Grise er mere påvirket af ægte brok, end de er af uægte brok, som forekommer dobbelt så ofte. Det viser dansk forskning.
Slagtesvin med navlebrok hviler mindre og bruger mere tid
siddende end stifæller uden navlebrok. Det viser ny dansk forskning.
Det mere dog mere typen af udposning end størrelsen – som
navlebrok ellers bedømmes efter i dag - der betyder noget for dyrenes adfærd,
konstaterer forskere ved Aarhus' og Københavns universiteter, der i fællesskab
har lavet undersøgelsen, som er en af de første af sin art på verdensplan.
- Det var primært dyr med ægte hernier (ægte navlebrok, red.),
hvis adfærd var påvirket, uddyber forskerne, der forklarer, at grise med ægte
navlebrok hvilede mindre, men brugte mere tid på at sidde.
Ægte navlebrok er betegnelsen for en udposning i
navleregionen på grund af et svagt sted eller gennem en åbning i bugvæggen ind
i bughulen, hvor grisens tarme befinder sig.
Som det er i dag, kan man først konstatere, hvilken
udposning der er tale om ved at skære posen op. Så med mindre, man vælger at få
grisen opereret for sit brok, er det typisk først, når grisene er aflivet, at
man ved, hvilken type brok grisen har.
En tidligere dansk undersøgelse fra Københavns universitet
viser, at kun hver tredje brokgris har rigtig navlebrok.
Læs mere om undersøgelsen i Svinefokus i EffektivtLandbrug fredag.