Det er på høje tid, vi får en landbrugs- og kvælstofdebat på et kvalificeret grundlag, der holder i den praktiske virkelighed
Danmarks Miljø- OG fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), er som bekendt kommet i miskredit i Folketinget og dele af offentligheden, fordi hun ifølge kritikere har misinformeret Folketinget, offentligheden og i hvert fald én af sine partnere i landbrugspakkeforliget, de Konservatives chefforhandler Rasmus Jarlov. Men tager man sin sunde fornuft i brug, og ifører man sig sine faglige briller, ser kvælstofregnestykket helt anderledes ud, end offentligheden har fået at vide. Og måske er de rigtige tal heller ikke gået op for Rasmus Jarlov.
Der er således misinformeret i et sådant omfang, tyder det på, at selv Iraks tidligere kommunikationsminister, Komiske Ali, ville være grøn af misundelse. Sagen er således den, at når styrelser og forskere regner på, hvordan en ny verden – uden undergødskning i Danmark – ser ud, så når man frem til en stigning i kvælstofforbruget på 92.000 tons samlet. Det er dette tal, der benyttes som baggrund, når det nu diskuteres, om miljøregnskabet i landbrugspakken i 2016, 2017 og 2018 – altså før den målrettede regulering gennemføres – går i plus eller minus. Og som ministeren beskyldes for at manipulere med i sine tabeller.
Men nu ved enhver, der har bare en lille smule jordforbindelse, at det selvfølgelig ikke vil være hver eneste landmand, der bruger muligheden for at gødske ekstra på markerne. Det er simpelthen ren teori. Og en tankegang, som kun universiteter og politikere, der er ude på at manipulere sig til magten, kan stå inde for. Sagen er nemlig, at det hverken praktisk eller økonomisk vil være muligt, at alle danske landmænd trykker speederen i bund og bruger al den gødning, der er lovhjemmel for. Sådan er godt landmandskab ikke – hverken praktisk eller økonomisk.
Problematikken er man udmærket klar over blandt eksperterne hos Seges. Og herfra lyder det i et høringssvar til de ændrede gødskningsnormer, at selv et forsigtigt, fagligt gæt vil være, at stigningen i kvælstofforbruget i et samlet dansk landbrug vil være på 70.000 tons årligt, hvis landbruget gødsker økonomisk optimalt. Og hører vi ikke igen og igen i debatten, hvor pengefikserede danske landmænd er. Så skal vi ikke bare blive enige om, uanset politisk observans, at landmændene går efter pengene.
Derfor er det altså det glade vanvid at have 92.000 tons i merforbrug af kvælstof i den ligning, der bruges som grundlag for hele den højspændte kvælstofdebat, ministermistillid og regeringskrise. Sagen er, påpeger Seges, at selv uden indregning af baselineeffekter – altså selv uden de foregående års miljøeffekter – så vil landbrugspakken være miljø-positiv. Fra i år.
Om merforbruget på 70.000 tons, som anført af Seges, er troværdigt i alle kredse, kan diskuteres. Men så lad os dog gøre det. Men at bruge som forudsætning, at alle landmænd køber al den gødning, der i teorien er til rådighed, og banker speederen i bund i ren og skær kvælstof-feber, det er den vildeste misinformation af offentligheden, der er kommet frem i den aktuelle debat om landbrugspakken og dens påståede miljømæssige slagside. Det er på høje tid, vi får en landbrugs- og kvælstofdebat på et kvalificeret grundlag, der holder i den praktiske virkelighed.