Stribe af spørgsmål fra Erling Bonnesen til ministre

Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen har stillet en stribe spørgsmål til miljøministeren, erhvervsministeren og finansministeren, som nu skal redegøre for konsekvenserne af de vandområdeplaner, de netop nu har i høring.

 

 

• Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen sender vandområdeplaner i høring, før regeringen har færdiggjort arbejdet med at tage stilling til hvilke indsatser, der skal indgå i de endelige planer, idet regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, der først efter høringsfristen den 23. juni skal komme med beslutningsoplæg vedr. den samlede indsats i forhold til kystvande.

 

• Ministeren bedes redegøre for, hvordan interessenter tænkes inddraget i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 14 og tilhørende vejledninger om krav om tilskyndelse til offentlig interessentinddragelse, hvis arbejdet i det tværministerielle udvalg, der ifølge vandområdeplanerne skal se nærmere på indsatsbehovet, munder ud i yderligere indsatskrav, end dem der aktuelt er i høring frem til 23. juni.

 

• Kan ministeren bekræfte, at hvis indsatskravet i fht. kvælstofreduktion skærpes efter arbejdet i det tværministerielle udvalg er afsluttet, og denne skærpelse medfører væsentlige ulemper for borgere eller erhverv, så er der tale om en væsentlig ændring af vandområdeplanerne, der medfører en ny høring på min. måneder jvf. Vandrammedirektivets 14 stk. 3.

 

• Her halvvejs i høringsperioden mangler der på Naturstyrelsens hjemmeside stadig to af de tre rapporter om, hvordan kvælstofreduktionsmålene er beregnet. (Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen, delrapport 2 og 3) Mener ministeren, at det er rimeligt, at der stadig mangler centrale dokumenter om baggrunden for beregningen af kvælstofreduktionsmålene i forbindelse med høringen?

 

• I den nyeste novana overvågningsrapport Vandmiljø og Natur 2013 fremgår det, at ålegræssets dybdeudbredelse, der er en helt central parameter i den danske implementering af vandrammedirektivet, ikke er forbedret siden 1990 på trods af en halvering af kvælstofudledningen fra Danmark. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvorfor man i vandområdeplanerne har valgt at fokusere udelukkende på næringsstoffer, når det ud fra overvågning har vist sig ikke at have en effekt på ålegræssets dybdeudbredelse de seneste 25 år?

 

• Er ministeren enig i, at en lang række andre faktorer end næringsstoffer påvirker miljøtilstanden i fjorde og kystvande væsentligt, og vil ministeren redegøre for, hvordan disse er inddraget i analyserne af, hvordan miljøtilstanden i fjorde og kystvande i forbindelse med vandområdeplanerne forbedres?

 

• Kan ministeren bekræfte, at vandområdeplanerne med målet om en kvælstofreduktion på 7.800 tons søger at løse hele miljøudfordringen i kystvandene alene med kvælstofreduktioner, uanset at der er andre væsentlige negative påvirkninger af miljøtilstanden?

 

• Vil ministeren redegøre for omkostningseffektiviteten af de reducerede kvælstofgødskningsnormer, så den er sammenlignelig med virkemidlerne, der beskrives i rapporten ”Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet regulering”, der er lagt ud som supplerende oplysninger til høringen af udkast til vandområdeplaner 2015-2021?

 

 

• Kvælstofudledningen i fjordene og bælterne omkring Fyn er mere end halveret over de sidste tyve år, mens vandmiljøet målt på ålegræssets udbredelse i samme periode ikke er forbedret. Hvordan kan ministeren på det grundlag med vandområdeplanerne lægge op til, at det eneste der skal til for at få godt miljø er yderligere kvælstofreduktioner?

 

• Mener ministeren, at Odense fjord vil få en tilstrækkelig ålegræsudbredelse og dermed opnå god tilstand, alene gennem yderligere reduktion i kvælstofudledningen, uanset at ny forskning fra bl.a. Syddansk Universitet peger på, at ændrede bundforhold er en central årsag til at ålegræsset ikke vender tilbage? 

 

• Hvorledes har Miljøministeriet i arbejdet med vandområdeplanerne benyttet sig af den viden som forskere fra Syddansk Universitet (DR.DK 13 maj 2014: SDU-forskere: Danske fjorde har fået varige skader) har fremført om, at den dårlige miljøtilstand i Odens fjord og mange andre steder primært skyldes dårlige bundforhold forårsaget af tidligere tiders udledninger af blandt andet spildevand fra byerne, der ligger som et slamlag på bunden af fjorden?

 

• Vil ministeren redegøre for hvordan viden om betydningen for miljøtilstanden af ændrede bundforhold (sedimentet) i danske fjorde er inddraget i udarbejdelsen af udkast til vandområdeplanerne?

 

• Hvorfor indeholder vandområdeplanerne for fx Odense Fjord ikke nogen tiltag til løse miljøprobelmerne direkte i vandmiljøet med restaureringstiltag som fjernelse af slamlag og aktiv udplantning af ålegræs?

 

 

• Ministeren bedes begrunde og dokumentere sine udtalelser til TV2 Fyn den 19. marts, hvor hun kalder det ”skræmmekampagne og helt fiktive beregninger”, når Seges med klare forudsætninger fremlægger beregninger af hvor stor en del af Fyns landbrug, der ville skulle braklægges for at nå kvælstofreduktionsmålet i vandområdeplanerne.

 

• Kan ministeren garantere, at vandområdeplanerne som regeringen vil vedtage i december ikke vil medføre øgede restriktioner for landbruget på Fyn og i resten af landet? Og hvis ikke ministeren kan garantere dette, bedes ministeren oversende udvalget en tabel, der belyser konsekvenser for produktion, beskæftigelse og samfundsøkonomi af at pålægge landbruget at nå kvælstofreduktionsmålet på 7.800 tons i vandområdeplanerne.

 

• Vil ministeren bekræfte, at en kvælstofreduktionsindsats ud over de 1.600 ton kvælstofreduktion, der er forslag til i vandområdeplanerne, udelukkende vil bestå af frivillige tiltag med krone for krone kompensation af berørte interesser?

 

• Er ministeren enig i, at den kvælstofreduktion (målbelastning), som vandområdeplanerne lægger op til for oplandet til Odense fjord, svarer til, at landbruget reducerer udledningen af kvælstof med over 50 procent?

 

• Er ministeren enig i, at det vil umuliggøre almindelig landbrugsproduktion af fx hvede i oplandet til Odense fjord, hvis de foreslåede kvælstofmål skal nås gennem restriktioner på landbrugets brug af gødning?

 

• Analyser fra landbrugets videnscenter SEGES – offentliggjort i Effektivt Landbrug 4. april - viser, at kvælstofudledningsmålet alene i oplandet til Odense Fjord vil medføre værditab på over en milliard kroner, hvis indsatsen skal ske på marken. Hvordan hænger det sammen med løfterne i finanslovsaftalen og vækstplan for fødevarer?

 

Med henvisning til de vandområdeplaner regeringen netop nu har i høring og som helt uomtvisteligt har store erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, og dermed konsekvenser for hele samfundet, hvilket regeringen er bekendt med, bedes erhvervsministeren redegøre for hvorfor regeringen har begået et nyt stort løftebrud  overfor landbruget, når statsministeren i forbindelse med fødevarevækstaftalen og finansloven klart udtalte, at de tiltag der skulle iværksættes skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, men nu vil regeringen gennemføre tiltag med store konsekvenser og tab til følge.

 

Finansministeren bedes redegøre for hvor store tab der er indarbejdet i finansloven for 2016 og overslagsårene herefter, som følge af de uomtvistelige erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige tab, der bliver konsekvensen af de vandområdeplaner regeringen netop nu har i høring.

Finansministeren bedes redegøre for hvor store tab regeringen har indregnet som følge af den kommende nedgang i den løbende landbrugsproduktion og hvor store værditab finansministeren forventer på jord- og produktionsanlæg, som følge af at stigende landbrugs- og produktionsarealer vil blive tvunget ud af produktion som følge af regeringens vandområdeplaner, når de implementeres fuldt ud i henhold til de samlede mål om reduktioner, som regeringen har meldt ud.