Problemet med udenlandske medarbejdere skal løses nu

Agri Nord retter nu henvendelse til en række politikere og ikke mindst til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at få løst problemet med at få og beholde udlændinge uden for EU som arbejdskraft i landbruget.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har smidt 800 ansøgninger om arbejdstilladelser i skraldespanden.

Det har de gjort, fordi ansøgerne, der er elever fra lande udenfor EU, på grund af corona-virus ikke kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

- Mange af dem var rejst til Danmark på turistvisum og var klar til at arbejde, og jeg mener ikke, det handler om corona, men i stedet en politisk uvilje mod arbejdskraft fra lande udenfor EU, siger Henrik Dalgaard Christensen, næstformand i Agri Nord.

Sammen med bestyrelsesmedlem Ulrik Krogsgaard retter han nu henvendelse til en række politikere.

- Det er simpelthen en uforskammet måde at behandle et erhverv på. Vi har et fødevareerhverv, som betegnes som et kritisk erhverv, og vi har dyr, der skal passes. Nu forlanger vi, at ministeren får åbnet op for de elever, siger Henrik Dalgaard Christensen.

Langsom behandling blokerer

En elev, der har været i Danmark et år, skal ligeledes rejse hjem, selvom landmanden gerne vil ansatte ham eller hende som fodermester. Det skyldes, at de skal have en tilladelse, når deres elevtid er slut.

Den tilladelse har de ikke, fordi sagsbehandlingstiderne i styrelsen er så lange, at medarbejderne ikke når at behandle dem indenfor fristen. Og så må ansøgerne rejse hjem.

- Lige nu sidder jeg med omkring 60-70 sager af den type, hvor landmænd står til at miste medarbejdere på grund af langsommelig sagsbehandling, fortæller HR- og Rekrutteringsrådgiver i Agri Nord, Vittus Bernlow.

Ulrik Krogsgaard og Henrik Dalgaard Christensen kræver derfor, at de udlændinge, der allerede er i Danmark, får dispensation til at arbejde, mens deres ansøgninger behandles.

- Giv dem nu en midlertidig tilladelse. Det er jo for pokker ikke kriminelle folk. De er allerede godkendt til at arbejde her, og de udfører et reelt stykke arbejde og betaler skat, siger Henrik Dalgaard Christensen.

Stort arbejdspres

Både Henrik Dalgaard Christensen, Ulrik Krogsgaard og de ansatte i Agri Nords afdeling for HR og Rekruttering får dagligt henvendelser fra landmænd, der mangler arbejdskraft.

Det går hårdt ud over både landmændene og de andre ansatte.

- De arbejder mange flere timer, end de plejer. Ferier og fridage er suspenderet, og der er lagt ekstra vagter ind i arbejdsskemaet. Vi er ved at have en godt brugt arbejdsstyrke. Vi har mange kunder, der kører med to mand for lidt, siger Vittus Bernlow.

Ikke billig arbejdskraft

Landbruget bliver ofte beskyldt for at rekruttere elever fra 3. lande udenfor EU, eksempelvis Ukraine, fordi det er billig arbejdskraft.

Det afviser Vittus Bernlow på det kraftigste.

- De elever, der kommer her, får uddannelse med løn – 12.000 kroner om måneden, og en fodermester fra Ukraine har en månedsløn på 26.000 kroner. Det er fastsatte tariffer, fortæller han.

Og selvom landmændene gerne ville have danske elever og ansatte, så er det umuligt. Alle elever, der starter på landbrugsuddannelsen, har stort set elevplads, inden de starter på skolen, og der er ingen i arbejdsløshedskøen, der vil arbejde på landet.

- Der er ikke andre. Vi kan simpelthen ikke finde andre, og de mange ledige danskere, der skulle være klar til et job i landbruget, dem kan vi ikke få øje på, siger Vittus Bernlow.

Agri Nord håber på at få den ansvarlige minister, Mattias Tesfaye kaldt i endnu et samråd.

Læs også

Rejserestriktioner lempet: - Det er en kæmpe lettelse
Skal forebygge spredning af coronavirus: Boligforhold i fokus ved indkvartering af ansatte
Undgå at miste gode medarbejdere med handicap
Elever mangler kørekort
Seges sætter fokus på landbruget som attraktiv arbejdsplads
Antallet af ledige rasler ned i Danmark