Hollænderne kom tidligere i gang med forskning i MRSA end danskerne. Derfor bed den danske MRSA-debat sig hårdere fast end den hollandske.
Den hollandske debat om MRSA nåede aldrig at bide sig lige
så hårdt fast som den danske, lød vurderingen ved en konference om
antibiotikaresistens på Københavns Universitet (KU) for nylig.
- Debatten kom flere år før den danske, men klingede af i
løbet af 2-3 dage, fortalte den hollandske professor Jaap Wageneer fra de
hollandske sundhedsmyndigheder.
Og hvorfor, der er denne forskel, blev drøftet ivrigt ved
en paneldebat blandt de fremmødte eksperter på området.
Forberedt vs. uforberedt
Ifølge overlæge Robert Skov, Statens Seruminstitut, er den
afgørende forskel, at man i Holland allerede var begyndt at forske i området,
da debatten blussede op, mens man i Danmark endnu intet havde gjort på
daværende tidspunkt.
- Det er afgørende, at man kan fortælle, at man er i gang
med at undersøge sagerne, i stedet for at man bliver nødt til at slå ud med
armene og erkende, at man endnu ingenting har gjort, lød hans vurdering.
Og blandt paneldeltagerne var der også generelt stor
anerkendelse af, at hovedparten af den viden, man har om husdyr-MRSA, kommer
fra Holland.
Masser af MRSA i heste
- Vi har især fundet husdyr-MRSA i svin og kalve, lidt i
fjerkræ og masser i heste og kæledyr, forklarede Jaap Wageneer tidligere på
dagen.
Den hollandske professor forklarede også, at man har
undersøgt hollandske landmænd, hvor det viser sig, at 58 procent taber smitten
i løbet af en uges ferie.
Han fortalte videre, at landmænd placeres i isolation, når
de indlægges på et hollandsk sygehus, ligesom det sker på nogle danske
sygehuse. Men i modsætning til i Danmark, hvor det kan tage dage at få svar på
en MRSA-test, tager det kun en time for det hollandske sundhedsvæsen.