30 procent mere avls-fremgang

I det danske avlssystem DanAvl går man nu fra at DNA-teste 40 procent af avlsdyrene til at teste 100 procent. Det vil forbedre avlsfremgangen, at man nu med endnu større sikkerhed kan vælge de bedste avlsdyr.

Siden 2010 er en del af de danske avlskandidater blevet DNA-testet, også kaldet genomisk selektion. DanAvl var de første inden for svineavl til at gøre dette. Til at starte med blev 7 procent af avlskandidaterne testet. Flere og flere er blevet testet gennem årene – og fra og med oktober bliver 100 procent testet.

- Når vi – så at sige – kender alle avlsdyr, kan vi nemmere finde lige præcis de avlskandidater, som har de bedste genetiske anlæg for egenskaberne, vi gerne vil udvikle på. For eksempel har det været svært at avle efter et bedre foderforbrug og flere grise, som lever dag 5, også kaldet LG5. Alene af den grund, at foderforbrug er dyrt at måle på enkeltdyr, og at LG5 har en lav arvelighed, siger Tage Ostersen fra Seges Svineproduktion.

Mere avlsfremgang

Genomisk selektion kan fortælle, hvor nært to svin er beslægtet på DNA-niveau. Slægtsskabet bruger man i forbindelse med beregningen af dyrenes avlsværdi. I praksis foregår det på den måde, at der bliver taget en hårprøve på grisen, hvorefter hårprøven bliver sendt til et laboratorium i USA. SEGES Svineproduktion får data tilbage, som de kan bruge til at udregne dyrenes avlsværdi.

Med genomisk selektion får avlerne dermed et bedre billede af, hvilke grise der genetisk set er bedst for egenskaberne i avlsmålet. Sikkerheden for at finde de bedste avlskandidater bliver større, hvilket i sidste ende giver bedre avlsfremgang.

- Når vi avler på de rigtige avlskandidater, vil det i sidste ende give mere avlsfremgang til den enkelte landmand. Vurderingen er, at genomisk selektion vil give en avlsfremgang på 30 procent ekstra, siger Tage Ostersen.

Hurtigere svar

Udover at give mere avlsfremgangen vil test af alle avlsdyr give en række praktiske forbedringer. Blandt andet vil man i fremtiden have svar på DNA-analyserne tidligere. Det gør, at avleren hurtigere kan træffe beslutning om, hvorvidt et dyr skal slagtes, sælges eller bruges til videre avl. I sidste ende giver det besparelser på staldgangen og måske også ekstra avlsfremgang, da avlsbeslutningerne kan træffes hurtigere. 

Læs også