En 25-årig, der forpagtede en herregård

Et sjældent 50 års jubilæum blev forleden markeret på Hagenskov Gods.

Forpagtningsaftaler i landbruget tegnes normalvis for en kortere årrække. - Hos os er den hver gang på otte år. Så er der længere tid imellem, vi skændes. Tonen er bramfri, da Britta Schall Holberg og Hans Stougaard ser tilbage på nu 50 års forpagtning, med dertil hørende prisaftaler. Samtidig er storstuen på Hagenskov Slot fyldt af højtidelighed og respekt, da dette meget sjældne jubilæum markeres med et glas champagne og pålægsmadder.

- Vi er utrolig glade for samarbejdet, der nu har kunnet foregå i tre generationer, fortsætter Britta Schall Holberg, der bor på slottet sammen med sin mand, Jørgen Hansen, men som i 2009 efter et glidende generationsskifte over fem år overlod ejerskabet til sønnen Jacob, der er advokat og bor på Frederiksberg.

Han glæder sig også over den mangeårige forpagtning, og husker blandt andet, da han som dreng af Hans Stougaard fik en femkrone for at holde øje med, om folkene nu også lave
de noget, da der med en Zetor-traktor skulle renses ud i staldbygningerne.

De og Deres
Anekdoterne fortsætter over middagsbordet, da det skal forklares, hvorfor det netop blev den dengang kun 25-årige Hans Stougaard, som i 1966 overtog driften af Hagenskov.

- Far (Preben Schall Holberg, red.) havde købt Hagenskov i 1954 af grosserer og konsul Thor Andersen fra Odense Vinkompagni, der brugte stedet som feriebolig. Jeg husker, at han gav 1,2 millioner kroner for det. Godt nok var min far landmandsuddannet, men han var ikke særlig praktisk anlagt, og råbte for meget ad folk. Derfor blev det for besværligt for ham, fortæller Britta Schall Holberg, men understreger, at faderen ikke økonomisk var kørt fast.

- Og så var folkene også begyndt at sige »du« til ham, indskyder Hans Stougaard. Preben Schall Holberg og Hans Stougaard talte altid til hinanden i tredjeperson, og var derfor på bølgelængde allerede ved deres første møde.

Læs mere i avisen LandbrugFyn

Læs også