Ammoniakkrav spolerer generationsskifte
Skærpede ammoniakkrav til landbrugsbedrifter nær beskyttede naturområder vedtaget i husdyrlov fra 2011 betyder, at en 65-årig nordjysk landmands bedrift lever på lånt tid. En udvidet stald fra 2006 er tæt på intet værd, da stalden aldrig vil kunne leve op til kravene.
De skærpede ammoniakkrav, som blev indført i forbindelse med husdyrloven i 2011 for at beskytte sårbare naturområder, betyder at 65-årige Hans Andersen, der driver en mælkeproktion med 250 køer lidt uden for Aars har opgivet alle planer om, at hans søn, der er uddannet agrarøkonom, på et tidspunkt skal overtage den gård, der ellers har været i familiens varetægt i syv generationer.
Kravene gør det umuligt at drive landbrug, som man kan leve af fra gården. Hans Andersens gård ligger klods op ad et Natura 2000-område.
Kravene gør det umuligt at drive landbrug, som man kan leve af fra gården. Hans Andersens gård ligger klods op ad et Natura 2000-område.
Fik godkendelse i 2006
I 2006 havde Hans Andersen ellers fået en miljøgodkendelse til at udvide sin produktion med hundrede køer af Vesthimmerland Kommune.
Men med lovændringen i 2011 i Folketinget, blev det besluttet, at nye godkendelser nær de sårbare områder skal fastlægges efter, hvad det enkelte naturområde samlet set kan tåle at modtage, frem for hvad der kommer af merudledning fra det nye husdyrbrug.
Og det er altså det, som betyder, at Hans Andersens produktionsanlæg lever på lånt tid. Vesthimmerlands Kommune har mulighed for at forlænge den nuværende miljøgodkendelse med en årrække, men senest i 2022 bliver kommunen tvunget til at revurdere Hans Andersens miljøgodkendelse efter de regler, der blev vedtaget i 2011. Dermed er et videresalg eller et generationsskifte også umuliggjort.
- Det er jo ren ekspropriation, som de har lavet, siger Hans Andersen, der dog ikke har udsigt til at få en krone fra staten.
Plads til 29 kvier
- Vi har muligheden for 39 kilo N pr. hektar nu, og det skal ned på 1 kilo N pr. hektar, så der er intet grundlag for at have produktion her, siger Hans Andersen.
- Og nu har jeg kæmpet med det her siden 2011 og brugt mellem 50.000-100.000 kroner på det. Det er ikke noget, som jeg vil have sat noget familie til at køre videre, siger Hans Andersen.
Han fortæller, at selve produktionsanlægget tidligere er vurderet til at være 10 millioner kroner værd.
- Men nu er der ingenting værd, når der i fremtiden kun må være 29 kvier, som så også skal på græs om sommeren. Det er det samme som at lukke, siger han.
Hans Andersen har også sammen med sin rådgiver i Agri Nord fået regnet på, hvad det ville koste ham at rykke produktionen af 250 køer et andet sted med hen, med alt hvad det indebærer. 24 millioner kroner landede prisen her på.
- Jeg tror, at den her sag har jaget min søn ud af erhvervet. Han ved, hvor meget jeg har været oppe at slås med det her, og hvor farligt det er at købe en gård, som politikerne pludselig nedlægger uden kompensation. Det er farligt, konstaterer han.
Fra Seges vurderer man, at der er cirka 300 landbrugsbedrifter, der er påvirket i en eller anden udstrækning som følge af de ændrede ammoniakkrav