Efter 10 år i bestyrelsen og de seneste otte som formand for Danske Svineproducenter, aflægger Henrik Mortensen, Løgstør, sin sidste formandsberetning på generalforsamlingen 17. januar på NutriFair.

Han har allerede taget to år mere i bestyrelsen end foreningens vedtægter foreskriver, så det er langt fra noget, der kommer bag på den afgående formand. Og han frygter da heller på ingen måde, at han kommer til at kede sig, når der bliver mere tid hjemme i Løgstør.

Her ligger blandt andet en miljøgodkendelse og et tilsagn til tilskud til en udvidelse på 7.200 stipladser og venter på, om Henrik Mortensen skyder gang i byggeriet.

- Der er mange overvejelser i spil, men det er i hvert fald sikkert, at sådan en udvidelse kræver, at jeg er her på gården hele tiden. Det har ikke været muligt som formand, men det har heller ikke været et tema før nu af økonomiske årsager. Men uanset om vi går i gang med at bygge eller ej, skal jeg nok få tiden til at gå, fortæller den afgående formand.


Manglende anerkendelse

Han er dog ikke i tvivl om, at det bliver en omvæltning, når han vinker farvel til bestyrelsesarbejdet.

- Det bliver bestemt anderledes, og jeg kommer helt sikkert til at savne nogle ting, for det har været en spændende tid. Ellers var jeg jo heller ikke blevet siddende så længe, hvis ikke jeg syntes, det var sjovt, siger Henrik Mortensen, der ser tilbage på 10 år, hvor »Gult kort-ordning«, MRSA og dyrevelfærd er tre af nøgleordene.

- Det er nogle af de ting, der er gået rigtig meget tid med. Der er blevet gjort en kæmpe indsats på konstant at forbedre produktionen, som er blevet bemærket rundt i hele verden. Alle de steder jeg er kommet, bliver jeg spurgt om, hvordan vi formår at ligge i front på en række parametre som fødevaresikkerhed, kvalitet og lavt antibiotikaforbrug. Men når man kommer hjem igen, får man tudet ørene fulde om hvor skidt det står til. Blandt andet fra Dyrenes Beskyttelse. Det ærgrer mig, at dansk svineproduktion ikke har fået større anerkendelse herhjemme, mens jeg også synes, at medierne har gjort mere ud af at fortælle de dårlige historier i stedet for at give et mere nuanceret billede. For eksempel i forhold til at gøre den brede befolkning klar over, at MRSA altså ikke kun er noget, der findes i en svinestald.


God kampagne-start

Den større anerkendelse bliver der i disse dage arbejdet på højtryk for at opnå gennem Danske Svineproducenters »Nu er det nok«-kampagne – modsvaret på Dyrenes Beskyttelses burgrise-kampagne.

Hvornår kampagnen ruller endeligt ud, tør Henrik Mortensen dog endnu ikke give et bud på.

- For os, er det ikke vigtigt, om det bliver en måned før eller en måned efter. Det vigtigste er, at vi får ført den helt rigtige kampagne ud i livet. Det skal være en oplysningskampagne, der gør den brede befolkning klogere på, hvad det vil sige at være en dansk produceret gris.

I forbindelse med kampagnen har 1.200 danskere udfyldt et spørgeskema med 12 spørgsmål, der skal give indblik i gennemsnitsdanskerens viden om dansk svineproduktion.

- Her kunne vi blandt andet se, at mange ikke tror, at vi bruger mindre antibiotika end de fleste af vores konkurrenter i andre lande. Det er noget af det, vi skal have ændret på, mens detailhandlen også har et stort ansvar i en tid, hvor de primært snakker om friland og økologi, men samtidig importerer konventionelle varer i stor stil for at få det så billigt som muligt, siger

Henrik Mortensen, der glæder sig over tilslutningen til »Nu er det nok«, hvor man i august måned sidste år satte en indsamling i søen, og i skrivende stund har crowdfunded godt 2,4 millioner kroner.

- Indsamlingen gik rigtig stærkt til at begynde med. Det var jeg meget positivt overrasket over, så vi har fået en god start. Men det er også en dyr fornøjelse at føre sådan en kampagne, så der bliver brug for endnu flere penge, konstaterer han.


Politiker-bekymringer

Mens en større opbakning fra befolkningen til de danske svineproducenter er et af de store mål, er Henrik Mortensen også spændt på at følge udviklingen på den politiske front, hvor han gennem sin tid som formand ikke altid har haft let ved at greje meldingerne fra Christiansborg.
Senest har han kort før jul måtte ryste på hovedet af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udtalelser om skuffelse over resultaterne af dyrevelfærdskontrollen, selvom 2016-tallene viste fremgang i forhold til 2015.

- Jeg var rigtig skuffet over fødevareministerens udtalelser, som viser, at han åbenbart ikke har læst tallene til bunds. Generelt har vi manglet politisk stabilitet, hvilket også er min største bekymring i forhold til fremtiden. Både i forhold til mine egne byggeplaner og erhvervet generelt er det et problem, at det er så svært at regne ud, hvad politikerne vil. Skal vi også producere mange grise om 10-15 år, eller går det en anden vej? Der mangler vi en kontrakt eller en aftale, som kan give mere klarhed om fremtiden. Det værste eksempel var jo burhønsene, hvor der blev investeret i berigede bure med dokumenteret høj velfærd, inden det blev lukket ned, og mange stod med en dyr investering, de ikke fik noget ud af.


Socialt fokus

Mens medvinden sjældent har været stor fra omverdenen, glæder Henrik Mortensen over at aflevere en organisation, hvor det kollegiale samvær igen er kommet i fokus.

- Jeg er ked af, at der tilsyneladende bliver større og større splittelse mellem os og økologerne, til gengæld har vores årsmøder ude ved kollegerne været en stor succes. De har vist, at vores medlemmer langt hellere vil mødes ude hos en kollega end på en kro. Det er lidt mere uformelt. Man bliver opdateret af en formand og en direktør, men der er også god tid til snak over grillen, så det er både fagligt og socialt. Det sociale er blevet lidt glemt gennem årene, men har altid været en vigtig del af det at være landmand, så der tror jeg, vi har fået fat i noget af det rigtige.


Glidende overgang

Selvom fokus snart bliver rettet mere mod dagligdagen hjemme på Overgaard, tror Henrik Mortensen ikke, han kommer til at slippe interessen for den samlede branche lige med det samme.

- Som sagt bliver det meget anderledes, når jeg træder tilbage. Jeg vil stadig have min mening om tingene, men det er ikke sikkert, at alle længere gider at høre den. Jeg tror også stadig, jeg vil følge tæt med i, hvad der foregår, men jeg tror, det med at falde tilbage til dagligdagen på gården kommer helt af sig selv, jo længere man kommer væk fra informationerne og det politiske arbejde, spår han.

Men først er der altså lige den ottende og sidste årsberetning, der skal aflægges efter endnu et begivenhedsrigt år i svinebranchen.