Pløjefri dyrkning kan tage år at lære

Henrik Bøje fra Odsherred ville købe en plov igen, hvis han ikke havde lært at dyrke pløjefrit inden for fem år. Men det tog mere end fem år

Det værste år for planteavler og svineproducent Henrik Bøje husker han som 2004, hvor han kørte og høstede maksimalt seks tons pr. hektar i vinterhvede. Og samtidig læste han i Effektivt Landbrugs Høsttour, at de fleste i området høstede knapt 10 tons pr. hektar det år.

- Det var ligesom at få tæsk, fastslår han i dag.

- Noget gjorde jeg galt i marken, indså jeg det år, fortæller han på den ene af sine to gårde ved landsbyen Unnerud nær Lammefjorden på Nordvestsjælland.

Han havde fire år tidligere besluttet at lade alle sine 330 hektar overgå til pløjefri dyrkning. Og han tvivlede ikke på, at det var årsagen til det lave høstudbytte.

Træt af mange sten

- Jeg valgte pløjefri dyrkning, simpelthen fordi jeg var træt af at samle sten. Vi har marker i en randzone fra istiden og her er bare fyldt med sten.

Hvert år efter pløjning og indtil såning kunne Henrik Bøje med sine medhjælpere gå i dagevis og samle store mængder sten.

Han erkender, at han de første fire år eksperimenterede så meget, at han ikke tjente noget overhovedet på afgrøderne.

Læs mere i den trykte udgave af Effektivt Landbrug tirsdag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.  

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs også