Fod under eget biogasanlæg
En række landmænd vil etablere egne gårdbiogasanlæg, hvor eksterne investorer ikke er en del af ejerkredsen. - Vi vil selv have muligheden for at tjene penge på anlæggene, forklarer formanden for en nystiftet gårdbiogasforening.
En række landmænd, der er på vej med i alt 15 gårdbiogasanlæg, er blevet enige om at afvise tilbud fra store investeringsfirmaer og energiselskaber, fordi de krævede for stor en del af kagen – typisk minimum 50 procent ejerskab.
I stedet vil landmændene nu forsøge at finansiere og drive de nye gårdbiogasanlæg på egen hånd.
- Det sikrer, at værdien ved udvinding af landbrugsaffaldet ender i landmændenes egne lommer, forklarer Mads Niær Kristensen, der er formand for foreningen Gårdbiogas Foreningen, som landmændene stiftede i forsommeren.
- Vi er presset som erhverv, og hvis dansk landbrug skal overleve, så skal vi ikke forfalde til at hoppe i fælden, hvor vi afleverer 60 procents ejerskab og størstedelen af profitten i nogle kapitalfondes lommer. Vi skal i stedet sørge for, at landmænd ejer de her anlæg og selv tjener pengene, uddyber Mads Niær Kristensen.
I stedet vil landmændene nu forsøge at finansiere og drive de nye gårdbiogasanlæg på egen hånd.
- Det sikrer, at værdien ved udvinding af landbrugsaffaldet ender i landmændenes egne lommer, forklarer Mads Niær Kristensen, der er formand for foreningen Gårdbiogas Foreningen, som landmændene stiftede i forsommeren.
- Vi er presset som erhverv, og hvis dansk landbrug skal overleve, så skal vi ikke forfalde til at hoppe i fælden, hvor vi afleverer 60 procents ejerskab og størstedelen af profitten i nogle kapitalfondes lommer. Vi skal i stedet sørge for, at landmænd ejer de her anlæg og selv tjener pengene, uddyber Mads Niær Kristensen.
En stor del af de 15 anlæg forventes at stå klar til produktion til næste år. Mads Niær Kristensen kommer selv til at eje ét af dem, med baggrund i hans ejendom, Grauballegård ved Silkeborg, med 2.200 søer, en produktion på 12.000 slagtesvin og godt 600 hektar jord.
Vil selv
Gårdbiogasforeningen har sat et konsulentfirma til at stå for at skaffe aftaler om hvert enkelt anlægs drift og finansiering. Det sker ved at samle anlæggene i en fælles pulje, forklarer Mads Niær Kristensen.
- Nogle kapitalfonde har tilbudt finansiering, men de forlanger også en ret høj pris for at stille pengene til rådighed, og der tror vi, at vi selv kan skaffe finansiering fra dem, der nu engang måtte være interesserede – banker, produktionsselskaber, investorer, osv., fordi vi udliciterer driften af anlæggene til et professionelt firma.
- Dermed kommer vi med en pakke, hvor vi sikrer drift, optimal produktion og budgetsikkerhed for service- og vedligeholdelsesdelen. Det mener vi er et meget stærkt kort, som der må være nogle finansielle partnere, der vil gå ind, siger Mads Niær Kristensen.
Klar til flere medlemmer
Mads Niær Kristensen håber, at Gårdbiogas Foreningen kan vokse sig større.
- Jeg drømmer om, at vi kan samle størstedelen af de mennesker, der har interesse i gårdbiogasanlæg. Uanset hvad, så kommer der ikke 10.000 biogasanlæg i Danmark, så jeg tror vi kan få rigtig stor glæde af at samles under én hat. Mange har måske de samme udfordringer som vi har, og dem kunne vi godt tænke os at få ind under hatten, så vi kunne gøre det endnu bedre for de danske landmænd, der vil være producenter af energi.
Mads Niær Kristensen forventer, at medlemmer af Gårdbiogas Foreningen kan erfaringsudveksle, lave fælles indkøb af biomasser, osv.