregnede udvaskning. Det skyldes især, at udvaskningen afhænger af afgrødesammensætning, da forskellige afgrøder har forskellig kvælstofnorm og udvaskningsprofil. Aarhus Universitet har anvendt NLES-modellen (rodzonemodel, red.) til beregning at den udvaskning, som er forbundet med baselinekvoten. Heri indgår forudsætninger om en bestemt afgrødesammensætning.

- Det er således ikke givet, at den indmeldte gødningskvote i gødningsregnskaberne medfører en mindre udvaskning, end forudsat i Fødevare- og landbrugspakken. Det skal blandt andet tages i betragtning, at arealet med vinterhvede, som har en relativ høj kvælstofnorm, fra 2017 til 2018 er faldet med cirka 186.000 hektar, mens arealet med vårbyg, som har en lavere kvælstofnorm, i samme periode er steget med cirka 167.000 hektar, skriver Christian Vind.

 

Nye beregninger til næste planperiode

Han fortæller videre, at prognosen over det forventede kvælstofbehov, baselinekvoten, bliver udarbejdet forud for hver 6-årige vandplanperiode. Det sker i en baselineanalyse.

Fra Christian Vind lyder det, at når vi kommer til den næste vandplanperiode i 2021, vil der på ny blive lavet beregninger af hele baseline, hvor udledningen til kystvandene genberegnes.

Til dette formål vil en ny rodzonemodel – NLES-5 – blive anvendt til blandt andet at beregne rodzoneudvaskningen fra landbrugsarealerne. Det er den nye model, som erstatter en anden model, som for et år siden også var meget omtalt i flere landsdækkende medier, da forgængeren NLES-4 kom under kritik for ikke at være god nok. Modellerne viser, hvad der sker med udvaskningen, når gødningsmængderne øges.

Fra Christian Vind lyder det, at man gerne fortsætter dialogen med Bæredygtigt Landbrug.
- Vi tager dog meget gerne en opfølgende, faglig dialog med BL og andre, der ønsker at drøfte betydning af prognosen, skriver han.