Kreditvurdering ved maskinhandel på et minut

Et samarbejde mellem leverandøren af landbrugs- og entreprenørmaskiner CNH Industrials eget finansieringsselskab, CNH Industrial Financial Services A/S, og en af Europas førende finansieringsvirksomheder, SG Finans, gør det nu muligt at kreditvurdere en landmand eller entreprenør på under et minut.

- I kraft af vores samarbejde med SG Finans kan vores forhandlere kreditvurdere omkring halvdelen af de kunder, der ønsker en finansieringsløsning på mindre end et minut, og resten får typisk svar fra dag til dag, siger salgschef Henrik Jensen hos CNH Industrial Financial Service.

- Vi har været forhandler af materiel fra Case IH og New Holland i flere år, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet med CNH Industrial Financial Service og SG Finans er en kæmpe fordel, når vi skal lukke en handel. Som regel har vores kunder allerede undersøgt markedets finansieringsmuligheder, så derfor er det afgørende, at vi er konkurrencedygtige – og det er vi.

- Kreditvurdering og –givning sker nemt og problemfrit, og for os som forhandlere er den store gevinst den personlige kontakt, vi har med både CNH Industrial Financial Service og ikke mindst med SG Finans, supplerer adm. direktør hos Johs. Mertz A/S, Lise Bennike. Johs. Mertz A/S har hovedkontor i Nykøbing Falster og afdelinger i Nakskov, Faxe og Ringsted og er en af Østdanmarks største forhandlere af materiel til landbruget.

Hos en af Jyllands største forhandlere af materiel fra Case IH og New Holland, SD Kjærsgaard A/S, er meldingen også positiv.

- SG Finans24 er suverænt det bedste kreditscoringsværktøj på markedet. Inden vi besøger en mulig ny kunde kan vi via systemet foretage en såkaldt autoscore, som betyder, at vi langt hurtigere kan lukke et salg, da spørgsmålet om finansieringen allerede er klaret, fortæller adm. direktør for SD Kjærsgaard, Palle Kjærsgaard.

Læs også